onsdag, april 24, 2024
Nyheder

Hundevæddeløb i Danmark

Et bredt udvalg af sportsgrene interesserer danskerne, og hundevæddeløb er én af dem. Sporten, som efterhånden har en del år bag sig, bliver fortsat mere populær, og især online betting og dét, at det er muligt at vinde penge på sporten, spiller en rolle her.

Historien om hundevæddeløb i Danmark

Hundevæddeløb har rødder i England og stammer helt tilbage fra det sene 1800-tal. De former for hundevæddeløb, vi kender til i dag, kom dog først til i starten af 1900-tallet og sås for første gang i Californien i USA. Sporten var forholdsvis lille, men efterhånden voksede interessen, og investorer begyndte at se potentiale i den nye idé. Hundevæddeløb nåede med tiden til Storbritannien, Irland og resten af Europa. Og dermed også til Danmark.

Den første hundevæddeløbsbane i Danmark åbnede tæt på Roskilde i 1969 og eksisterer stadig. Kallerupbanen, som den hedder, er i dag én af to hundevæddeløbsbaner i landet. Den anden bane har navnet Midtjysk Greyhound Stadion og befinder sig, som navnet indikerer, i Midtjylland. Nærmere bestemt i Bjerringbro. Begge baner bliver brugt flittigt i dag, og i løbet af sæsonen bliver der afviklet en hel del løb, som både hunde, deres ejere og andre interesserede jævnligt deltager i.

Foreningen Dansk Hundevæddeløb er medlem af den internationale hundevæddeløbs forbund CGRC, og hundevæddeløb i Danmark rækker på den måde ud over landets grænser. En masse internationalt samarbejde finder nemlig sted blandt de europæiske foreninger, som er medlem af forbundet.

Hundevæddeløb fylder ikke meget i Danmark og har aldrig rigtig gjort det, men med de to væddeløbsbaner og en stor interesse for online betting blandt danskerne, arbejder man på at skabe mere opmærksomhed på sporten for at øge interessen for den. Betting fylder nemlig en del i hundevæddeløbets verden, og dermed behøver man ikke at have en hund for at kunne blive en del af sporten.

Betting og hundevæddeløb

Det er muligt at oddse på hunde i forbindelse med hundevæddeløb. Det er ganske nemt at få adgang til, og kan endda findes på nogle online casinoer. På Onlinecasino.dk kan du finde en detaljeret guide til danske bookmakere, hvor du kan satse på forskellige sportsgrene, herunder hundevæddeløb. På den måde får du hurtigt et overblik over, hvilke bookmakere, der er værd at spille hos. Det er både muligt at spille på danske og udenlandske hunde via online betting, så hvad end man foretrækker de lokale løb eller det mere professionelle engelske marked, er der noget at spille på.

Det er selvfølgelig også muligt at spille på hundene, når man befinder sig på væddeløbsbanerne og ser løbene med egne øjne. Befinder man sig derhjemme, kan en kombination af online betting og streaming dog være en fordel. Online betting gør det muligt, at hundevæddeløb efterhånden kan blive til en større og mere populær form for sport, da det helt bestemt er muligt at vinde penge på det.

Hvad går hundevæddeløb ud på?

Ligesom hestevæddeløb og andre væddeløb med dyr, som mange måske har lidt mere kendskab til, handler hundevæddeløb kort sagt om, at hundene skal løbe rundt om banen hurtigst muligt.

De hunde, der bliver brugt til væddeløb, er typisk af racen greyhound. Disse hunde betragtes som verdens hurtigste hunde, og er netop bygget til at være hurtige. Hundene når under et væddeløb op på en løbehastighed på mellem 60 og 80 km/t. Hundenes naturlige jagtinstinkt udnyttes under hundevæddeløb ved, at en mekanisk hare kører på en skinne rundt om banen, så hundene holder fokus og ved, hvor de skal løbe, indtil de når i mål. Løbenes distancer varierer alt efter, hvilken type løb, der er tale om, men typisk vil hundene skulle løbe mellem 100 og 770 meter eller helt op til 1 kilometer ved et maratonløb.

Hundevæddeløb som et socialt arrangement

Som ejer af en væddeløbshund fylder det sociale ved sporten selvfølgelig en hel del. Efterhånden som man har været en aktiv deltager i et stykke tid, begynder man at danne bånd og forbindelser på kryds og tværs med andre hundeejere med samme interesser. Det handler altså ligeså meget om det sociale som om konkurrencerne.

Har man ikke selv en hund, som deltager i et løb, kan man dog også få andet ud af hundevæddeløb end god underholdning. I forbindelse med hundevæddeløb i Danmark har man nemlig typisk mulighed for at hilse på hundene samt at møde og snakke med deres ejer både før og efter løbet.

Desuden drives de to danske hundevæddeløbsforeninger frivilligt. Foreningerne får ingen offentlig støtte, og det er gratis at deltage som tilskuer. For at støtte foreningerne inviterer de derfor tilskuere til at spille på hundene og købe mad og drikke på stedet.