Hvem har ret til hunden ved skilsmisse?

Det er ikke kun de materielle ting, der skal deles, når du og din ægtefælle bliver enige om at gå fra hinanden. Har I hund, er det ikke ualmindeligt, at der opstår tvist om, hvem den tilhører. Læs her, hvem der har ret til hunden, når I skal skilles.

Ved skilsmisser er det ganske almindeligt, at der opstår uenigheder, i forhold til hvem der har ret til familiens hund. I visse tilfælde bliver man enige om, at dyret skiftevis opholder sig hos de involverede parter. Problemet kan dog opstå, hvis ingen vil give afkald på samvær med hunden i perioder.

Samtidig kan en sådan deleordning have den negative konsekvens, at hunden bliver forvirret over jævnligt at skulle skifte bopæl, hvilket går ud over dens generelle velbefindende. Det kan resultere i, at parterne bliver uenige omkring situationen, da den er uholdbar for hunden.

Ender det med en tvist, er det nødvendigt, at en domstol vurderer, hvem der har retten til at beholde hunden. Hvem, der er den retmæssige ejer, vil derfor blive afgjort i retten, hvorefter vedkommende har belæg for at beholde hunden i husstanden.

Hvordan afgøres det, hvem der har ret til jeres fælles hund?

Dét, der er det afgørende, når retten vurderer, hvem der er den retmæssige ejer af hunden, er de oplysninger, der fremgår af hunderegistret. Derfor er det vigtigt, at du og din partner er enige om, hvem der bliver skrevet op som ejer, når hunden mærkes – det bliver nemlig indberettet til hunderegistret.

Det er således den ægtefælle, der står registreret som ejer, der vil få hunden, hvis ikke du og din tidligere ægtefælle kan nå til enighed om, hvem hunden skal bo hos. Det er derfor vigtigt at gøre sig nogle tanker om, allerede når hunden bliver registreret.

Er du havnet i en situation, hvor du og din tidligere ægtefælle ikke kan nå til enighed om ejerskabet, kan du kontakte en advokat. Advokaten vil kunne hjælpe med at afklare, hvem der har ret til hunden og tale din sag, hvis du mener, det er dig, der er den retmæssige ejer. Du kan få advokatrådgivning ved at klikke her.

Derfor er det vigtigt, at hunden har et permanent hjem

Det lyder måske tiltalende, at ejerskabet fordeles, så hunden skifter bopæl, men det bør være hundens velbefindende, der er i fokus. En hund har ikke, på samme måde som mennesker, behov for et tilhørsforhold begge steder.

I stedet er den afhængig af en stabil tilværelse, der er præget af regelmæssighed. En hund er ikke i stand til at gøre sig tanker om fortid og datid eller ræsonnere over tilværelsen, men lever kort fortalt i nuet.

Hunden er et flokdyr, og det er vigtigt, at flokken, der i dette tilfælde udgøres af familien, er stabil i sin sammensætning. En hund skal håndteres ensartet, ligesom forventningen til dens adfærd skal være konsekvent.

Problemer med en deleordning

I de færreste tilfælde vil en deleordning kunne indfri ovenstående forhold. Hunden vil derfor ikke få opfyldt den tryghed, der er et nødvendigt vilkår. Derfor bør du, som følge af en skilsmisse, være villig til at tilsidesætte egne behov for at fokusere på de behov, der giver hunden en tryg og stabil tilværelse.

Der vil naturligvis være situationer, hvor det lykkes at etablere en deleordning, men det vil aldrig være til hundens bedste. Ofte vil det resultere i, at hunden får separationsangst og problemer med at være alene.

Når du vælger at få hund, følger der et ansvar med, som det er vigtigt at indfri. Det er vigtigt, at du og din tidligere partner træffer en beslutning om, hvem der skal have hunden permanent – uanset, om I begge ønsker at beholde hunden.

Har begge behov for samvær med hunden, kan det naturligvis sagtens lade sig gøre at arrangere besøg, lufteture, pasning i forbindelse med ferie eller lignende. Det vil være en løsning, der kommer både jer og hunden til gode.