onsdag, oktober 28, 2026
Hunderacer

Dogue de Bordeaux: Alt om den franske molosser

Få kender racen Dogue de Bordeaux ved navn, men siger man i stedet “hunden fra Turner & Hooch”, falder tiøren hos de fleste. Den store, rødbrune franske molosser med det tungsindige blik og det kraftigt rynkede ansigt er en af verdens mest karakteristiske hunde. Bag det voldsomme ydre gemmer der sig en rolig, trofast og dybt familiekær hund – men også en race, der stiller store krav til plads, økonomi, opdragelse og sundhedsmæssig opmærksomhed. Her får du en grundig og faktabaseret gennemgang af racens historie, udseende, temperament, pleje og sundhed, så du kan vurdere, om den passer til dig.

Oprindelse og historie

Dogue de Bordeaux er en fransk molosser – en gruppe af kraftigt byggede hunde med stort hoved og markante kæber. Racen har sit navn fra byen Bordeaux i det sydvestlige Frankrig og hører til blandt de ældre franske hundetyper.

Man ser ofte påstande om, at racen går helt tilbage til 1300-tallet. Hundetyper af denne slags har eksisteret i århundreder, men racens tidlige historie er omdiskuteret, og der findes flere konkurrerende teorier om dens aner – blandt andet slægtskab med gamle mastiff-typer, bulldoggen og tibetansk mastiff. Det er derfor klogt at behandle de allertidligste årstal og afstamningshistorier som usikre.

Det første sikre holdepunkt er en hundeudstilling i Paris i 1863, hvor en hund fra Bordeaux-området vandt og var med til at give racen dens navn. Oprindeligt var hunden et arbejdsdyr: den bevogtede gårde, slagterbutikker og vingårde, drev kvæg og blev i ældre tid også brugt til dyrekampe. Disse vagt- og beskyttelsesinstinkter sidder stadig dybt i racen.

Racen var tæt på at uddø flere gange, især som følge af de to verdenskrige. Den blev reddet og genopbygget i 1960’erne af en gruppe franske opdrættere anført af kynologen Raymond Triquet, som lagde grunden til den moderne race, vi kender i dag. Bredere kendskab fik racen, da en Dogue de Bordeaux spillede hunden Hooch i Disney-filmen “Turner & Hooch” fra 1989.

Udseende og kendetegn

Dogue de Bordeaux er en stor, lavstammet og meget muskuløs hund. Den virker massiv og tung, men skal ifølge racestandarden stadig være atletisk og i balance. Vil du sammenligne med andre tunge racer, kan du læse mere om store hunderacer her på siden.

Størrelse og vægt

Ifølge racestandarden bliver hanner typisk 60–68 cm over skulderen og vejer mindst omkring 50 kg. Tæver bliver 58–66 cm og vejer mindst omkring 45 kg. Mange voksne hanner vejer en del mere end minimumsvægten. Det er altså en reel kæmpe, hvor både plads, bil, foder og udstyr skal passe til størrelsen.

Pels, farve og maske

Pelsen er kort, fin og tætsiddende. Farven er ensfarvet i nuancer af fawn – fra mørk mahogni til lysere isabella. Begrænsede hvide aftegn på bryst og poter er tilladt. Racen findes i tre masketyper:

  • Sort maske – mørk aftegning i ansigtet og sort næse.
  • Brun maske – brun næse samt brune øjenrande og læber.
  • Uden maske – ren fawn pels, rødlig hud og en rødlig-lyserød næse.

Hoved, øjne og bid

Hovedet er racens mest iøjnefaldende træk: enormt, bredt og kraftigt rynket. Dogue de Bordeaux regnes for at have et af de største hoveder i forhold til kroppen i hundeverdenen. Øjnene er ovale og sidder bredt, og farven er hasselnøddebrun til mørkebrun hos hunde med sort maske, mens en lysere farve tolereres hos hunde med brun eller ingen maske.

Her skal en udbredt misforståelse rettes: racen har underbid, altså en underkæbe, der rager en smule frem foran overkæben. Det er et bevidst og karakteristisk racetræk – ikke et saksebid. De nøjagtige krav til bid, hoved og proportioner fremgår af den officielle FCI-racestandard nr. 116.

Hurtige fakta

OprindelseFrankrig (Bordeaux-området)
TypeMolosser (FCI-gruppe 2, standard nr. 116)
StørrelseHan 60–68 cm · tæve 58–66 cm over skulderen
VægtHan min. ca. 50 kg · tæve min. ca. 45 kg
PelsKort, fawn (mahogni til isabella), med/uden maske
BidUnderbid (racetypisk)
TemperamentRolig, trofast, vagtsom, familiekær
MotionsbehovModerat – daglige, rolige ture
LevetidCa. 5–8 år (enkelte kilder op til 8–10 år)
Egnet tilErfarne ejere med plads, tid og økonomi

Temperament og sind

Dogue de Bordeaux beskrives i racestandarden som en rolig, afbalanceret hund med en høj tærskel for at reagere. Den er dybt knyttet til sin familie, tålmodig og som regel venlig og tryg i hjemmet. Som vagthund er den opmærksom og modig, men den skal ikke være aggressiv uden grund.

Det kraftige udseende giver racen et ufortjent ry for vildskab. Virkeligheden er en følsom og familiekær hund, der dog kan være selvsikker og til tider stædig – især hanner, der ofte har en mere dominerende natur. Derfor er tidlig socialisering og rolig, konsekvent opdragelse vigtig, så hunden lærer at omgås fremmede mennesker, andre hunde og dagligdagens situationer uden at blive territorial. Det handler om ro, tydelige rammer og gode oplevelser – ikke om hård magtdemonstration.

Mange, der overvejer en vagtsom og trofast race, sammenligner med fx Rottweiler eller den italienske molosser Cane Corso. Dogue de Bordeaux er generelt roligere og mindre arbejdskrævende end disse, men kræver på grund af sin størrelse mindst lige så ansvarlig en ejer.

Egnet som familiehund?

En velopdragen og velsocialiseret Dogue de Bordeaux kan være en fremragende familiehund, der er rolig og kærlig over for både børn og husdyr, den er vokset op med. Men racens størrelse og enorme kræfter kalder på sund fornuft:

  • Små børn skal altid være under opsyn sammen med hunden – ikke på grund af ond vilje, men fordi en hund på 50+ kg nemt kan vælte et barn ved et uheld.
  • De mindste i familien bør ikke lufte hunden alene; den skal kunne styres af en voksen.
  • Racen trives bedst som en del af familien og egner sig dårligt til at leve isoleret i gård eller gård uden tæt menneskeligt samvær.

Motion, træning og aktivering

Dogue de Bordeaux har et moderat motionsbehov. Daglige gåture og mulighed for at bevæge sig frit er nødvendigt, men racen er ikke en udholdenhedsatlet. Som hos alle tunge racer skal man være særligt varsom med hvalpe og unghunde: for meget og for hård motion, mens knoglerne og leddene stadig vokser, kan skade led og give problemer senere i livet.

Træningen bør begynde, allerede mens hunden er lille, og fortsætte gennem de første par år. Fokuser på positiv, tålmodig indlæring, god socialisering og grundlæggende lydighed. Fordi den voksne hund er så stærk, er det afgørende, at den lærer at gå pænt i snor og reagere på kald, før den bliver fuldvoksen. Mental aktivering – fx søgeøvelser og enkle opgaver – træt­ter en rolig molosser lige så godt som lange ture.

Vigtige punkter

  • Stor molosser: en af verdens mest karakteristiske racer med et enormt, rynket hoved og underbid.
  • Roligt sind: trofast, familiekær og vagtsom – det barske ydre dækker over en følsom hund.
  • Kræver fast hånd: tidlig socialisering og rolig, konsekvent opdragelse er afgørende, især hos hanner.
  • Sundhed i fokus: disponeret for hjertesygdom, leddysplasi, mavedrejning og varmefølsomhed – køb kun fra sundhedstestede avlsdyr.
  • Kort levetid: ofte kun 5–8 år, som hos mange kæmperacer.
  • Lovlig i Danmark: ikke omfattet af forbuddet mod de 13 ulovlige racer.

Pleje og pasning

Den korte pels er nem at holde og kræver blot ugentlig børstning, lidt hyppigere i fældeperioder. Til gengæld kræver racens ansigt og krop særlig opmærksomhed:

  • Hudfolder – folderne i ansigtet skal holdes rene og tørre, da fugt og snavs ellers let giver irritation og hudinfektioner.
  • Savl – racen slaver en del, især efter at have drukket og i varme. Det er normalt og hører med til at holde en molosser.
  • Negle, ører og tænder – klip negle efter behov, hold ørerne rene og børst tænderne regelmæssigt.
  • Varme – med sin korte næse og tunge krop er racen følsom over for varme. Undgå motion i middagsheden, og sørg altid for skygge og rigeligt vand.

Foder skal tilpasses en storracehund, og man bør være opmærksom på ikke at overfodre, da ekstra vægt belaster både led og hjerte. Du kan læse mere om, hvor meget din hund skal spise, i vores guide.

Sundhed og typiske sygdomme

Dogue de Bordeaux er desværre en af de racer, hvor man skal være ekstra opmærksom på sundheden. Som storracehund med dybt bryst og kort næse er den disponeret for en række lidelser. De vigtigste er:

  • Hjertesygdomme – racen er disponeret for bl.a. dilateret kardiomyopati (DCM), hvor hjertet forstørres og pumper dårligere, og aortastenose, en forsnævring af hjertets udløb. Regelmæssig hjertekontrol hos dyrlægen anbefales.
  • Hofte- og albueledsdysplasi – fejludvikling af leddene, der kan give smerter og slidgigt. Køb kun hvalpe fra forældredyr, der er undersøgt (HD/AD-status).
  • Mavedrejning (GDV) – en livstruende tilstand hos dybe, brede racer, hvor maven udspiles og drejer. Flere mindre måltider, ro omkring fodring og opmærksomhed på symptomer kan mindske risikoen; ved mistanke skal man straks til dyrlæge.
  • Åndedræt – den korte næse kan give brachycephalt syndrom med besværet vejrtrækning og nedsat varmetolerance.
  • Øjne og hud – entropion/ectropion (indad- eller udadkrængede øjenlåg) og betændelse i hudfolderne ses relativt ofte.

Vælger du racen, er det vigtigt at købe fra en seriøs opdrætter, der sundhedstester sine avlsdyr. En molosser kan blive en kostbar hund i dyrlægeregninger, så overvej en god hundeforsikring fra start.

Levetid

Som mange meget store racer har Dogue de Bordeaux en forholdsvis kort levetid. Kilderne varierer: flere angiver omkring 5–8 år, mens andre opgiver 8–10 år. Enkelte hunde bliver ældre, men man bør være indstillet på, at racen sjældent når den alder, man kender fra mindre hunde. En sund vægt, god motion i rimeligt omfang og regelmæssig sundhedskontrol er det bedste, man kan gøre for et langt liv.

Er Dogue de Bordeaux lovlig i Danmark?

Ja. Dogue de Bordeaux står ikke på listen over de 13 hunderacer, der er forbudt at eje, avle og indføre i Danmark efter hundeloven. Det er altså lovligt at holde racen. Til sammenligning er flere andre molosser- og kamphundetyper forbudt – blandt andet Amerikansk Bulldog og Boerboel.

Selv om racen er lovlig, gælder hundelovens almindelige regler for alle hunde, herunder krav om snor og kontrol i det offentlige rum samt politiets mulighed for at gribe ind over for farlige hunde uanset race. Som ejer af en stærk vagthund har man et særligt ansvar for, at hunden er velopdragen og under kontrol.

Hvem passer racen til?

Dogue de Bordeaux er en vidunderlig, men krævende hund. Den passer bedst til ejere, der:

  • har erfaring med store, selvstændige racer eller er villige til at investere tid i træning og rådgivning,
  • har plads i både hjem og bil og en økonomi, der kan rumme stort foderforbrug og eventuelle dyrlægeregninger,
  • kan tilbyde hunden tæt samvær med familien og en rolig, konsekvent opdragelse,
  • er indstillet på racens sundhedsmæssige udfordringer og relativt korte levetid.

Er du i tvivl, om en kæmpe som denne er det rette valg, er det en god idé at læse bredt om forskellige racer og tale med både opdrættere og dyrlæge, inden du beslutter dig.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor stor bliver en Dogue de Bordeaux?

Hanner bliver typisk 60–68 cm over skulderen og vejer mindst omkring 50 kg, mens tæver bliver 58–66 cm og vejer mindst omkring 45 kg. Mange voksne hanner vejer betydeligt mere end minimumsvægten.

Er Dogue de Bordeaux en god familiehund?

Ja, en velsocialiseret og velopdragen hund er rolig, tålmodig og meget familiekær. På grund af dens størrelse og styrke bør små børn dog altid være under opsyn, og hunden skal kunne styres af en voksen.

Hvor længe lever en Dogue de Bordeaux?

Racen har en kort levetid for en hund – ofte angives omkring 5–8 år, enkelte kilder op til 8–10 år. God vægtkontrol og regelmæssig sundhedskontrol hjælper hunden til et så langt og sundt liv som muligt.

Er Dogue de Bordeaux lovlig i Danmark?

Ja. Racen er ikke omfattet af forbuddet mod de 13 ulovlige hunderacer og må gerne holdes i Danmark. Hundelovens almindelige regler om bl.a. snor og kontrol gælder naturligvis stadig.

Slaver en Dogue de Bordeaux meget?

Ja, racen savler en del, især efter at have drukket og i varme. Det hører med til en molosser med tunge læber og er helt normalt.