Hund med i fly og hotel – Hvordan?
Lad det være sagt med det samme:
Hvis du kan undgå at tage familiens firbenede medlem med, så gør det. Men nogle gange er der ingen til at passe hjemme, og så kan det være nødvendigt at tage hunden med på ferie.
Men hvordan er det lige reglerne og mulighederne er for at tage jeres hund med eksempelvis om bord på et fly eller med på et hotel? Det dykker vi ned i her:
Fly
For at du kan tage din hund med ud at flyve, skal følgende betingelser være opfyldt:
- Din hus skal have et EU-pas. Dette fås ved din dyrlæge. Passet viser at din hund er vaccineret mod hundegalskab.
- Hunden skal have sin egen (dyre)billet. Der er kun få dyrebilletter per afgang, og du bør som sædvanligt bestille dine flybilletter i god tid.
- Hunden skal være chipmærket eller have en letlæselig tatovering i øret. Chippen har været et krav siden 2011 i de fleste europæiske lande.
- Reglerne varierer fra selskab til selskab: Nogle selskaber tillader dig at have hunden med i kabinen, mens andre kræver, at hunden bliver transporteret i lastrummet.
- Hunden skal kunne ligge ned, stå op og vende sig i buret uden problemer. Hvis buret er for småt, vil hunden larme og dette er således noget, kabinepersonalet også tjekker for inden afrejse.
Det er en god idé at lade hunden vænne sig til transportturet god tid i forvejen, at gå en god lang tur inden afrejse samt sørge for, der er masser af vand og mad at drikke. Uanset hvor godt du forbereder Fido, bliver det ikke en behagelig tur.
Længere flyrejser – eksempelvis ud af Europa – frarådes i så vidt muligt omfang. Med mindre der er tale om en permanent flytning til et andet land, bør det kunne lade sig gøre enten at finde en passer eller betale en hundekennel herhjemme for at sikre, hunden kan blive i Danmark.
Hotel
Reglerne varierer meget fra hotel til hotel.
Nogle hoteller tillader slet ikke husdyr på værelserne, fordi de larmer, kradser og kan tisse på gulvet. Ande tillader det, men kræver et højere depositum, hvis uheldet skulle være ude. Andre igen tillader det kun på nogle værelser.
På hotelportalen HotelKøbenhavn.dk kan du se en oversigt over hoteller i København, der tillader dig at have hunde med til rejsen.
Som alternativ er der hundeejere, der indretter bilen, så hunden kan sove her – og er nede sent om aftenen og tidligt om morgenen og gå en tur for at gøre en dårlig oplevelse så god som muligt.