Gør din hund til en sand fotomodel
Har du en skøn, firbenet ven derhjemme? Synes du, alle andre også skal have lov til at se, hvor fantastisk netop din hund er? Jamen, så skal du simpelthen i gang med at træne ham eller hende i kunsten at posere til et godt foto. Læs mere om det her.
Husk masser af tålmodighed
Man kan ikke komme uden om, at det kræver en del tålmodighed at forvandle ens hund til en fotomodel. Lige så vel som det kræver tid og energi at træne din hund til alt muligt andet, kræver det naturligvis også en del at få din hund til at posere til billeder.
Når du skal træne din firbenede makker i at være fotomodel, er det ikke meget anderledes end at træne ham eller hende i alverdens andre ting. Find nogle forskellige positioner, du gerne vil have din hund til at sidde eller ligge i, og gå så ellers i gang med at træne disse, akkurat ligesom du ville gøre, hvis du skulle lære din hund at sidde, give pote eller lægge sig på kommando.
Jo tidligere du begynder at træne med din hund, des længere kommer du sandsynligvis med projektet. Det er som regel nemmere at lære en hvalp forskellige ting og sager, end det er at lære en fuldvoksen hund noget nyt. Gå derfor gerne i gang med fototræningen så hurtigt som muligt.
Inddrag godbidder, når der tages billeder
Godbidder er altid et kærkomne, når du skal have din hund til at gøre forskellige ting og sager. Derfor er det heller ikke nogen dum idé at finde masser af lækre hundesnacks frem, når der skal tages billeder. På den måde bliver det uden tvivl nemmere at få dit kæledyr til at makke ret.
Har du mulighed for at få hjælp til at tage billederne, kan dét ligeledes være en god idé. Har du eksempelvis en anden til at hjælpe dig med at holde kameraet, kan du fokusere på at få din hund til at tage sig absolut bedst ud på billederne. Det betyder nemlig, at du ikke skal bakse med både godbidder, hund og kamera på én gang, hvilket godt kan blive noget rod.
Brug sjove rekvisitter som en ekstra detalje
Skal du bruge billederne af din firbenede ven til eksempelvis julekort eller fødselsdagsinvitationer? Så skal du naturligvis inddrage nogle sjove eller fine rekvisitter som en ekstra detalje. Dine venner og din familie vil uden tvivl slet ikke kunne stå for et billede af den søde hund med nissehue eller partyhat på.
Vil du sende netop søde julekort eller fødselsdagsinvitationer ud, skal du blot få taget nogle gode billeder af din firbenede makker og derudover købe noget fotopapir. Sørger du samtidig for at anskaffe dig god toner til printer, er du godt kørende. Det behøver altså ikke at være noget stort projekt at sende personlige, anderledes og søde julekort eller fødselsdagsinvitationer ud, så snart billederne af din hund er i hus. Denne del kræver tålmodighed (og godbidder), men det skal helt sikkert nok kunne lykkes for dig.