torsdag, november 21, 2024
Nyheder

Menneskets bedste ven

Menneskets bedste ven er hunden. Har man først haft hund én gang, er det svært at forestille sig et liv uden. Hundeindustrien er kæmpestor, det er alt inden for tilbehør og legetøj. Alle hunde fortjener et godt liv, og det ansvar har man som hundeejer. Der findes mange måder hvorpå man kan sikre dette, men en helt central del er at man fodre hunden med vitaminrigt hundefoder. Ligesom for os mennesker, skal der en god kost til for at styrke immunforsvar, kroppen og ens energiniveau – dette gør sig også gældende for hunden.

Fodres to gange dagligt

Det er normalt at man fodrer hunden to gange dagligt. Morgen og aften. Det er dog vigtigt at hvis man får sin hund passet meget, at man er opmærksom på at hundens rytme overholdes, sådan der ikke skabes ubalance. Altså har man en fast rutine i forhold til foderstoffet, men også mængden som de fleste hundeejere sørger for, er det essentielt at dette også overholdes. Gøres det ikke, kan man risikere hunden tager på i vægt, hvilket er skadeligt for dens led, og dermed også risikabelt i forhold til hundens helbred.

Derfor er foder en meget vigtig ting, men stiller samtidig også hundeejer et kæmpe ansvar, som man skal kunne håndtere.

Forskel på hunderacer

Der er naturligvis forskel på hundefoder og hunderacer. Tager man f.eks. en labrador, som har en meget sund appetit. De har svært ved at kontrollere sult og mæthed (det har de fleste hunde i øvrigt), hvor man som ejer skal være ekstra opmærksom på at hunden ikke bliver meget stor. Der er det helt normalt, at man igennem dyrlægen får anvist noget slankefoder, for netop at holde hunden i vægtbalance.

Er man i tvivl herom kan man altid tage en snak med sin dyrlæge.

Køb af hundefoder

Man kan købe hundefoder online, men også i fysiske butikker. Prisen på hundefoderet må ikke styre dit valg, eftersom det mest afgørende er at hunden får noget foder de tåler. Viser det sig hunden får dårlig mave, eller har opkast, er det vigtigt at man reagere på dette.

Der er en række omkostninger ved at have hund, og dette er meget vigtigt at man har budgetteret med forinden man vælger sig at anskaffe sig et kæledyr.

Der kan altid komme en række uforudsigelige udgifter ved at have hund, som man selvfølgelig skal have regnet ind i sine overvejelser. Det kan være dyrlægeregninger, nyt og dyrere hundefoder, eller ting som ødelægges mens hunden er hvalp – dette kan ikke undgås. Ligeledes er det tidskrævende, i forhold til oplæring af hunden, men tiden er godt givet ud – du får nemlig verdens bedste ven.