Tibetansk spaniel

Tibetansk spaniel er en lille, opmærksom og usædvanligt charmerende hunderace med rødder i klostrene i det gamle Tibet, hvor buddhistiske munke opdrættede den som både selskabshund og vagthund.

Med sin kvikke intelligens, livlige væsen og stærke tilknytning til sin familie, skiller racen sig ud blandt små selskabshunde.

Selvom den tibetanske spaniel er lille af størrelse, bærer den sig med stor selvsikkerhed og har et udtalt behov for nærhed og menneskelig kontakt. Den trives absolut bedst i selskab og skal have både regelmæssig motion og mentale udfordringer for at forblive sund og glad.

Som udgangspunkt er hunderacen venlig og loyal, men den kan være lidt reserveret overfor fremmede. Derfor anbefales tidlig socialisering, så hunden udvikler sig til en mere åben og afbalanceret voksen.

Selvom den ikke er aggressiv, fungerer den overraskende godt som vagthund, da den reagerer hurtigt og klart, når der kommer besøgende tæt på hjemmet.

Historie og oprindelse

Racens oprindelse kan spores helt tilbage til 700-tallet i Tibet, hvor tibetanske munke gennem generationer opdrættede den tibetanske spaniel i klostre som en spirituel ledsager og vogter.

Den lille hunds rolle bestod blandt andet i at sidde på klostermurene og advare mod ubudne gæster – en opgave, som den klarede med stor årvågenhed og værdighed.

Selve navnet “spaniel” blev tilføjet først, da racen nåede England i slutningen af 1800-tallet. På trods af navnet har racen dog ingen genetisk tilknytning til andre spanielracer og bør i stedet betragtes som sin helt egen unikke race.

I takt med racens udbredelse – særligt efter 1950’erne – steg også forståelsen for dens særlige kvaliteter, ikke mindst dens kombination af robust fysik, mental styrke og hengivenhed.

Med den rette pleje og opmærksomhed lever en sund tibetansk spaniel typisk mellem 12 og 15 år.

Personlighed og egenskaber

Det, der for alvor kendetegner en tibetansk spaniel, er dens stærke personlighed kombineret med dens kærlige og hengivne væsen.

Racen elsker at være tæt på sin familie og følger ofte sine ejere som en lille skygge gennem hverdagen. Samtidig er den livlig og opmærksom – altid klar på leg, stimuli eller blot et roligt øjeblik i sofaen.

Tibetansk spaniel har et godt hoved og kan lære meget, men den har også en vis selvstændighed, som kræver en venlig, men konsekvent tilgang i opdragelsen. Positiv forstærkning virker klart bedst.

Overfor fremmede kan hunden optræde lidt afventende. Men med tidlig socialisering lærer den hurtigt at navigere i nye situationer og omgivelser.

Pelsen kræver jævnlig pleje – ikke mindst for at undgå løse hår og filtre – og det anbefales at børste hunden regelmæssigt, især under fældning.

Helbred og sygdomme

Selvom den tibetanske spaniel generelt betragtes som en robust og sund race, kan der opstå visse arvelige lidelser, som det er vigtigt at kende til.

Blandt de mest almindelige helbredsproblemer ses patella luksation (løs knæskal), progressiv retinal atrofi (en øjensygdom, der kan føre til blindhed) og tandproblemer, især hos ældre hunde.

Desuden bør man være opmærksom på mulige allergiske reaktioner, især hvis hunden viser tegn på kløe eller rødme.

Et stabilt helbred opretholdes bedst med regelmæssige sundhedstjek, god tandpleje og et opmærksomt øje på både pels, vægt og trivsel i hverdagen.

Allergivenlighed

Selvom ingen hund er fuldstændig allergivenlig, betegnes tibetansk spaniel som en race, der ofte tolereres bedre af allergikere.

Den kaster nemlig mindre pels end mange andre racer, hvilket kan reducere mængden af allergener i hjemmet.

Dog er det vigtigt at forstå, at allergi sjældent skyldes pelsen alene – ofte reagerer mennesker på skæl, spyt og urin, som findes hos alle hunde.

Inden adoption anbefales det derfor altid, at personer med allergi tilbringer tid med racen for at vurdere deres egen tolerance. Desuden kan hyppig rengøring og udluftning mindske risikoen for allergiske reaktioner i hjemmet.

Motionsbehov og pladsbehov

Selvom tibetansk spaniel er lille, er den alt andet end doven. Den har brug for daglige gåture, leg og stimulation for at forblive både fysisk og mentalt i balance.

Racen trives i både lejlighed og hus, men det forudsætter, at omgivelserne er trygge og at hunden får mulighed for at bevæge sig – gerne i en indhegnet have eller på ture i nærområdet.

Det er ikke nok med korte ture rundt om blokken. Racen har et naturligt behov for at udforske, snuse og opleve. Hvis den ikke får opfyldt sit behov for motion, kan det føre til uro eller adfærdsproblemer.

Den bedste trivsel opnås, når hunden har tæt kontakt med sine mennesker og indgår aktivt i dagligdagen.

Ofte stillede spørgsmål