Engelsk springer spaniel: alsidig jagthund og familiehund

Den engelske springer spaniel er en af de ældste og mest alsidige jagthunde fra Storbritannien. Den er lige så god til at støde fugle op i marken, som den er til at være en kærlig familiehund, og netop den kombination af arbejdsvilje og blødt sind gør racen populær hos både jægere og aktive familier. I denne guide gennemgår vi racens oprindelse, udseende, temperament, aktivering, pleje og de arvelige sygdomme, du bør kende, inden du vælger en springer spaniel.

Racens oprindelse og historie

Den engelske springer spaniel nedstammer fra de større markspaniels, der fandtes i England i midten af 1800-tallet – især de såkaldte Norfolk- og Shropshire-spaniels. Familien Boughey fra Shropshire førte stambog over deres springer-spaniels helt tilbage fra 1813, og disse linjer regnes for nogle af de vigtigste i racens tidlige historie. Spaniels som gruppe menes oprindeligt at stamme fra Spanien, men selve racens udvikling fandt sted i England.

Navnet ”springer” stammer fra hundens arbejde: den fik vildtet til at ”springe” – altså lette og flyve op – så jægeren kunne komme til skud. Oprindeligt blev racen brugt til at finde og støde vildt op ved jagt med net, falke og mynder. I 1902 blev den engelske springer spaniel officielt anerkendt som selvstændig race af den britiske kennelklub (The Kennel Club), hvor den tidligere var blevet registreret sammen med cocker spanielen efter størrelse frem for afstamning.

I dag er springer spanielen en af de mest udbredte stødende og apporterende jagthunderacer og bruges fortsat til at finde vildt, støde det op og bringe det tilbage efter skuddet. Den er dermed i familie med andre britiske ”springing”- og apporterende racer som den nært beslægtede engelske cocker spaniel.

To typer: udstillings-springer og FT-springer

Gennem det 20. århundrede delte racen sig efterhånden i to retninger, fordi avlerne i stigende grad specialiserede sig i enten udstilling eller jagt. Det er vigtigt at kende forskellen, før du vælger hvalp, for de to typer har meget forskelligt energiniveau.

• Den engelske springer spaniel (udstillingstype) – kraftigere i knoglebygningen, med længere og fyldigere pels (”befjer”) på ben, bryst og ører. Den er typisk roligere og passer godt som aktiv familiehund.
• FT-springeren (Field Trial / jagttype) – avlet udelukkende med fokus på arbejdsevner. Den er lettere i bygningen, har mindre pels og et markant højere aktivitetsniveau, der kræver en ejer med tid til jagt eller tilsvarende aktivering.

I Danmark registreres begge typer hos Dansk Kennel Klub, hvor FT-springeren føres i et særskilt register. Vælger du en hvalp, så spørg altid opdrætteren, hvilken type forældredyrene er, og hvad de bruges til – det siger meget om, hvor meget aktivering hvalpen vil få brug for.

Udseende og størrelse

Den engelske springer spaniel er en kompakt og velproportioneret hund med et venligt udtryk, lange hængeører og en tæt, vandafvisende pels med befjer. Ifølge racestandarden (FCI-standard nr. 125, gruppe 8 – stødende hunde) er den ideelle skulderhøjde omkring 51 cm hos hanner og omkring 48 cm hos tæver.

• Højde: ca. 48–51 cm, hanner lidt højere end tæver.
• Vægt: typisk omkring 20–25 kg afhængigt af køn og type.
• Pelsfarver: oftest sort/hvid eller leverbrun/hvid; begge kombinationer kan have tanfarvede aftegn.
• Pels: middellang, tæt og glat med befjer på ører, ben, bryst og underside.

Temperament og sind

Springer spanielen er kendt for sit glade, venlige og samarbejdsvillige sind. Den er ivrig efter at gøre sin ejer tilpas, lærenem og generelt meget social. Netop fordi den er så blød i sindet, reagerer den dårligt på hård opdragelse og kommandostyring. Den trives langt bedre med rolige, positive og belønningsbaserede metoder, hvor gode oplevelser belønnes frem for at fejl straffes.

Som en ægte jagthund har racen et stærkt medfødt jagtinstinkt og en veludviklet næse. Får den ikke nok mental og fysisk udfoldelse, kan den hurtigt kede sig og udvikle uønsket adfærd som gøen, uro eller ødelæggelser. Nogle springere er desuden ret snaksomme og lader høre fra sig. En god, tidlig socialisering og en konsekvent, men venlig hvalpetræning er derfor afgørende for at få en harmonisk voksen hund.

Racen er typisk god sammen med børn, når den er socialiseret korrekt, og den fungerer fint i en familie med plads til leg og aktivitet. Fordi den har et følsomt sind, er det vigtigt at skåne den for mange ubehagelige oplevelser, da gentagne dårlige oplevelser kan gøre den usikker eller udfarende.

På grund af det stærke jagtinstinkt bør mindre kæledyr som kaniner og gnavere introduceres med omtanke, og indkald bør trænes grundigt fra hvalp, så hunden ikke forsvinder efter vildt på gåturen. Jo tidligere og mere varieret hvalpen møder forskellige mennesker, hunde, lyde og situationer, desto mere robust og tryg bliver den som voksen.

Aktivering, jagt og hundesport

En springer spaniel er bygget til at arbejde, og den har brug for en meningsfuld opgave for at trives. På jagt søger den i et karakteristisk sik-sak-mønster foran jægeren og holder sig inden for skudhold, så vildtet stødes op inden for rækkevidde. Racen er desuden blødmundet, hvilket betyder, at den kan apportere skudt vildt uden at ødelægge det.

Selvom du ikke går på jagt, lever instinkterne videre – og mange ejere kender godt til en springer, der stolt bærer rundt på sko, sokker eller legetøj. Giv den i stedet lovlige ”opgaver”, der bruger næsen og hovedet:

• Nosework og gemmelege – lad hunden finde skjulte godbidder eller genstande.
• Sporarbejde og apportering – oplagt for en hund med denne baggrund.
• Hundesport – agility, rally-lydighed og lydighedstræning passer godt til racens energi og samarbejdsvilje.

Overvejer du en springer netop på grund af dens jagtegenskaber, kan det være en god idé først at læse mere om valg af jagthund, så du finder en type, der matcher dit behov. Leder du efter en apporterende hund med et lidt roligere temperament, kan racer som flatcoated retriever være et alternativ at sammenligne med.

Pleje og trimning

Den engelske springer spaniel er en trimmerace, og pelsen kræver derfor løbende pasning. Som minimum bør du afsætte omkring en times pelspleje om ugen med børstning og redning af befjer, så pelsen ikke filtrer. Færdes hunden dagligt i tæt bevoksning eller vand, skal den børstes oftere.

Selve trimningen bør foretages cirka hver sjette uge, hvor pels mellem trædepuder, på poter, hals og ører klippes og trimmes ned. Ønsker du at holde hunden i udstillingstrim, kan det kræve pasning hver uge. Mange ejere lærer selv at trimme deres hund og investerer i det rigtige udstyr, hvilket hurtigt tjener sig ind.

På grund af de lange, tætsiddende hængeører er racen udsat for øreproblemer, fordi fugt og varme let samler sig i øregangen. Tjek og rens ørerne jævnligt, og vær opmærksom på tegn på betændelse som rysten med hovedet, kløe eller lugt. Springeren har desuden en tendens til at tage på i vægt, så hold øje med fodermængden og motionen – se eventuelt vores guide til hvor meget din hund skal spise.

Husk også regelmæssig tandpleje, klipning af kløer og tjek af poter og trædepuder, især hvis hunden ofte færdes i skov og vand. En velplejet pels isolerer bedre og beskytter hunden mod kulde og fugt, når den arbejder ude i al slags vejr.

Sundhed og arvelige sygdomme

Den engelske springer spaniel er generelt en robust race med en forventet levetid på omkring 12–14 år. Som hos de fleste racehunde findes der dog nogle arvelige sygdomme, som ansvarlige opdrættere tester for. De vigtigste er:

• Progressiv retinal atrofi (PRA): en arvelig øjensygdom, der langsomt nedbryder nethinden og ender med blindhed. Hos racen findes en DNA-test for varianten PRA (cord1).
• Fucosidose: en sjælden, arvelig stofskiftesygdom i nervesystemet, der er alvorlig og dødelig. Symptomerne viser sig typisk i 1–2-årsalderen. Sygdommen kan udelukkes med en DNA-test af forældredyrene.
• Fosfofruktokinase-mangel (PFK): en arvelig enzymmangel, der kan give muskelkramper, blodmangel og mørkfarvet urin efter anstrengelse. Også her findes en DNA-test.
• Hofte- og albueledsdysplasi (HD/AD): fejludvikling af led, som avlsdyr derfor bør røntgenfotograferes for.
• Øjensygdomme som grå stær (katarakt) samt tilbagevendende ørebetændelse på grund af de lange ører.

For at avle på en engelsk springer spaniel i Dansk Kennel Klub skal hunden blandt andet være HD-fotograferet og øjenlyst for arvelige øjensygdomme. En lille andel af racen kan desuden vise pludselig, uforklarlig aggression (på engelsk ”rage syndrome”); fænomenet er sjældent og omdiskuteret, men understreger, hvorfor temperament og sundhed hos forældredyrene er vigtige. Køber du hvalp, så bed altid om dokumentation for forældredyrenes sundhedsresultater.

Er en engelsk springer spaniel noget for dig?

Springer spanielen passer bedst til mennesker og familier med en aktiv livsstil, som har tid og lyst til daglig motion, træning og mental aktivering. Den vil med glæde ud i al slags vejr og terræn og trives, når den har en opgave. Til gengæld er den sjældent det rette valg, hvis du ønsker en rolig stuehund, der kan nøjes med en kort tur om dagen.

Får den derimod den rette aktivering, pleje og en kærlig, konsekvent opdragelse, får du en loyal, glad og alsidig følgesvend, der både kan være familiens hund og en dygtig fritidsjagthund.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad kendetegner en engelsk springer spaniel?

Det er en venlig, energisk og samarbejdsvillig jagthund med et blødt sind, stærk næse og et naturligt jagtinstinkt. Den er alsidig og trives både som arbejdende jagthund og som aktiv familiehund.

Hvor stor bliver en engelsk springer spaniel?

Hanner har en ideel skulderhøjde på omkring 51 cm og tæver omkring 48 cm. Vægten ligger typisk omkring 20–25 kg afhængigt af køn og type.

Hvilke sygdomme er racen udsat for?

De vigtigste arvelige lidelser er progressiv retinal atrofi (PRA), fucosidose, PFK-mangel samt hofte- og albueledsdysplasi. Dertil kommer en tendens til ørebetændelse på grund af de lange ører. Ansvarlige opdrættere tester forældredyrene.

Kan en engelsk springer spaniel bruges til jagt?

Ja. Racen er en klassisk stødende og apporterende jagthund, der søger i sik-sak foran jægeren, støder vildtet op og apporterer blødmundet efter skuddet. FT-typen er specielt avlet til jagt.

Hvor meget motion har en springer spaniel brug for?

Den har brug for rigelig daglig motion kombineret med mental aktivering som nosework, sporarbejde eller hundesport. Uden nok udfoldelse kan den kede sig og udvikle uønsket adfærd.