Broholmer hund: Den komplette guide til Danmarks nationale hunderace

Broholmeren er en af de ganske få hunderacer, der er unikt dansk, og den bærer en historie, som strækker sig tilbage til middelalderens herregårde. Det er en stor, rolig molosser (en kraftigt bygget hund af mastiff-type) med et mildt sind og en medfødt vagtsomhed. I denne guide gennemgår vi racens oprindelse, dens genopbygning fra randen af udryddelse, dens udseende og racestandard, dens temperament, sundhed, pleje og økonomi – så du får et nøgternt og faktabaseret grundlag for at vurdere, om en Broholmer passer til dig og din familie.

Historien bag Danmarks nationale hunderace

Broholmeren hører til de molosser-lignende hunde, hvis type har været kendt i Danmark siden middelalderen. Dengang blev store, kraftige hunde brugt til jagt på kronvildt og vildsvin og senere som vagthunde, der skulle passe på porte, gårde og de store herregårde. Racen har altså en lang brugshistorie, længe før den fik et egentligt navn og en fast type.

Navnet stammer fra godset Broholm på Fyn. I slutningen af 1800-tallet begyndte godsejer og arkæolog Niels Frederik Bernhard Sehested (1813–1882) at drive et mere systematisk avlsarbejde på Broholm for at samle og fastholde typen. Han uddelte hunde til folk mod, at de avlede et kuld, og på den måde blev bestanden spredt ud over landet. Også kong Frederik VII og grevinde Danner ejede Broholmere – grevinde Danner havde endda en Broholmer i sit personlige våbenskjold – hvilket var med til at give racen status.

Fra herregårdshund til truet race

I løbet af 1900-tallet gik det tilbage for Broholmeren. Indavl, sygdom og ikke mindst 2. Verdenskrig reducerede bestanden kraftigt, og Dansk Kennel Klub registrerede sin sidste „gamle“ Broholmer tidligt i århundredet. Efter krigen regnede man reelt racen for uddød i sin oprindelige form, og i mange år fandtes der kun spredte hunde, der lignede typen.

Genopbygningen af racen

I 1970’erne blev Dansk Kennel Klub opmærksom på, at der stadig fandtes enkelte Broholmer-lignende hunde i Danmark. Via klubbens medlemsblad blev der sat en eftersøgning i gang, som blandt andet fandt hannerne Bjørn og Manne. I 1979 stiftedes foreningen „Selskabet til rekonstruktion af Broholmerracen“, der senere blev til Broholmerselskabet. Arbejdet foregik i tæt samarbejde med Dansk Kennel Klubs udvalg for nationale og uddøde racer, og igennem 1980’erne blev avlshundene screenet systematisk. Den gamle racestandard fra 1886 blev opdateret og godkendt af den internationale hundeunion FCI i 1982, og racen opnåede endelig international anerkendelse i 1998. Takket være dette ildsjælearbejde er Broholmeren i dag en levende del af dansk kulturarv og ikke længere en truet race – men den forbliver forholdsvis sjælden.

Udseende og racestandard

Broholmeren er en stor, rektangulær og kraftigt bygget hund. Den har et bredt hoved med et tydeligt stop (overgangen mellem pande og snude), en bred snude og højt ansatte hængeører. Ryggen er lige og stærk, brystet dybt og bredt, og benene har kraftige knogler. Halen bæres lavt i hvile og hæves til omtrent vandret i bevægelse. Det mest karakteristiske ved racen er kombinationen af rå styrke og et roligt, venligt udtryk i øjnene.

Racen hører under FCI som gruppe 2 (pinscher, schnauzer, molosser og schweiziske sennenhunde) med standardnummer 315. Den gældende racestandard er fra år 2000, og du kan læse hele den officielle beskrivelse i FCI’s racestandard for Broholmer (nr. 315). Standarden fastlægger de idealmål, seriøse opdrættere avler efter:

Som det fremgår, er der tale om en virkelig stor hund. En voksen hanhund kan sagtens veje over 60 kg, og det stiller krav til både plads, økonomi og fysisk evne til at håndtere hunden i hverdagen. Broholmeren er en af de klassiske store hunderacer, og det er vigtigt at være afklaret om størrelsen, før man forelsker sig i de nuttede hvalpe.

Farver og pels

Broholmeren findes i tre godkendte farver: gul med sort maske, gyldenrød (titian) eller sort. Lidt hvidt på bryst, poter og halespids er tilladt og tit ønsket. Pelsen er kort, tæt og funktionel med en kraftig underuld, der beskytter hunden godt mod det danske klima. Netop den sorte variant var tæt på at forsvinde under genopbygningen og bliver stadig arbejdet frem i avlen. Pelsen kræver ikke meget pleje, men fælder moderat året rundt og kraftigere forår og efterår.

Temperament og sind

Broholmerens væsen er racens helt store styrke. Standarden beskriver den som rolig, godmodig og tryg, og det er netop den indre ro, der kendetegner en god Broholmer. Den lader sig sjældent stresse, bevæger sig med en vis værdighed og er bevidst om sin egen størrelse. Den er naturligt vagtsom og giver gerne et dybt „vuf“, hvis fremmede nærmer sig, men den må aldrig være nervøs eller aggressiv. Over for sin familie er den loyal, nærværende og meget tilknyttet – den vil helst være, hvor menneskene er.

Socialisering fra hvalp

Selvom racen er født med et roligt gemyt, kræver en hund af denne størrelse grundig socialisering fra hvalpealderen. Jo flere positive oplevelser hvalpen får med mennesker, andre hunde, lyde og miljøer, jo tryggere og mere afbalanceret bliver den voksne hund. En velsocialiseret Broholmer bruger sjældent sin størrelse til noget – men en utryg og dårligt socialiseret hund af samme vægt kan blive svær at håndtere. Derfor er de første leveår en investering, man ikke skal springe over.

Motion og aktivitet

En Broholmer er ikke en udholdenhedsatlet, og den har ikke brug for timevis af hård løbetræning eller agility. Til gengæld har den brug for regelmæssig, rolig motion for at holde vægten nede og musklerne ved lige. Lange gåture i jævnt tempo, hvor hunden får lov at snuse og udforske, passer racen perfekt. Mental aktivering som søgeøvelser og enkel træning tæller lige så meget som den fysiske tur og hjælper med at holde den intelligente hund tilfreds.

Tilpas motionen efter alderen

Hvalpe og unghunde af store racer må ikke overbelastes, mens knogler og led stadig vokser. Undgå vilde spring, lange løbeture og mange trapper det første halvandet år, og øg motionen gradvist. En senior sætter naturligt tempoet ned, og her er det ejerens opgave at holde hunden i gang uden at presse den. Svømning er en fremragende, skånsom motionsform for store hunde, fordi vandet aflaster leddene.

Opdragelse og træning

Træning af en Broholmer bygger på konsekvens, tålmodighed og positiv forstærkning. Det er en hund, der gerne vil samarbejde, men den har også en selvstændig side, som nogle vil kalde stædighed. Hårdhændede metoder virker ikke – de får blot hunden til at lukke af. I stedet opbygger man resultater gennem tillid, ros og belønning, og fordi racen typisk er madglad, er godbidder en effektiv motivation. Tidlig og vedholdende træning er helt afgørende, for en hund på 60 kg skal kunne styres i alle situationer. Et godt sted at begynde er struktureret lydighedstræning, hvor hvalpen lærer at gå pænt i snor og komme på indkald, længe før den når sin voksenvægt.

Sundhed og typiske sygdomme

Som mange store racer har Broholmeren nogle kendte sundhedsmæssige fokusområder. De vigtigste er hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD) – arvelige fejludviklinger i led, der kan give halthed og smerter. Derudover er store, dybbrystede hunde i risiko for mavedrejning (GDV), en akut og livstruende tilstand, hvor maven drejer rundt om sig selv. Den forebygges bedst ved at fodre flere mindre måltider og give hunden ro omkring måltiderne i stedet for hård leg lige før og efter.

Avlskrav og sundhedstest

Broholmeren hører til de racer, hvor avlshunde ifølge Fødevarestyrelsens regler skal HD- og AD-røntgenfotograferes, før de må bruges i avl, og hunden skal normalt være mindst 12 måneder ved undersøgelsen. Fra 1. juli 2025 skærpede dansk lovgivning desuden reglerne: hunde med HD-status D eller E eller AD-status 2 eller 3 må ikke længere bruges til avl, og en hund med HD-status C må kun parres med en partner med HD-status A. Broholmerselskabet styrer derudover avlen tæt og stiller egne krav til mentalbeskrivelse og sundhed. Vælger du en hvalp fra en opdrætter, der følger disse krav, giver du dig selv de bedste forudsætninger for en sund hund. Kosttilskud som glucosamin bruges af nogle ejere til at støtte leddene hos ældre hunde, men det erstatter aldrig korrekt avl, vægtkontrol og dyrlægekontrol. En hundeforsikring er desuden værd at overveje, da behandling af en stor hund kan blive dyr.

Fodring og vægt

Korrekt fodring er særligt vigtigt i hvalpeperioden. En Broholmer må ikke vokse for hurtigt, for det belaster det umodne skelet og øger risikoen for ledproblemer. Brug derfor et foder beregnet til store racer med det rette forhold mellem calcium og fosfor, og følg opdrætterens og dyrlægens anbefalinger frem for at „fodre hunden stor“. En voksen Broholmer spiser naturligvis betydeligt mere end en lille hund, og foderbudgettet skal tænkes ind fra start. Er du i tvivl om portionsstørrelser, kan du læse mere om hvor meget din hund skal spise, og huske at fordele rationen på mindst to måltider for at mindske risikoen for mavedrejning.

Pleje, bolig og hverdag

Pleje af en Broholmer er overskuelig. Den korte pels klarer sig med en ugentlig gennembørstning, der i fældeperioderne med fordel kan blive til dagligt. Tjek jævnligt ører, øjne, tænder og negle, og vær forberedt på, at nogle Broholmere savler lidt, især efter de har drukket eller venter en godbid – en savleklud i nærheden kan være praktisk.

Når det gælder bolig, trives racen bedst i et hus med en forsvarligt indhegnet have, hvor den kan ligge og holde øje med sit område. Den egner sig sjældent til en lille lejlighed på øverste etage, både på grund af pladsen og fordi mange trapper er hårde for leddene, ikke mindst i opvæksten. Undgå meget glatte gulve, hvor hunden kan skride, og giv den en tyk, blød liggeplads, hvor den kan strække sig helt ud. Vigtigst af alt skal hunden være en del af familien – en Broholmer, der isoleres i en hundegård, mistrives.

Broholmeren som familiehund

Har man pladsen og tiden, er der få racer, der egner sig så godt som familiehund som Broholmeren. Dens tålmodighed over for børn er nærmest legendarisk, og den ser sig selv som en fast del af flokken. Som altid med store hunde gælder det dog, at børn og hund aldrig bør være alene uden opsyn – ikke på grund af aggression, men på grund af hundens rene vægt. Lær børnene at respektere hunden, dens hvileplads og dens mad. Over for andre hunde og katte fungerer Broholmeren som regel fint, især hvis den er vokset op sammen med dem, da dens jagtinstinkt over for husets egne dyr er lavt.

Sådan får du en Broholmer

Har du besluttet dig, bør du gå den officielle vej gennem en opdrætter tilsluttet Broholmerselskabet og Dansk Kennel Klub. Der er ofte venteliste, fordi sundhed og temperament vægtes højere end antal, og en seriøs opdrætter vil stille mange spørgsmål til dig og dine forhold. En stambogsført hvalp er chippet, vaccineret og kommer fra sundhedstestede forældre. Overvej også grundigt økonomien, inden du henter hvalpen – foder, udstyr i XL-størrelse, forsikring og dyrlæge koster mere for en stor hund.

Er du stadig i tvivl om, hvorvidt racen passer til din livsstil, kan det være en god idé at læse en bredere guide til valg af hund, inden du binder dig til mange år med en stor familiehund.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor stor bliver en Broholmer?

En hanhund bliver omkring 75 cm i skulderhøjde og vejer typisk 50–70 kg, mens en tæve bliver omkring 70 cm og vejer cirka 40–60 kg. Den officielle vægtramme for racen er cirka 40–70 kg. Det gør Broholmeren til en af de helt store danske hunderacer.

Egner en Broholmer sig som familiehund med børn?

Ja. Racen er kendt for sin ro, tålmodighed og loyalitet og fungerer fint i familier med børn. På grund af hundens vægt bør små børn og hund dog aldrig være alene uden opsyn, og hunden skal socialiseres og trænes grundigt fra hvalp.

Hvor meget savler en Broholmer?

Det varierer fra hund til hund. Nogle savler stort set ikke, mens andre savler lidt efter at have drukket vand eller når de forventer mad. Generelt savler racen mindre end for eksempel en blodhund eller visse andre mastiffer.

Hvad koster en Broholmer-hvalp med stambog?

Prisen ligger typisk mellem 12.000 og 16.000 kr. hos opdrættere, der er tilsluttet Broholmerselskabet og Dansk Kennel Klub. Prisen afspejler det omfattende arbejde med sundhedstest og korrekt opvækst af hvalpene.

Hvor gammel bliver en Broholmer?

Som de fleste store racer har Broholmeren en kortere levetid end små hunde. En sund hund bliver typisk omkring 8–11 år. Rette vægt, god motion og regelmæssig dyrlægekontrol er med til at give hunden et langt og godt liv.