Bullmastiff: alt om racens oprindelse, temperament, sundhed og pasning

Bullmastiffen er en stor, rolig og dybt loyal molosserhund, der oprindeligt blev avlet i England til at bevogte godser mod krybskytter. I dag er den langt oftere en blid familiehund end en vagthund – men bag det godmodige ydre gemmer sig stadig en kraftfuld og selvstændig hund, der kræver en tryg og konsekvent ejer. Denne guide gennemgår racens historie, udseende, temperament, opdragelse, motion, pleje, foder og de sundhedsproblemer, du bør kende, inden du overvejer en bullmastiff.

Bullmastiffens oprindelse og historie

Bullmastiffen er en gennemført engelsk race. Den opstod i 1800-tallet som en krydsning mellem den engelske mastiff og den nu uddøde old english bulldog. En ofte citeret tommelfingerregel siger, at blandingen var cirka 60 % mastiff og 40 % bulldog – mastiffen gav størrelse og styrke, mens bulldoggen bidrog med mod, smidighed og gåpåmod.

Formålet var meget konkret. På de store engelske godser var krybskytteri et alvorligt problem, og skovfogederne (på engelsk gamekeepers) havde brug for en hund, der kunne hjælpe dem om natten. Derfor fik bullmastiffen sit kælenavn: “The Gamekeeper’s Night Dog” – skovfogdens nattehund.

Vogteren på godserne

Den ideelle hund til jobbet skulle kunne flere ting på én gang. Den skulle være hurtig og lydløs nok til at indhente en krybskytte i mørket, stærk nok til at kaste en voksen mand omkuld – og samtidig så kontrolleret, at den kun holdt manden nede uden at bide, indtil skovfogden nåede frem og kunne tage over.

Denne kombination af kraft og selvbeherskelse er stadig kernen i racens væsen. Den moderne bullmastiff er avlet til at vurdere en situation roligt frem for at reagere i affekt, og den har en høj tærskel, før den overhovedet skrider ind.

Anerkendelse som selvstændig race

I takt med at krydsningen blev mere ensartet, blev den anerkendt som en selvstændig race. The Kennel Club i Storbritannien anerkendte bullmastiffen i 1924, den amerikanske American Kennel Club fulgte efter i 1934, og den internationale hundeunion FCI accepterede racen endeligt i 1955. Hos FCI står bullmastiffen i gruppe 2 (molossoide racer af mastifftype) med Storbritannien som oprindelsesland.

Udseende og størrelse

Bullmastiffen er en imponerende, men harmonisk bygget hund. Helhedsindtrykket skal være kraftigt og stærkt uden at virke klodset – en sund og aktiv hund, ikke en tung kolos.

• Højde – Hanner måler cirka 63,5–68,5 cm over skulderen, tæver cirka 61–66 cm.
• Vægt – Hanner vejer typisk 50–59 kg, tæver 41–50 kg.
• Pels – Kort, tætliggende og vejrbestandig.
• Farver – Alle nuancer af brindle (stribet), fawn (lysebrun) eller rødbrun. Farven skal være ren og klar.
• Kendetegn – Sort næseparti (maske), der fortoner sig op mod de mørke eller nøddebrune øjne. En lille hvid brystplet tillades, men andre hvide aftegninger er uønskede.

De præcise mål og krav er beskrevet i FCI’s officielle racestandard (nr. 157), som danske opdrættere og dommere retter sig efter.

Temperament og sind

Dagligdagens bullmastiff er først og fremmest rolig og godmodig. Den er årvågen, trofast og humørfyldt, og den er kendt for at være usædvanligt tålmodig. Den gør sjældent uden grund og har en meget høj aggressionstærskel – den bruger hellere sin størrelse og udstråling end sin stemme.

Racen er desuden klog og en lille smule teatralsk. Mange ejere oplever, at hunden bruger hele sit kropssprog – fra fornærmet “jeg har ikke hørt dig” til klovnet charme – for at få sin vilje. Det er ikke dumhed, men tværtimod et tegn på en intelligent hund, der gerne vil forhandle. Netop derfor er det vigtigt, at ejeren er den, der sætter rammerne.

Bullmastiffen i familien

Bullmastiffen knytter sig tæt til sin familie og vil gerne være med overalt – også i sofaen og helst i sengen. Den har et moderat motionsbehov og er grundlæggende en hyggehund indendørs, men den fylder bogstaveligt talt meget. På trods af størrelsen kan den godt bo i lejlighed, hvis man accepterer, at den ligger i vejen, og sørger for daglige gåture og mental aktivering.

Den er loyal over for sin ejendom, som den stille og roligt holder øje med. Denne naturlige vagtsomhed betyder, at den kan være reserveret over for fremmede, og det stiller krav til tidlig socialisering (se afsnittet om opdragelse). Hvis du står og skal finde den rette hund til dig, er det værd at mærke efter, om du har plads og ro til en hund af denne størrelse.

Forholdet til børn og andre hunde

En veltrænet og velsocialiseret bullmastiff er typisk blid og tålmodig med familiens børn. Men på grund af den store og tunge krop bør leg mellem hund og mindre børn altid være under opsyn – ikke af frygt for aggression, men fordi hunden let kan vælte et lille barn ved et uheld. Lær børnene, hvordan de omgås hunden med respekt.

Over for fremmede hunde er billedet mere blandet. Uden god socialisering kan nogle individer være dominerende, især over for hunde af samme køn. Med andre husdyr går det som regel fint, når hunden er opdraget til det fra lille.

Opdragelse og træning

Bullmastiffen er intelligent og selvstændig, og den vil gerne tage føringen, hvis ejeren ikke gør det. Den har brug for en kærlig, men konsekvent opdragelse fra den dag, hvalpen kommer hjem. Reglerne skal være de samme hver dag, og alle i husstanden skal følge dem.

Racen reagerer dårligt på hårdhændede metoder. Tvang og skæld ud får typisk en bullmastiff til at lukke ned eller grave sig ned i stædighed. Belønningsbaseret træning med ros, godbidder og tydelig, rolig ledelse virker langt bedre. Mange oplever hunden som “svær”, men ofte handler det mere om ejerens forståelse af hunden end om hunden selv.

• Socialisering – Udsæt hvalpen for mange mennesker, lyde, steder og venlige hunde, mens den er ung.
• Lydighed – Træn de basale øvelser (indkald, sit, bliv, gå pænt i snor), mens hunden stadig er let at håndtere fysisk.
• Grænser – Beslut tidligt, hvad hunden må og ikke må, og vær konsekvent.
• Tålmodighed – Bullmastiffen modnes langsomt og er mentalt voksen først omkring 2 år, nogle individer fysisk først ved 3 år.

Den langsomme modning betyder, at du i en lang periode har en meget stor hund med et ungt, uopdragent sind. Det er netop i den fase, at grundig træning betaler sig.

Motion og aktivering

En voksen bullmastiff klarer sig fint med moderat motion – typisk en eller to rolige gåture om dagen og lidt leg eller træning oven i. Den er ikke en udholdenhedsatlet og bliver nemt overophedet i varmt vejr på grund af det korte, flade næseparti, så undgå hård aktivitet i sommervarmen.

For hvalpe og unghunde gælder det omvendte: for meget motion kan skade de voksende led og knogler. Hold aktiviteten kort og legende, undgå lange ture, trappegang og hop fra højder, indtil hunden er udvokset. Mental aktivering – snusearbejde, aktiveringslegetøj og lydighedsøvelser – trætter ofte hunden bedre end lange gåture og passer godt til racens kloge, lidt magelige natur.

Pleje og pasning

Bullmastiffen er ikke særlig plejekrævende. Den korte pels klarer sig med børstning en gang eller to om ugen, som fjerner løse hår og holder pelsen sund.

Til gengæld kræver hoved og led lidt ekstra opmærksomhed:

• Ansigtsrynker – Rens og tør folderne i ansigtet regelmæssigt, så der ikke opstår irritation eller infektion i fugten.
• Negle – Hold neglene korte, og vænn hvalpen til negleklipning fra start, så det bliver en rutine.
• Ører og tænder – Tjek ørerne for snavs, og børst tænderne jævnligt.
• Savl – Bullmastiffen savler, især efter mad og vand, ved varme og når den er ophidset. En savleklud i nærheden er en praktisk ven.

Foder og fodring

Som stor race bør bullmastiffen fodres med omtanke. Hvalpe skal have et foder, der er beregnet til store racer, så de vokser i et jævnt, kontrolleret tempo. En for hurtig vækst øger risikoen for ledproblemer senere – et foder til store racer sænker væksthastigheden uden at gøre den færdige hund mindre.

Voksne hunde trives bedst med afmålte portioner fordelt på to måltider om dagen frem for ét stort måltid. Det hænger sammen med racens dybe brystkasse og den øgede risiko for mavedrejning (se sundhedsafsnittet): undgå hård motion lige før og efter fodring. Hold desuden øje med vægten, da racen let bliver lidt for tung, hvilket belaster led og hjerte. Er du i tvivl om mængden, kan du læse mere om, hvor meget din hund skal spise, og tilpasse det i samråd med din dyrlæge.

Sundhed og typiske sygdomme

Store og meget store racer lever generelt kortere end små hunde. Bullmastiffens gennemsnitlige levealder ligger typisk omkring 8–10 år, og visse kilder angiver endnu kortere. En sund hund starter med en ansvarlig opdrætter, der sundhedstester sine avlsdyr. Vær især opmærksom på følgende:

• Mavedrejning (GDV) – En livstruende tilstand, hvor maven fyldes med luft og drejer rundt. Tegn som oppustet mave, rastløshed og forsøg på at kaste op uden resultat kræver akut dyrlæge.
• Hofte- og albueledsdysplasi – Arvelige fejludviklinger i leddene, der kan give slidgigt. Køb kun hvalpe fra røntgenundersøgte forældre.
• Kræft – Racen har øget risiko for blandt andet lymfekræft (lymfom) og knoglekræft (osteosarkom), hvor halten ofte er det første tegn.
• Hjertesygdom – Dilateret kardiomyopati (DCM), hvor hjertet forstørres, ses hos nogle linjer og diagnosticeres med ultralyd af hjertet.
• Øjensygdomme – Blandt andet progressiv retinal atrofi (PRA), der langsomt nedbryder nethinden, samt entropion (indadkrøllede øjenlåg).

En god hunderforsikring kan dæmpe de økonomiske konsekvenser af sygdom og operationer – læs mere om, hvad en hundeforsikring dækker, før du vælger.

Bullmastiffen og dansk lovgivning

Bullmastiffen står ikke på den danske liste over forbudte hunderacer. Den er altså fuldt lovlig at eje og avle i Danmark. Vær dog opmærksom på, at forbuddet også omfatter krydsninger, hvori en forbudt race indgår – og at nogle af bullmastiffens nære slægtninge, som boerboel og amerikansk bulldog, netop er forbudt herhjemme.

Er politiet i tvivl om en hunds race, er det ejeren, der skal kunne dokumentere, at hunden ikke er omfattet af forbuddet. En stamtavle fra et anerkendt avlsforbund som Dansk Kennel Klub er derfor god at have, både ved køb og ved import.

Er bullmastiffen den rigtige hund for dig?

Bullmastiffen passer bedst til en ejer, der har plads, tid og ro til en meget stor hund, og som kan give en konsekvent, venlig opdragelse fra start. Den er ideel til familien, der ønsker en rolig, loyal og årvågen følgesvend – og mindre velegnet til den, der søger en udholdende løbe- eller sportsmakker.

Husk også økonomien: foder, forsikring, dyrlæge og udstyr til en hund af denne størrelse koster mere end til en lille race. Dan dig et realistisk overblik over, hvor meget det koster at have hund, inden du beslutter dig. Hvis du er tiltrukket af en stor, beskyttende og familievenlig race, kan det også være værd at sammenligne med en rottweiler, inden du vælger.

Vanlige spørgsmål (FAQ)

Hvor stor og tung bliver en bullmastiff?

Hanner måler cirka 63,5–68,5 cm over skulderen og vejer typisk 50–59 kg. Tæver er lidt mindre, cirka 61–66 cm og 41–50 kg. Det er en af de kraftigste molosserracer, men den skal virke harmonisk og ikke klodset.

Er bullmastiffen en god familiehund?

Ja. Med god socialisering og konsekvent opdragelse er den rolig, loyal og tålmodig, også med børn. På grund af størrelsen bør leg med mindre børn dog altid foregå under opsyn, så hunden ikke kommer til at vælte dem.

Hvor gammel bliver en bullmastiff?

Den gennemsnitlige levealder ligger typisk omkring 8–10 år. Som mange store racer lever den kortere end mindre hunde, og sundhedstestet avl samt fornuftig vægt og foder kan være med til at give den et godt liv.

Hvor meget motion har en bullmastiff brug for?

En voksen bullmastiff har et moderat motionsbehov – typisk en til to rolige gåture om dagen plus lidt leg og mental aktivering. Hvalpe og unghunde skal skånes for hård og lang motion, indtil leddene er færdigudviklede.

Er bullmastiffen forbudt i Danmark?

Nej, bullmastiffen er ikke på den danske liste over forbudte hunderacer og er lovlig at eje. Vær dog opmærksom på, at nære slægtninge som boerboel og amerikansk bulldog er forbudte, og at forbuddet også gælder krydsninger med disse racer.