torsdag, november 21, 2024
Hunderacer

Cavalier King Charles Spaniel

Cavalier King Charles Spaniel, er en rigtig skødehund. Men der er mere i racen end bare at være skødehund. Faktisk er denne spaniel meget lærenem.

Oprindelse

Cavalier King Charles Spaniel stammer oprindelig fra England. Grundet den lille størrelse racen har, var denne hund meget afholdt af det engelske hof.

Dette ses helt tydeligt på mange malerier fra 17 og 18-tallet, hvor Cavalier King Charles Spaniel er afbilledet ved siden af de adelige.

I starten af 1900-tallet blev Cavalier King Charles Spaniel mere udbredt i resten af verden. Historisk set var hunden et statussymbol for mange kongelige og kendte, derfor er hunden meget udbredt som prydhund.

Temperament

Cavalier King Charles Spaniels har et rigtigt godt temperament. De kan med mennesker i alle aldre, hvilket jo gør hunderacen meget alsidig.

Nogen vil nok mene at racen er en “sløv” hunderace, fordi Cavalier King Charles Spaniels kan sagtens vende sig til at ligge på skødet hele dagen, og hygge om sin ejer. Men når det er sagt kan alle Cavalier King Charles Spaniels også lide at lege, gåtur og lære nye tricks, hvilket den faktisk er meget godt til.

Størrelse

Cavalier King Charles Spaniels bliver ikke særlig store. Typisk måler hannen 29 til 32 cm., og hunnen lidt mindre. Sjældent vejer en Cavalier King Charles Spaniel mere end 4,5-8 kg, i så fald er hunden overvægtig.

Pleje

Det anbefales at man dagligt børster sin Cavalier King Charles Spaniel, så pelsen ikke filtre. Dette kan meget nemt ske, fordi Cavalier King Charles Spaniel har en meget blød og fin pels. Derfor skal der ikke mange urenheder i pelsen før den begynder at filtre.

Egenskaber

Cavalier King Charles Spaniel er gode familiehunde både på grund af størrelsen, men også fordi de kan med børn og andre husdyr. Cavalier King Charles Spaniel knytter sig til både hunde, mennesker og familiens andre husdyr.

Selvom mange tror at hunden kun vil ligge og slappe af på skødet, så er Cavalier King Charles Spaniels faktisk rigtig gode til at lære tricks som; sit, dæk, rul osv. De fleste hunde kan lære disse tricks på kun to dage, hvilket er hurtigt, set i forhold til andre hunderacer.

Beskrivelse

Cavalier King Charles Spaniels kan se ud på flere måder. Den mest udbredte variation er Blenheim (brun og hvid), Tricolore (sort, hvid og brun), Ryby (rødbrun) og Black & Tan (stort og brun). Men de fås også med sorte, eller meget mørkebrune aftegninger.

Snuden er let flad, og øjnene sidder tæt placeret midt i hovedte. I følge race standarden skal pelsen på ørene, halen og benene vokse lang.