Berner Sennen
Oprindelse
Berner Sennen stammer fra Schweiz, Bern – hvor den vigtigste formål var, at skulle udføre opgaver som: vagt-, driv- og trækhund. Her fulgte den føren overalt og blev bla. brugt køre vogn og passe på familiens egenskaber. Dengang mente man, at en god hund var vagtsom, skarp – dog uden at være bidsk. En ting som sidder dybt i dem, var deres måde at drive kvæg på. Dette blev gjort ved at snappe efter haserne på køerne. Den dag idag ser man stadig dem gøre det, dog blot ved os mennesker. De vil gerne have styr på flokken og går oftest bagerst på tur, for at sikre sig at alle er samlet.
Temperament
Berneren har det skønneste temperament. Den vil gøre alt for sin familie og dem den kender. Overfor fremmede giver den lyd ved døren, men når først folk er kommet ind er de accepteret. Berneren elsker børn og hviler utrolig godt i sig selv og af samme grund er det en ideel familiehund. Berneren kan være lalleglad og vil gerne kæle, nusse og putte hele tiden – dog kan den også godt lide at slappe af ude i haven og bare nyde den friske luft. På det punkt lever den op som kategorien vagt og gårdhund.
Egenskaber
Da de er utrolig robust bygget er de særdeles velegnet til at gå med vogn – dog skal dette indlæres langsomt. Men en fuldvoksen hund, kan trække dobbelt sin egen vægt efter sig. De elsker at tilfredsstille deres ejer og er derfor nemme at arbejde med. De kan godt lide at blive brugt og føle at de gør noget godt. De er meget lærenemme. Derudover er de ekstremt gode svømmere – Danmarks bedste redningshund er en berner. Mange berner bliver også brugt som besøgs- og terapihunde.
Udseende og størrelse
Berneren er en stor, tung og robust hund. Utrolig smuk og harmonisk at se på. Lang, blød pels som kan variere mellem glat, lang og let bølget. Størrelsen ligger for hanhunde på: 64 – 70 cm i mankehøjde. (bedst 66 – 68 cm) og for tæverne på: 58 – 66 cm i mankehøjde. (bedst 60 – 63 cm). Berneren har et stort og kraftigt hovede på en stærk og muskuløs hals. Man ser gerne at berneren er mere kompakt end lang, med et godt bredt bryst og en stærk fast lige ryg. Benene skal være godt kraftige og både for- og bagben skal være lige, dog en god vinkel på lårbenet og et kort, kraftigt haseled. Farven skal være dyb sort med hvide og brune aftegninger.
Pleje og pasning
Berneren kræver ikke en børstning hver dag. Pelsen er nem at holde – dog gerne en let børstning en gang om ugen og en god omgang hveranden uge. Især hannerne har meget pels og kan kræve lidt ekstra pelspleje. Steder der nemt kan komme filtre er under ørene og på bukserne bagpå.
Unikke egenskaber ved racen
Deres mest unikke egenskab er, at man ikke kan andet end at holde af en berner. Deres varme, glade sind og deres milde væsen og udtryk. Det går ned i en hver persons hjerte.
Artiklen er skrevet af; Louise fra Kennel Baloka