Breton (Epagneul Breton) – den alsidige franske jagthund

Bretonen – i hjemlandet Frankrig kaldet Epagneul Breton – er en af verdens mest udbredte stående jagthunde og samtidig en af de allermindste af slagsen. En stående jagthund er en hund, der markerer vildt ved at “stå” helt stille med snuden pegende mod byttet, så jægeren kan komme til. Bretonen forener et roligt, kærligt familiesind med et brændende jagtinstinkt, og netop den kombination har gjort racen populær blandt både jægere og aktive familier. I denne guide gennemgår vi racens historie, udseende, temperament, jagtegenskaber, sundhed og pasning – samt de danske regler om halekupering – så du får et nøgternt og faktabaseret billede af, hvad en breton er.

Bretonens oprindelse og historie

Bretonen stammer fra det centrale Bretagne i det nordvestlige Frankrig og regnes for en af de ældste franske stående jagthunde. Racens forfædre forbindes ofte med de såkaldte oyselhunde (på fransk chiens d’oysel) – fuglehunde, der kendes helt tilbage fra middelalderen.

I løbet af 1800-tallet blev de lokale spaniel-lignende hunde efter alt at dømme krydset med britiske jagthunde som settere og spaniels, som velstående engelske jægere bragte med til området, hvor de havde ejendomme. Racens præcise afstamning er dog fortsat omdiskuteret blandt eksperter.

Den første egentlige racestandard blev udarbejdet i Nantes i 1907 og vedtaget på en generalforsamling i Loudéac den 7. juni 1908. I dag er bretonen anerkendt af den internationale kennelunion FCI under standard nr. 95 og placeret i gruppe 7 – stående jagthunde, i sektionen for kontinentale stående hunde af epagneul-/spaniel-type. Fra begyndelsen af 1900-tallet fik jægere uden for Bretagne øje på racen, og den udviklede sig til en af de mest populære stående jagthunde i Frankrig, USA og Canada. Vil du sammenligne den med beslægtede racer, har vi en samlet oversigt over stående jagthunderacer.

Breton i Danmark

De første bretons kom til Danmark omkring 1960, hvor to hunde blev importeret fra Norge. Året efter, i 1961, fulgte en import af fire bretons fra Canada, og derefter kom tre hunde fra Frankrig. Med udgangspunkt i disse få hunde begyndte det danske avlsarbejde i starten af 1960’erne.

De tidlige norske og canadiske linjer var forholdsvis store hunde, og det prægede avlen herhjemme i mange år. De franske linjer bidrog derimod til en mere racekorrekt type. Bretonen har siden etableret sig som en fast, men ikke talrig, race i Danmark med et stabilt, men beskedent, antal stambogsførte hvalpe om året.

At racen også kan hævde sig i konkurrence med de klassiske engelske fuglehunde blev understreget i 2015, hvor en breton for første gang vandt det fornemme Dansk Jagthunde Derby – en årlig talentkonkurrence for unge stående jagthunde. Overvejer du selv en breton, kan du med fordel læse vores guide til valg af jagthund, inden du går videre til køb af jagthund.

Udseende og størrelse

Bretonen er en lille til mellemstor hund med en kompakt, nærmest kvadratisk kropsbygning, hvor kroppens længde omtrent svarer til højden over skulderen. Den fremstår harmonisk, muskuløs og let i bevægelserne – bygget til at kunne arbejde udholdende i terrænet.

Ifølge FCI-standarden er idealhøjden:

• Hanner: 48–50 cm over skulderen
• Tæver: 47–49 cm over skulderen

Der tillades en tolerance på omkring 1 cm i begge retninger. Den danske opslagsbog Lex angiver bredere rammer på 46–52 cm, og vægten ligger typisk på cirka 13–18 kg. Dermed er bretonen den mindste af de stående jagthunde – en størrelse, mange sætter pris på i et moderne hjem og en almindelig bil.

Farver

Pelsen er altid hvid i bunden med aftegninger i en af følgende farver:

• Orange og hvid
• Brun (lever) og hvid
• Sort og hvid
• Tricolour (sort/hvid/tan eller brun/hvid/tan)

Både klare aftegninger og en mere spættet, “roan”-agtig fordeling accepteres. Mange bretons har desuden de karakteristiske orange aftegninger over øjnene, på snuden og på kinderne.

Pels og pleje

Bretonen har en halvlang pels, der ligger glat eller er let bølget, men aldrig krøllet. Pelsens længde tilpasser sig ofte årstiden og miljøet: en hund, der lever meget udendørs, får typisk en fyldigere vinterpels. Plejebehovet er lavt – en ugentlig børstning holder pelsen pæn, og hunden behøver sjældent bad. Hold øje med ørerne, da hængeører kan være mere udsatte for infektioner, og klip kløerne efter behov.

Temperament og sind

Bretonen er kendt for et særdeles velafbalanceret og venligt sind. Den er typisk:

• Børnevenlig – rolig og tålmodig, hvilket gør den til en god familiehund i et aktivt hjem.
• Social – kommer som regel godt ud af det med andre hunde og dyr.
• Læringsvillig – den vil gerne gøre sin ejer tilfreds og er derfor let at træne.
• Følsom – den reagerer dårligt på hård behandling og trænes bedst med venlighed, tydelighed og hyppige belønninger.
• Tilpasningsdygtig – den indstiller sig hurtigt efter de omgivelser, den er i.

Netop fordi racen er så samarbejdsvillig, egner den sig godt til en struktureret opdragelse. En fast daglig rutine og grundlæggende lydighedstræning giver en harmonisk hund, der er rar at have med – både i hjemmet og på jagt.

Breton som jagthund

Bretonen er først og fremmest avlet til jagt, og det er her, den virkelig udmærker sig. Bretagne er kendt for et barskt terræn med tæt brombærkrat, krat og sumpede områder, og racen er netop formet til at arbejde effektivt i den slags uvejsomt landskab.

Det, der gør bretonen alsidig, er, at den mestrer flere jagtdiscipliner i én og samme hund:

• Søg og stand – den afsøger terrænet og markerer vildt med en sikker stand.
• Apportering – de fleste bretons apporterer spontant nedlagt vildt, også fra vand.
• Drivende arbejde – den kan bruges som drivende hund på skovjagter.

Racen er særligt værdsat til jagt på skovsnepper, men bruges også til fasaner, agerhøns og ænder. I Danmark klassificeres bretonen sammen med de engelske fuglehunde – ikke på grund af oprindelseslandet, men på grund af måden, den jager på. Blandt de kontinentale stående hunde minder den i brug om racer som ungarsk vizsla og Kleiner Münsterländer.

Halekupering og dansk lovgivning

Historisk blev mange bretons født uden hale eller med en meget kort, naturlig stumphale – og i standarden må halen højst være 10 cm lang. Fordi racen ofte jager i tæt krat, hvor halen kan komme til skade, blev den tidligere ofte halekuperet (fået halen afkortet).

I Danmark er halekupering i dag som udgangspunkt forbudt og må kun foretages, hvis en dyrlæge vurderer, at det er påkrævet af veterinære grunde. Der findes dog en undtagelse for fem jagthunderacer, og bretonen er en af dem (sammen med ruhåret og korthåret hønsehund, weimaraner og vizsla). For disse racer gælder ifølge bekendtgørelsen om hold af hunde, at:

• hvalpens forældre skal være stambogsførte for den pågældende race,
• indgrebet skal udføres af en dyrlæge under bedøvelse med langtidsvirkende smertelindring,
• og det må ikke foretages, når hvalpen er mere end 4 dage gammel.

Undtagelsen blev indført i 1991 med henvisning til risikoen for haleskader under jagt. Er du i tvivl om reglerne, bør du altid tale med din opdrætter og dyrlæge.

Sundhed og levetid

Bretonen regnes generelt for en sund og robust race med forholdsvis få arvelige problemer. Som hos mange racer kan der dog forekomme hoftedysplasi (en fejludvikling af hofteleddet) og lejlighedsvis epilepsi eller øjenlidelser. Da hunden har hængeører, er den desuden lidt mere udsat for ørebetændelse, hvis ørerne ikke holdes rene og tørre.

Den forventede levetid ligger typisk på omkring 12–14 år. Den vigtigste forsikring mod arvelige sygdomme er at vælge en ansvarlig opdrætter, der sundhedstester avlsdyrene – for eksempel for hofter – og som kan dokumentere både stamtavle og sundhedsstatus.

Pasning, motion og hvem passer racen til

Selvom bretonen er en rolig og medgørlig familiehund indendørs, er den først og fremmest en energisk arbejdshund. Den har et stort motionsbehov og trives bedst hos en aktiv ejer, der kan tilbyde:

• daglige, længere ture med mulighed for at løbe frit,
• mental aktivering gennem træning, apportering eller nosearbejde,
• og gerne et “job” – jagt, lydighed, agility eller anden hundesport.

En breton, der ikke får afløb for sin energi, kan udvikle uønsket adfærd af ren kedsomhed. Til gengæld belønner den en aktiv familie med stor loyalitet og et blidt gemyt. Racen passer altså bedst til mennesker, der er glade for friluftsliv og gerne vil bruge tid sammen med hunden – mens den er et mindre oplagt valg for en meget stillesiddende hverdag.

Dele af den oprindelige raceomtale, som denne artikel bygger videre på, blev venligt bidraget af Karsten Hinnerup fra Kennel Midtvejs, en dansk breton-kennel med mange års erfaring med racen.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor stor bliver en breton?

Ifølge FCI-standarden bliver hanner cirka 48–50 cm over skulderen og tæver 47–49 cm, med en tolerance på omkring 1 cm. Vægten ligger typisk på 13–18 kg. Dermed er bretonen den mindste af de stående jagthunde.

Er bretonen en god familiehund?

Ja. Bretonen har et venligt, børnevenligt og socialt sind og tilpasser sig hurtigt sin familie. Den egner sig dog bedst til et aktivt hjem, da den har et stort behov for motion og beskæftigelse.

Hvor meget motion har en breton brug for?

En breton har et stort motionsbehov og bør have daglige, længere ture med mulighed for frit løb samt mental aktivering. Uden tilstrækkelig aktivering kan den blive urolig eller udvikle uønsket adfærd.

Må man halekupere en breton i Danmark?

Ja, men kun under særlige betingelser. Bretonen er en af fem jagthunderacer, der er undtaget det generelle forbud. Forældrene skal være stambogsførte, indgrebet skal foretages af en dyrlæge under bedøvelse, og det må ikke ske, når hvalpen er mere end 4 dage gammel.

Hvor gammel bliver en breton?

Den forventede levetid for en sund breton ligger typisk på omkring 12–14 år. En ansvarlig avl med sundhedstestede forældre og en aktiv, sund livsstil er med til at give hunden et langt og godt liv.