Finsk lapphund – race, temperament, pleje og sundhed

Den finske lapphund er en venlig, klog og robust spidshund fra det nordlige Skandinavien. Den blev oprindeligt brugt af samerne til at vogte og drive rensdyr, men i dag er den først og fremmest en afbalanceret familiehund, der trives lige godt med aktive udendørsmennesker og med en roligere hverdag. Denne guide samler fakta om racens oprindelse, udseende, temperament, pleje og sundhed, så du kan vurdere, om den passer til dig.

Oprindelse og historie

Racen stammer fra Lapland, det arktiske område der dækker det nordlige Finland, Norge, Sverige og en del af Rusland. Det er en meget gammel hundetype, som samerne gennem århundreder har brugt til deres rensdyrhold.

Hunden havde flere roller på én gang. Den var hyrdehund, der kunne drive og samle rensdyr, vagthund mod rovdyr og samtidig en selskabshund, der lå i teltene sammen med kvinder og børn og holdt varmen. Ifølge samisk overlevering var hundene så vigtige, at de ofte fik mad før menneskene selv spiste.

Den finske kennelklub udarbejdede den første racestandard i 1945. Dengang blev den nordlige hyrdehund behandlet som én type, men i 1966-67 blev den langhårede finske lapphund og den korthårede lapsk vallhund (lapinporokoira) adskilt som to selvstændige racer. Internationalt er racen i dag anerkendt af FCI (Fédération Cynologique Internationale, den internationale kennelunion) under standardnummer 189 med det officielle navn Finnish Lapponian Dog (Suomenlapinkoira), men på dansk kaldes den stadig finsk lapphund. Den hører til FCI’s Gruppe 5, spidshunde og racer af oprindelig type, i sektionen for nordiske vagt- og hyrdehunde.

Udseende og størrelse

Den finske lapphund er en mellemstor, kompakt og kraftigt bygget hund. Den fylder nok til at opleves som en “rigtig” hund, men er ikke så stor, at den optager urimeligt meget plads i bil og hjem. Det gør den praktisk at have i en almindelig hverdag, og den minder i størrelse om flere andre mellemstore hunderacer.

FCI-standarden angiver en skulderhøjde på cirka 49 cm for hanner og 44 cm for tæver med en tolerance på plus/minus 3 cm. Vægten varierer en del med størrelsen og ligger typisk mellem 15 og 24 kg, hvor hanner ofte vejer omkring 17-19 kg og tæver er lidt lettere. Standarden fastsætter ikke en fast vægt og understreger, at den korrekte type er vigtigere end den nøjagtige størrelse.

En korrekt finsk lapphund virker kraftig i forhold til sin størrelse. Mange tror ud fra billeder, at hunden er større, end den egentlig er. Den må aldrig fremstå spinkel eller let, men skal have solide ben og en robust bygning.

Pels og farver

Racen er en arktisk spidshund med en dobbelt pels, der er bygget til at modstå sne, fugt og kulde. Dækhåret er langt og groft og skal “stritte” ud fra kroppen, mens underulden er tæt og blød. Hanner har ofte en tydelig manke om halsen. Pelsen må ikke være flad, blød eller skinnende, for så mister den sin evne til at afvise vand og kulde. Der ønskes også rigelig pels på ben og poter. Alle farver er tilladt, men en grundfarve skal dominere.

Hoved og udtryk

Hovedet er vigtigt for racens helhedsindtryk. Det korrekte hoved er bredt og forholdsvis kort med et blødt, venligt og nærmest smilende udtryk. Snuden skal være kort og bred, og skallen ligeledes bred. Hunden må ikke have stikkende øjne eller en lang, spids snude. Det samlede indtryk er en glad, lidt bamseagtig hund med bløde ansigtstræk.

Temperament og egenskaber

Den finske lapphund forener spidshundens mod og selvstændighed med en blødhed, venlighed og ydmyghed, som mange andre arktiske racer ikke har i samme grad. Fordi hundene i århundreder har levet tæt på mennesker, er de usædvanligt menneskeglade og sociale, og de knytter sig stærkt til hele familien.

Det er en klog hund, der tænker selv. Det er en styrke i hverdagen, men det betyder også, at den ikke er skabt til stiv lydighed og konstant “kæft, trit og retning”. Søger du en hund, der altid kan gå løs og lystre enhver kommando uden videre, er en finsk lapphund sjældent det rette valg. Til gengæld er den nem at motivere med venlig, positiv træning, og hård hånd eller overdreven strenghed gør mere skade end gavn.

Racen er typisk venlig over for både børn og voksne. Mange finske lapphunde gør en del, hvilket er et arv fra arbejdet som vagt- og hyrdehund, og det er værd at tænke ind, hvis man bor tæt på naboer. Det kan dæmpes med træning, men bør ikke overraske en kommende ejer.

Aktivering og motion

Samerne var nomader, og hunden skulle både kunne gå lange strækninger i perioder og ligge stille på en teltplads i ugevis. Den baggrund har givet racen en bemærkelsesværdig fleksibilitet. En finsk lapphund er en god udendørshund for den, der holder af vandreture, hundesport og aktiviteter, men den kan også sagtens nøjes med nogle gode gåture og hygge indendørs.

Netop derfor “løber den ikke op ad væggene”, hvis der en dag ikke bliver tid til lange ture. Den er dog en intelligent arbejdshund og har brug for både fysisk motion og mental stimulering for at trives. Spor, lydighed med positiv forstærkning, trick-træning og aktiverende lege passer den godt. Mangel på aktivering kan give uønsket adfærd som øget gøen.

Pleje af pels og krop

På trods af den store pels kræver racen forholdsvis lidt pelspleje i hverdagen. Den behøver ikke at blive vasket, medmindre den har rullet sig i noget, der lugter, og en børstning cirka hver anden uge holder normalt pelsen fin resten af året. En grov pels som denne samler ikke snavs på samme måde som en blød, fedtet pels.

Hunden fælder kraftigt en til to gange om året, typisk omkring forår og efterår, hvor den smider underuld. I de perioder må man regne med ekstra rengøring derhjemme og hyppigere børstning for at få løsnet den døde uld. Den finske lapphund er ikke en allergivenlig hund, for den fælder meget og danner den slags hudskæl, der typisk udløser hundeallergi.

Som for andre hunde bør du jævnligt klippe eller slibe kløer, tjekke ørerne for snavs og lugt og holde øje med tænderne. Pels mellem trædepuderne kan klippes, hvis den samler is, sne eller snavs.

Sundhed og typiske sygdomme

Den finske lapphund regnes generelt for en sund og robust race med en forventet levetid på omkring 12-15 år. Alvorlige arvelige sygdomme er relativt sjældne, men som hos de fleste racehunde findes der nogle kendte risici, man bør kende.

• Hofteledsdysplasi (HD) — en fejludvikling af hofteleddet, der kan føre til slidgigt. Seriøse opdrættere får avlsdyr hofterøntgenfotograferet.
• Progressiv retinaatrofi (PRA) — en arvelig øjensygdom, hvor nethinden langsomt nedbrydes og i værste fald fører til blindhed, ofte i voksenalderen. Der findes en gentest, så forældredyr kan DNA-testes inden parring.
• Katarakt (grå stær) — uklarhed af øjets linse, som også kan have en arvelig komponent.
• Andre tilstande — mere sjældent nævnes blandt andet albueledsdysplasi, epilepsi, degenerativ myelopati og den arvelige stofskiftesygdom Pompes sygdom.

Den vigtigste måde at mindske risikoen på er at vælge en opdrætter, der sundhedstester forældredyrene for hofter og øjne og kan dokumentere resultaterne. Hvis du vil forberede dig på hvalpekøb generelt, kan det hjælpe at læse mere om, hvordan du finder den rette hund til din situation.

Foder og hverdag

En finsk lapphund klarer sig godt på et almindeligt, komplet hundefoder af god kvalitet, der passer til dens alder, vægt og aktivitetsniveau. Fodermængden bør justeres efter, hvor aktiv den enkelte hund er, så den holder en slank, atletisk kropsform. Overvægt belaster især leddene og kan forværre risikoen for ledproblemer. Er du i tvivl om valget, kan du læse mere om at vælge hundefoder efter racen.

Som nordisk hund trives den fint i koldt vejr takket være den tætte pels, men den er mere følsom over for stærk varme. Om sommeren bør du tilbyde skygge og vand og undgå hård motion i den varmeste del af dagen.

Passer en finsk lapphund til dig?

Racen passer godt til familier og enkeltpersoner, der ønsker en venlig, social og alsidig hund, og som sætter pris på en intelligent hund, der tænker selv. Den er et godt valg, hvis du kan tilbyde daglig motion og mental aktivering, og hvis du foretrækker venlig, positiv træning frem for hård disciplin.

Racen passer mindre godt til den, der ønsker en hund med fuldstændig, kommandostyret lydighed, eller som er generet af gøen. Den kræver desuden en ejer, der kan håndtere kraftig fældning et par gange om året. Overvejer du i stedet en anden spidshund, kan du sammenligne med beslægtede racer som samojeden, japansk spids og den nært beslægtede islandske fårehund. Den officielle racestandard kan du læse hos FCI.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Er en finsk lapphund en god familiehund?

Ja. Racen er kendt for at være venlig, social og knyttet til hele familien, og den er typisk god over for både børn og voksne. Den har brug for daglig motion og mental aktivering for at trives.

Hvor stor bliver en finsk lapphund?

Det er en mellemstor race. Skulderhøjden er omkring 49 cm for hanner og 44 cm for tæver, og vægten ligger typisk mellem 15 og 24 kg afhængigt af størrelsen.

Fælder en finsk lapphund meget?

Ja, racen har en dobbelt pels og fælder kraftigt en til to gange om året, hvor den smider underuld. Resten af året er pelsplejen begrænset til børstning cirka hver anden uge.

Er en finsk lapphund allergivenlig?

Nej. Den fælder meget og danner hudskæl, der typisk udløser hundeallergi, så den regnes ikke for en allergivenlig race.

Er finske lapphunde svære at træne?

De er kloge og lærenemme, men også selvstændige og tænker selv. De reagerer bedst på venlig, positiv træning, mens hård disciplin virker imod hensigten. De er derfor ikke det oplagte valg, hvis man ønsker fuldstændig kommandolydighed.