Basset Hound: race, temperament, pleje og sundhed

Basset Hound er en af verdens mest genkendelige hunderacer: lavstammet, tung af krop og med usædvanligt lange, bløde ører og et blidt, rynket ansigt. Bag det afslappede udtryk gemmer der sig en målrettet jagthund med en af hundeverdenens skarpeste næser. I denne guide gennemgår vi racens historie, udseende, temperament, pleje, fodring og de sundhedsproblemer, du bør kende, inden du vælger en Basset Hound.

Historie og oprindelse

Navnet “basset” kommer af det franske ord bas, der betyder “lav”. Det henviser til de korte ben, som er racens mest karakteristiske træk. Basset-typen har rødder i de gamle franske jagthunde, især St.-Hubert-hunden (forløberen for blodhunden), som munke avlede i Ardennerne. Jægerne ønskede en lavbenet hund, der kunne følge et fært langsomt og tæt på jorden, så jægeren kunne følge med til fods i tæt krat.

Den første skriftlige omtale af en “basset”-hund findes i den franske jagtbog La Vénerie af Jacques du Fouilloux fra 1585. I 1800-tallet blev basset-hunde populære ved det franske hof under Napoleon den 3., og de optrådte på malerier og i skulpturer fra perioden. Fra omkring 1870 begyndte franske opdrættere som grev Le Couteulx og Louis Lane et mere systematisk avlsarbejde med forskellige basset-varianter.

Udviklingen i England

Den Basset Hound, vi kender i dag, blev formet i Storbritannien på grundlag af importerede franske bassethunde. Everett Millais regnes som den moderne races “far”: han importerede franske hunde og krydsede i 1890’erne endda ind med blodhund for at give racen mere tyngde og masse. De første britiske racestandarder blev skrevet i slutningen af 1800-tallet, og en engelsk raceklub blev dannet i 1884.

Derfor anfører den internationale kennelunion FCI i dag Storbritannien som racens oprindelsesland i den officielle racestandard nummer 163, selvom forfædrene var franske. I USA registrerede American Kennel Club de første Basset Hounds allerede i 1885 og anerkendte racen officielt i 1916, mens Basset Hound Club of America blev stiftet i 1935.

Udseende og størrelse

Basset Hound er bygget lavt og langt. De korte, kraftige ben skyldes en naturlig form for dvægvækst (osteochondrodysplasi), der er en bevidst del af racens standard. Kroppen er tung og muskuløs, og en voksen Basset kan veje overraskende meget for sin højde.

• Skulderhøjde — ca. 33-38 cm ifølge racestandarden; hunden virker meget lavere, end den vejer.
• Vægt — typisk ca. 20-29 kg; store hanner kan nå op mod 30 kg eller mere.
• Pels — kort, tæt og glat, der ligger tæt til kroppen og er let at holde.
• Farver — oftest tricolor (sort, hvid og tan) eller bicolor (hvid med citron eller tan); alle anerkendte hundefarver bortset fra merle er tilladt.
• Kendetegn — meget lange, lavt ansatte ører, løs hud med rynker, hængende øjenlåg og en lang, let opadbåret hale.

De lange ører er ikke kun dekorative. Sammen med den løse hud om snuden menes de at hjælpe med at hvirvle færten op fra jorden mod næsen, så hunden bedre kan læse et spor.

Temperament og adfærd

Basset Hound har ry for at være rolig, venlig og tålmodig. Den er typisk god med børn og kommer som regel godt ud af det med andre hunde og katte, hvilket gør den til en populær familiehund. Mange ejere beskriver racen som underholdende og lidt komisk med sit afslappede væsen.

Men bag det rolige ydre er Basset Hound først og fremmest en støderhund (en hund, der jager efter lugt). Det giver tre vigtige karaktertræk, du skal forstå:

• Selvstændig — når næsen får et fært, kan hunden blive så opslugt, at den “glemmer” at høre efter. Den følger ofte sin egen næse frem for dine kommandoer.
• Stædig — racen er intelligent, men ikke altid lydig af natur. Træning kræver tålmodighed, konsekvens og belønning frem for hårdhed.
• Stemmestærk — Basset Hound har en dyb, rungende gøen og en karakteristisk lav “mumlen”, når den vil have opmærksomhed. Nogle individer hyler, især hvis de keder sig eller er alene for længe.

Fordi færtdriften sidder dybt, bør en Basset Hound altid gå i snor på gåture i områder uden hegn. Finder den et spændende spor, kan den vandre langt væk, uden at reagere på kald. Tidlig socialisering og positiv træning fra hvalp gør hverdagen langt lettere. Overvejer du en anden hund med lignende næse og jagtlyst, kan racen sammenlignes med den mindre Beagle eller den franske slægtning Basset Fauve de Bretagne.

Pleje og motion

Pels, ører og øjne

Den korte pels er nem at passe. Basset Hound fælder hele året og lidt kraftigere to gange årligt; ugentlig børstning med en gummibørste fjerner løse hår og holder pelsen sund. Racen har desuden en naturlig “hundelugt”, der kan blive tydeligere, hvis huden i folderne ikke holdes ren.

Det vigtigste plejepunkt er ørerne. De lange, hængende ører giver dårlig luftcirkulation, så fugt og snavs let samler sig og kan føre til øreinfektioner. Tjek og rens ørerne regelmæssigt efter dyrlægens anvisning. De løse hudfolder omkring øjne og mund bør også holdes tørre og rene, og de hængende underøjenlåg kan samle snavs, som skal tørres væk.

Motion og vægt

Basset Hound elsker lange, rolige gåture, hvor den kan snuse. Den er mere udholdende, end den tunge krop lader ane, men den er ikke en løbe- eller springhund. Undgå hård belastning som lange løbeture, hop fra høje kanter og mange trapper, især mens hunden er hvalp, fordi den lange ryg og de korte ben er sårbare.

Netop vægten er afgørende. Basset Hound tager let på og overspiser gerne, og ekstra kilo belaster både ryg og led voldsomt. Hold hunden slank hele livet – det er en af de vigtigste ting, du kan gøre for dens sundhed. Om sommeren bliver den tunge hund desuden hurtigt overophedet, så sørg altid for skygge og vand og undgå gåture i den værste varme.

Sundhed og typiske sygdomme

En Basset Hound lever typisk omkring 10-13 år. Racens kropsbygning og løse hud giver nogle kendte sundhedsrisici, som du bør kende og tale med en dyrlæge om:

• Øreinfektioner — de lange ører er udsatte for betændelse (otitis externa) og kræver løbende tilsyn.
• Ryg og diskusprolaps — den lange ryg og de korte ben øger risikoen for rygsmerter og diskusprolaps (IVDD), særligt ved overvægt.
• Led og ben — hofteleds- og albueledsproblemer samt gigt ses, især hos ældre og tunge hunde.
• Øjensygdomme — grøn stær (glaukom), cherry eye og indad- eller udadvendte øjenlåg (entropion/ektropion) forekommer i racen.
• Maveomdrejning — som mange dybe, store hunde er Basset Hound disponeret for livstruende maveomdrejning (GDV); flere små måltider og ro omkring fodring nedsætter risikoen.
• Overvægt — ikke en sygdom i sig selv, men en faktor der forværrer stort set alle de øvrige problemer.

Vælg altid en ansvarlig opdrætter, der sundhedstester forældredyrene, og hold dig til regelmæssige dyrlægebesøg, forebyggende tandpleje og en fast orme- og parasitbehandling. Få mere at vide i vores guide til orm hos hunde og behandling.

Fodring

Fordi Basset Hound har så let ved at tage på, er portionsstyring vigtigere end for mange andre racer. Giv et fuldfoder af god kvalitet, der passer til hundens alder, vægt og aktivitetsniveau, og vej maden op frem for at skønne. Godbidder og rester tæller med i det samlede dagsindtag.

Fordi racen er udsat for maveomdrejning, anbefales det ofte at dele dagsrationen i to eller flere mindre måltider frem for ét stort, og at undgå hård leg lige efter fodring. Er du i tvivl om mængderne, så læs vores guide til, hvor meget din hund skal spise. Husk også, at en del almindelige fødevarer er direkte skadelige for hunde – se listen over det du aldrig må give din hund.

Er en Basset Hound den rigtige hund for dig?

Basset Hound passer godt til:

• Familier og førstegangsejere, der ønsker en rolig, kærlig og børnevenlig hund.
• Ejere, der kan tilbyde daglige, rolige gåture frem for hård motion.
• Husstande, hvor hunden ikke er alene i mange timer hver dag.

Racen er mindre oplagt, hvis du ønsker en let trænet lydighedshund, bor et sted med meget lydfølsomme naboer (gøen og hyl), eller ikke har tid til ørepleje og vægtkontrol. Vil du være helt sikker på dit valg, kan du gennemgå vores råd om, hvordan du finder den rette hund til dig, før du beslutter dig.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Er Basset Hound en god familiehund?

Ja. Basset Hound er typisk venlig, tålmodig og tolerant over for børn og andre dyr, hvilket gør den til en populær familiehund. Den kræver dog selskab, rolig motion og konsekvent, blid opdragelse.

Hvor stor og tung bliver en Basset Hound?

Skulderhøjden er kun ca. 33-38 cm, men kroppen er tung. De fleste vejer omkring 20-29 kg, og store hanner kan nå op mod 30 kg eller mere.

Hvor gammel bliver en Basset Hound?

En Basset Hound lever typisk omkring 10-13 år. Sund vægt, god ørepleje og regelmæssige dyrlægebesøg er med til at give et langt og sundt liv.

Kan en Basset Hound gå løs i skoven?

Det frarådes i områder uden hegn. Racen er en støderhund med meget stærk færtdrift, og finder den et spor, kan den følge næsen langt væk uden at reagere på kald. Brug snor og træn indkald grundigt.

Hvor meget motion har en Basset Hound brug for?

Daglige, rolige gåture, hvor hunden kan snuse, dækker behovet godt. Undgå hård løb, mange trapper og høje spring, der belaster den lange ryg og de korte ben, især mens hunden er ung.