De fødte væddeløbshunde

Kategori:

Der er delte meninger, når det kommer til hundevæddeløb. Nogle elsker det, mens andre finder det mindre interessant. Som i mange andre sportsgrene handler det om at komme først i mål. I alt konkurrerer seks hunde ad gangen, og den hurtigste er den, der vinder. Mange er især glade for at bette på sporten, hvilket er blevet en del lettere, efter at nye spilleregler trådte i kraft den 1. januar 2018. Ændringen betyder blandt andet, at man nu kan spille på hundevæddeløb hos bookmakere såsom Unibet. Monopolet herhjemme er således ophævet.

 

Som oftest er det greyhounds, der konkurrerer i hundevæddeløb. Det skyldes hovedsageligt racens fysik, der gør den i stand til at løbe op til 70 km i timen. Denne topfart finder man altså ikke hos andre hunderacer, hvilket gør greyhounden ideel til væddeløb. Dog er det vigtigt at skelne mellem to typer af greyhounds. En type bruges primært til udstillinger, mens den anden bruges til væddeløb. Forskellen ligger i kropsbygningen. De greyhounds, der er beregnet til væddeløb, er avlet på en måde, som gør dem mindre, smidigere og langt mere muskuløse. Til at begynde med avlede man greyhounds som brug til jagt, men det har siden vist sig, at der findes racer, der gør sig bedre til jagt end greyhounden. Når det er sagt, skal der ikke sås tvivl om, at greyhounds har mange gode karaktertræk, der stadig gør dem til en fremragende jagthunde.

 

Ud over greyhounds benyttes også mynderacerne spansk galgo og whippet til hundevæddeløb. Den spanske galgo, der også kaldes spansk mynde, har mange træk, der minder om greyhoundens – specielt hvad angår udseendet. Den er dog en smule lavere end greyhounden og mere rektangulær i sin form. Med sit store energiniveau og evnen til hurtigt at tilbagelægge store distancer, er den spanske galgo ligeledes en fortrinlig jagthund.

 

Whippet er en race, der oprindeligt stammer fra England. Her menes det, at den oprindeligt blev brugt til at fange vilde kaniner grundet dens hurtighed og snedige list. Ligesom den spanske galgo har racen også en lang række udseendemæssige træk, der minder om greyhoundens. Igen er den dog en anelse mindre end greyhounden.

 

For alle racerne gælder det, at de er loyale familiehunde. Især greyhound og whippet lander i denne kategori, mens den spanske galgo har tendens til at knytte sig til en enkelt person. Vælger man at anskaffe sig en af disse tre racer, skal man være opmærksom på, at den har brug for meget aktivitet i hverdagen. Det betyder selvfølgelig ikke nødvendigvis, at den skal deltage i hundevæddeløb, men det er noget, man som potentiel hundeejer bør have in mente.