lørdag, december 21, 2024
Nyheder

Kæledyr i sengen – dette bør du vide

At dele seng med sin hund kan være både hyggeligt, rart og trygt. Der er dog nogle sundhedsmæssige ting, som man skal være særligt opmærksom på, hvis man har hunden liggende trofast ved sin side. Nedenfor har vi samlet en række fordele og ulemper, ved at dele seng med sin hund.

Derfor bør du lade din hund sove i sengen:

 

Den primære årsag til at lade din hund sove i sengen er, at det kan have flere positive effekter på dit mentale helbred.

Din hund gør dig mere glad 

Lider du af depression eller tristhed, så viser forskning, at en hund kan være behjælpelig med at få dig i bedre humør. Det skyldes, at hjernen frigiver hormonet oxytocin, når du har øjenkontakt eller fysisk kontakt med din hund. Oxytocin er et hormon, der frigiver en lykkefølelse i kroppen, hvilket er med til at gøre dig mere glad. En hund kan derfor hjælpe dig med at finde mening og glæde i tilværelsen, hvis du går og er nedtrykt. 

Din hund mindsker stress 

Har du tendens til stress, så lad hunden komme op i sengen. Forskning viser, at en hund har en beroligende effekt på mennesker, hvilket vil gavne dig i stressede perioder. En hund i sengen vil give dig og dit sind mulighed for at slappe af, hvilket mindsker din stresstærskel. Hunden kan også være behjælpelig med at sænke dit blodtryk, da hundens rolige nærvær får kroppen til at slappe af.

 

Din hund giver dig en bedre nattesøvn

En hund er ofte meget beskyttende overfor sin ejer, hvilket giver en stor tryghedsfornemmelse, når hunden ligger ved siden af dig i sengen. At føle sig tryg og ubekymret inden man skal sove, er et rigtigt godt udgangspunkt for at få en god nattesøvn. Har du en større hund som fylder i sengen, så kan det pludseligt være nødvendigt at sove på siden, selvom det måske ikke er den foretrukne liggeposition. Dette er dog kun en ekstra bonus, da det at ligge på siden i sig selv også har rigtig mange sundhedsmæssige fordele. Forbrugsguiden.dk har udgivet en artikel om, hvorfor det er en god idé at sove på siden og hvilke gavnlige effekter det kan have på dit helbred. Du kan læse mere i deres artikel dobbeltseng artikel her.

Derfor bør du ikke lade din hund sove i sengen:

 

Selvom det kan være godt for dit mentale helbred at have en hund sovende ved din side, så kan det derimod have en negativ effekt på dit fysiske helbred og kan være direkte sundhedsskadeligt. På baggrund af en artikel fra Bolius har vi samlet en oversigt over de negative konsekvenser, det kan have på dit helbred at lade hunden sove i sengen:

Din hund kan smitte dig med campylobacter 

Campylobacter er en tarmbakterie, der forårsager feber, diarré og opkast, hvis man smittes med den. Denne bakterie findes i hver femte hundehvalps afføring og er en infektion, som kan smitte fra dyr til mennesker. Har du din hund liggende i sengen, er risikoen derfor større for at blive smittet med campylobacterbakterien grundet hundens hygiejne. Man kan forebygge smitterisikoen ved at vaske hænder, når du har haft kontakt med din hund, undgå at lade hunden slikke dig i ansigtet, og undgå at lade hunden sove i sengen. Hvis du ikke kan undvære hunden i sengen, så skal du sørge for at skifte sengetøj hyppigt

Din hund slæber snavs med i sengen 

Da de fleste hunde løber rundt udenfor og rundt i huset, så vil den slæbe en masse skidt og snavs med i sengen. Dette kan være skadeligt for helbredet, hvis snavsen indeholder sundhedsskadelige bakterier. Ønsker du alligevel at dele seng med din hund, så er det en god idé at give hunden et regelmæssigt bad, dog højest en gang om måneden. Vasker man sin hund for ofte, kan det gå udover pelsens naturlige fedtlag.

Din hund forhøjer antallet af allergener i sengen

På nuværende tidspunkt findes der ikke ret meget dokumentation for, at en hund i sengen øger risikoen for allergi. En hund i sengen vil dog forhøje antallet af allergener i sengen markant, da disse allergener findes i hundens pels. Har du tendens til andre former for allergier, så frarådes det at have hunden liggende i sengen, da hundens pels kan have en negativ effekt på de andre allergier, og i værste fald kan man udvikle allergi overfor hunde. Hundehår kan ligeledes have en negativ effekt på astma, da allergenerne vil genere luftkanalerne.