fredag, april 12, 2024
Hunderacer

Chihuahua

Chihuahua – Verdens mindste hund!

Denne lille hund er for alvor blevet verdenskendt, ikke mindst pga. af mange kendte mennesker har taget racen til sig.

Oprindelse

Racen har en spændende oprindelse som ikke mange mennesker kender. Chihuahua er faktisk den ældste hunderace, som stammer fra det Amerikanske kontinent. Det vides ikke med sikkerhed hvor gammel hunderacen er, men historikere kan finde beretning om denne lille hund, helt tilbage til de ældste sydamerikanske indianernationer, som f.eks. aztekerne, og Maya indianerne.

Racen er opkaldt efter den Mexicanske by Chihuahua.

Temperament

Mange opfatter Chihuahua, som en lille aggressiv hund, men det er absolut ikke sandt. Grunden til at man tit ser små snerrende hunde i tv, er at hunden er så lille, at den let skræmmes, og derved udvider “gå væk” og “lad mig være i fred” adfærd. Hvis man ikke accepterer hunden signaler, vil man med sikkerhed stresse sin Chihuahua.

Derfor egner Chihuahua sig ikke til familier med små børn, der kan have svært ved at respekterer hundens signaler, og det kan i yderste konsekvens resulterer i at hunden snapper.

Størrelse

Ja, størrelsen, den er verdens mindste når det gælder hunde. En voksen Chihuahua hanhund, vejer ikke mere end 1,5 – 3,0 kg. Men flere individer bliver faktisk 30 til 38 cm. i højden.

Pleje

Der findes flere forskellige typer af Chihuahua, de findes både i en langhåret og korthåret version. Hvor den første kræver at blive børstet engang om ugen så pelsen ikke filtre.

Det er vigtigt at understrege, at selvom Chihuahuas tit bliver fremstillet som små pynte hunde, der har det bedst i tasker, iført lyserøde frakker, er det absolut ikke sundt for hunden og det grænser til hvad man kan tillade sig at byde sit kæledyr.

Egenskaber

Chihuahuas er en selskabshund, som ikke egner sig til agility, eller jagt. Men som det gælder alle hunde, skal også Chihuahuas luftes dagligt for at stimulerer end sund adfærd.

Beskrivelse

Hovedet har en høj pande med store tætsiddende øjne. Ørerne, som er meget store i forhold til hovedet, stritter når hunden er glad og opmærksom. Kroppen er kort med tynde ben. Den langhårede udgave har fane på halen og omkring ørerne.