torsdag, november 21, 2024

Derfor skal du læse anmeldelser, inden du shopper til hunden

Menneskets bedste ven har fire ben, pels og logrer med halen. En hund kan være en trofast følgesvend og særdeles godt selskab, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at den har det godt. Der findes masser af dyrehandler, både ude i byen og online, som har hylderne bugnende fulde af mad og legesager til Fido. Men uanset hvor du køber ind til din bedste pelsede ven, så er det vigtigt, at du læser op på, hvilken oplevelse andre kunder har haft.

Heldigvis findes der ligeledes mange hjemmesider, som giver dig overblik over kunders oplevelser med forskellige webshops og butikker, og dem bør du besøge, inden du svinger kreditkortet. Hvorfor er det vigtigt at gøre sin research? Jo, det er det såmænd blandt andet, fordi du mindsker risikoen for at blive udsat for en dårlig kundeoplevelse og i nogle tilfælde endda fusk, når du køber ind til Fido. Så inden du skal ud at investere i den nye hundesnor eller det nye tyggeben, så sæt i hvert fald lige fem-ti minutter af til at læse dig ind på din udvalgte butik eller webshop. Det kan helt sikkert betale sig.

Shop med ro i maven

I gamle dage, inden internettets tidsalder, var det nok bare at tage sin sunde dømmekraft med ud i byen og skabe et bånd til butiksmedarbejdere og købmænd, som byggede på tillid. Du havde din tegnebog med, og du lagde sedler og mønter på disken i bytte for et produkt eller en ydelse – også når Fido skulle have en splinterny madskål.

Sådan er det ikke så ofte i vores tid. For nu ved vi, at der er mange penge at spare, hvis man handler på nettet. Det betyder bare også, at den opbyggelige tillid er forduftet. For en af præmisserne ved at handle online er selvfølgelig, at du ikke kan vide dig sikker på, hvem der sidder på den anden side af skærmen. Lige meget hvor troværdig en webshop ser ud på ydersiden.

Her er det igen utrolig nyttigt, hvis du gør dit hjemmearbejde og investerer nogle minutter i at læse kundeanmeldelser. En god tommelfingerregel er, at man ikke kun skal læse de øverste anmeldelser eller de bedste, men at man dykker lidt længere ned i anmeldelserne og også tager sig tid til at læse dem, som er pyntet med knapt så mange stjerner. Det er selvfølgelig ikke en 100 % garanti for, at du får en perfekt oplevelse, men vi vil vove den påstand, at du kommer til at købe Fidos nye hundehus med en bedre idé om, hvad det er for et sted, du har lagt dine penge hos – og dermed kan handle med mere ro i maven.

Gode kundeoplevelser er vigtige for os

Og det er altså ikke bare noget, som vi har fundet på. Den gode kundeoplevelse er (eller burde i hvert fald være) rygmarven i enhver virksomhed, der sælger en vare. Vi forbrugere har så mange muligheder nu om dage, og det lader altså til, at det koster virksomhederne dyrt, når de ikke sørger for at behandle kunderne godt. Business Danmark skrev i 2020, at hver femte danske virksomhed jævnligt taber ordrer på grund af dårlige kundeoplevelser.