Delmål – et nødvendigt værktøj til hundetræning

Når man skal opnå noget, har man brug for delmål. Det gælder alting, men jo større ting, man skal opnå, jo vigtigere og tydeligere bliver delmålene.

Det er meget muligt, at begrebet ikke siger dig noget, men du har helt sikkert stiftet bekendtskab med det, og du har sandsynligvis også selv gjort brug af delmål. Du har måske bare ikke været klar over det, for mange gange bruger vi dem ubevidst som en del af en rutine, og andre gange bliver de trukket ned over hovedet på en af en anden. Fx som i de ambitiøse slankeprogrammer, der har været i TV for noget tid siden. En personlig træner udvalgte nogle heldige overvægtige til at få hjælp til et stort vægttab. De blev hver gang vejet på en kreaturvægt som det første for at understrege deres store mængde ekstra kilo. Noget af det næste, de så gik i gang med, var at finde det første delmål. Forløbet strakte sig over en lang periode, så det ville motivationsmæssigt ikke være så godt at sætte et enkelt mål, som skulle være opnået til allersidst. I stedet satte de nogle delmål op, som den heldige deltager så havde nogle uger eller måneder til at opnå. Fx at vægten skulle 30 kg ned inden en bestemt dato.

Når vi skal lære vores børn at læse og regne bruger vi også delmål. Slutresultatet må vel være, at barnet kan læse en roman helt selv og ligeledes løse fx en ligning med x, y, en kvadratrod og en brøk. Men vi sætter os ikke ned med barnet på dag 1 og tager fat i Harry Potter. Første skridt til læsning er at lære bogstaverne og deres lyde. Næste er at sætte dem sammen til ord – først de korte ord, sidenhen de lidt længere ord. Først da lærer man barnet, at ord kan sættes sammen i sætninger, som man kan læse. Altså er første delmål at lære bogstaverne at kende, næste delmål er lidt mere kompliceret og sådan fortsætter det, indtil det endelige mål er nået.

Også i hundetræning bruger vi delmål. Har du trænet hunde i mange år, og ved du, hvordan man skal lære en hund at gøre det, man vil have den til, så er delmålene muligvis blevet en mere ubevidst del af din fremgangsmåde. Men er du ny udi kunsten hundetræning, kan jeg kun anbefale dig at begynde at tænke i delmål. Lad os tage et eksempel:

Du vil gerne lære din hvalp, at sætte sig ned ved kommandoen ”sit”, blive siddende når du går fra den og så komme, når du kalder på den. Det lyder måske som en simpel øvelse, man burde kunne lære sin hund lynende hurtigt, men der er indtil flere elementer i denne alligevel ret komplicerede øvelse. Hunden skal nemlig både kunne sætte sig ned, når kommandoen lyder, den skal kunne blive siddende i længere tid, den skal kunne blive siddende, når du går fra den, og den skal kunne komme, når du kalder. Hvis du oven i købet gerne vil have, at den kommer ind på plads, er det endnu et element i øvelsen, men i eksemplet her nøjes vi med, at den skal komme.

Når du køber din hvalp ved opdrætteren, er den ikke udstyret med en viden om, at den skal gøre noget bestemt, når du gør noget bestemt. Så hvis du siger ”sit” til din lille, nye hvalp, går fra den og kalder, så vil dine ord nok ikke have megen effekt på hunden – og du vil muligvis slet ikke kunne gå væk fra den, uden at den følger med. Så du skal starte med at tænke over, hvad du vil have den til at gøre, og hvordan du kan tage det lidt af gangen. Du kan i dette eksempel starte med at lære den, at den skal sætte sig ned, når du siger ”sit” og gør noget bestemt med hånden. Det vil nok ikke kræve mange forsøg. Når den har lært det, skal den lære at blive siddende i mere end et halvt sekund, så kravene øges til to sekunder. Når det går godt, øger du til fire sekunder osv. osv. Stille og roligt putter du mere og mere på øvelsen, efterhånden som hunden har lært det, du er nået til. Når den så kan blive siddende i omkring 20 sekunder, har du tid til at øge kravene på en anden måde og putte noget afstand på. Den skal nu lære at blive siddende, når du går væk – og igen går du ikke bare ti skridt væk i første forsøg, men deler det op i delmål. Først tager du måske bare et halvt skridt væk fra den, kommer tilbage og giver den en belønning, hvis den stadig sidder ned. Når det så sidder så godt fast, så det fungerer hver gang, så tager du et helt skridt væk osv. Til sidst kan indkaldet puttes på, som ved siden af sit’en er blevet øvet mange gange og i stigende sværhedsgrad.

Det skal nævnes, at behovet for hvor stor en mængde delmål, man skal have til hver øvelse, er forskellig fra race til race, hund til hund og øvelse til øvelse. En jagthund, der skal lære apport har ikke brug for lige så mange delmål som en hyrdehund. En arbejdsvillig og intelligent hund har ikke brug for at dvæle så længe ved delmålene som en mere magelig og mindre intelligent hund har. Og sidst men ikke mindst har mange hunde lettere ved at lære sit end dæk.

Har du stor erfaring med hundetræning, bruger du nok delmålene helt automatisk og mere eller mindre ubevidst. Er det nyt for dig, så skal du måske i gang med papir og blyant for at få indarbejdet din nye gode vane. Udvælg dig en øvelse og del den op i delmål – så mange som muligt. Noter dem alle sammen ned og kryds dem så af, efterhånden som I når til dem. Så har du styr på, hvor du er nået til i din træning, og hvad næste skridt er. Det kan også være smart, hvis man er flere i husstanden, der træner med hunden.

God delmålstræning!

Artiklen er skrevet af Vivian Pedersen

Ønsker du at kontakte mig, så skriv til min mail [email protected] eller kig på min hjemmeside: www.bricksite.com/hundetraening