Hvilke hunderacer er ulovlige i Danmark? Guide til hundeloven og forbudslisten

Spørgsmålet om, hvilke hunderacer der er ulovlige i Danmark, er vigtigt for enhver nuværende eller kommende hundeejer. Siden den 1. juli 2010 har hundeloven forbudt 13 navngivne racer samt alle krydsninger, hvor en af disse racer indgår. At eje, avle eller importere en forbudt hund kan føre til bøde, konfiskation og i værste fald aflivning. Denne guide giver dig et grundigt, faktabaseret overblik over forbudslisten, de særlige regler for såkaldte overgangshunde, hvem der skal bevise en hunds race, og hvordan du undgår problemer, hvis du ejer en lovlig race, der minder om en forbudt. Vil du dykke dybere ned i den rigtige race til din hverdag, kan du også læse vores guide til valg af hund.

Baggrunden for hundeloven og forbudslisten

Den danske hundelov blev strammet markant i 2010 efter en periode med flere alvorlige bidepisoder. Formålet med forbuddet var at fase en række kraftige “muskelhunde” og store vagthunde ud af gadebilledet og dermed øge trygheden i det offentlige rum. Forbuddet står i hundelovens § 1 a.

Et vigtigt princip er, at forbuddet ikke kun gælder racerne i deres rene form. Det omfatter også krydsninger. Hvis blot én af de forbudte racer indgår i en blandingshund, betragtes hunden som udgangspunkt som ulovlig. Forbuddet dækker både besiddelse (at eje), avl og erhvervsmæssig import.

• Ikrafttræden — § 1 a trådte i kraft den 1. juli 2010.
• Håndhævelse — det er politiet, der kontrollerer og håndhæver forbuddet.
• Krydsninger — en blanding, hvor en forbudt race indgår, er som udgangspunkt ulovlig.
• Handlinger — både besiddelse, avl og erhvervsmæssig import er forbudt.

Forbuddet er blevet evalueret undervejs, og politisk har der flere gange været ønske om at bevare det. Når man står over for at anskaffe en kraftig hund, er det derfor afgørende at kende reglerne på forhånd – ikke mindst fordi uvidenhed om loven ikke fritager for ansvar.

De 13 forbudte hunderacer i Danmark

Listen over ulovlige hunderacer er fast og specifik. Den er bygget op om racens navn og afstamning – ikke om den enkelte hunds temperament. En velopdragen og venlig hund af en forbudt race er lige så ulovlig som enhver anden af samme race. Mange af racerne er oprindeligt avlet til kamp, bevogtning eller beskyttelse og er kendetegnet ved stor styrke og størrelse.

Pitbull Terrier og Tosa Inu – forbudt siden 1991

To af racerne skiller sig ud. Pitbull Terrier og Tosa Inu har været forbudt i Danmark helt siden 1991 og er derfor ikke omfattet af overgangsordningen fra 2010. De øvrige 11 racer blev tilføjet, da § 1 a trådte i kraft i 2010. Denne sondring har stor betydning for, hvilke hunde der i dag lovligt kan være i landet.

Hvis du vil se et bredere overblik over racer, der er eller har været på tale til forbud, kan du læse artiklen om hunderacer der forbydes.

Blandingshunde og krydsninger

En af de hyppigste misforståelser er, at forbuddet kun gælder racerene hunde. Det gør det ikke. Så snart en forbudt race kan påvises at indgå i en krydsning, er hunden som udgangspunkt ulovlig. Det gælder, uanset hvor lille en del af afstamningen den forbudte race udgør.

Netop derfor er hunde uden stamtavle og hunde adopteret fra internater eller fra udlandet forbundet med en særlig risiko. Hvis herkomsten er ukendt, kan det være umuligt at bevise, at der ikke er en forbudt race i blandingen. Overvejer du at tage en hund hjem fra udlandet eller købe en hund uden papirer, bør du være ekstra varsom og læse mere i vores guide til køb af hund.

Overgangsordningen – hunde anskaffet før 17. marts 2010

Da loven blev vedtaget, fandtes der allerede mange af disse hunde i danske hjem. For at undgå at skulle aflive tusindvis af familiehunde indførte man en overgangsordning. Den gælder for de 11 racer, der blev tilføjet i 2010 (altså ikke Pitbull Terrier og Tosa Inu), hvis ejeren anskaffede hunden senest den 17. marts 2010.

Disse hunde – kaldet overgangshunde – må leve deres liv færdigt i Danmark, men kun under strenge betingelser. Da vi i dag befinder os mange år efter 2010, bliver antallet af lovlige overgangshunde naturligt stadig mindre.

Krav til ejere af overgangshunde

Betingelserne gælder på steder, der er åbne for almindelig færdsel – gader, veje, stier og pladser. Her skal hunden altid føres i en kort snor og bære en forsvarlig, lukket mundkurv, uanset hundens alder eller temperament.

• Snor — maksimal længde på 2 meter på offentligt tilgængelige steder.
• Mundkurv — en forsvarlig, lukket mundkurv skal altid bæres samme steder.
• Ingen overdragelse — hunden må ikke sælges, foræres væk eller på anden måde overdrages.
• Ingen avl — det er forbudt at avle på overgangshunde.
• Dokumentation — ejeren skal kunne sandsynliggøre, at hunden er anskaffet senest 17. marts 2010.

Der findes en snæver undtagelse: i egentlige hundeskove må en overgangshund gerne gå uden snor, men den skal fortsat bære mundkurv. Undtagelsen gælder ikke almindelige parker, offentlige skove eller offentligt tilgængelige træningspladser. På et indhegnet areal uden offentlig adgang kan hunden derimod være uden snor og mundkurv.

Bevisbyrden – hvem skal bevise hundens race?

Et af de mest omdiskuterede punkter i hundeloven er den omvendte bevisbyrde. Hvis politiet har rimelig grund til at tro, at en hund er af en forbudt race eller er en krydsning heraf – typisk ud fra hundens udseende eller oplysninger om dens ophav – kan de kræve, at ejeren dokumenterer det modsatte. Det er altså ejeren, der skal løfte bevisbyrden for, at hunden er lovlig.

Dette rammer især hunde uden stamtavle. Derfor anbefales det kraftigt, at man har dokumentation klar, hvis man ejer en hund, der kan forveksles med en forbudt race.

Hvad tæller som gyldig dokumentation?

Ifølge Fødevarestyrelsens vejledning er en stamtavle (stambog) fra en anerkendt klub, for eksempel Dansk Kennel Klub, det stærkeste bevis. Derudover kan erklæringer om hundens afstamning bruges, men de må ikke alene bygge på en vurdering af hundens udseende og adfærd – de skal vedrøre hundens forældre, søskende eller tidligere generationer.

• Stamtavle (stambog) — den sikreste dokumentation, da den viser dokumenteret afstamning.
• Afstamningserklæringer — kan bruges, men kun hvis de handler om konkrete slægtninge, ikke om udseende.
• DNA-test — kan give en indikation om racebidrag, men er ikke i sig selv et officielt anerkendt bevis i vejledningen.

Det er værd at vide, at politiet ikke er forpligtet til at indhente en dyrlæge- eller ekspertvurdering af hundens udseende. Du kan læse mere om myndighedernes rolle i debatartiklen om, hvordan hundeloven har ramt de forkerte.

Politiets beføjelser og konsekvenser ved overtrædelse

Konsekvenserne ved at eje en forbudt hund er alvorlige. Hvis politiet antræffer en hund, de har begrundet mistanke om er ulovlig, kan de tage den i forvaring, mens sagen behandles. Udgangspunktet i loven er, at hunde, der holdes eller importeres i strid med forbuddet, skal aflives efter politiets bestemmelse. Hertil kommer, at ejeren kan pålægges bøde og omkostningerne til for eksempel internat under forløbet.

En afgørelse om aflivning kan påklages til Rigspolitiet, og klagen har som hovedregel opsættende virkning, så hunden ikke aflives, mens sagen behandles. Afgørelsen kan desuden indbringes for domstolene. Du kan læse mere om myndighedernes officielle linje på Fødevarestyrelsens side om den danske hundelov.

Den særlige undtagelse for udenlandske hunde

Med en lovændring i 2017 blev reglerne lempet en smule i helt særlige tilfælde. Politiet kan nu beslutte, at en forbudt hund af udenlandsk oprindelse skal føres ud af Danmark inden for en frist i stedet for at blive aflivet. Det kræver blandt andet, at ejeren med rimelighed må antages ikke at have vidst, at hunden var forbudt, og at den ikke er indført erhvervsmæssigt. Omkostningerne til udførslen betaler ejeren selv. Undtagelsen er tænkt til sjældne situationer, typisk hvor en udlænding uforvarende har taget hunden med og kun opholder sig kort i landet.

Lovlige racer der ligner de forbudte

Flere lovlige hunderacer har et muskuløst udseende, der minder om racerne på forbudslisten. Det giver jævnligt anledning til bekymring og misforståelser – både hos ejeren og hos forbipasserende. En Staffordshire Bull Terrier forveksles ofte med en Amerikansk Staffordshire Terrier (Amstaff), og en Old English Bulldog kan ligne en Amerikansk Bulldog.

Det er fuldt lovligt at eje disse racer, men som ejer skal man være forberedt på spørgsmål og helst have sin stamtavle i orden. Også kraftige, men lovlige racer som Cane Corso og Bullmastiff bliver nogle gange forvekslet med forbudte vagthunde.

• Staffordshire Bull Terrier — lovlig, men forveksles ofte med Amstaff; den er mindre og har en anden hovedform.
• Old English Bulldog — lovlig, men ligner Amerikansk Bulldog.
• Cane Corso — lovlig i Danmark trods sit ry som vagthund.
• Bullmastiff — lovlig, anerkendt race med lang historik; forveksles med Boerboel.

Mange ejere af lovlige muskelhunde vælger bevidst at føre hunden i snor og træne den grundigt i lydighed. Det signalerer kontrol og mindsker risikoen for, at bekymrede borgere anmelder hunden til politiet på et forkert grundlag.

Transit og rejse gennem Danmark

For rejsende gælder særlige regler. Forbuddet omfatter som udgangspunkt også udenlandske hunde, og det betyder, at turister ikke må tage en hund fra forbudslisten med på ferie i Danmark. Ren gennemrejse (transit) er derimod tilladt, men kun under stramme betingelser.

Hunden skal blive i transportmidlet, bortset fra ganske korte stop for at lufte den, og rejsen skal foregå uden unødige ophold i landet. Under de korte lufteture skal hunden holdes i kort snor og bære mundkurv. Planlægger du at krydse grænsen med en hund, der kan være omfattet af forbuddet, bør du altid tjekke de nyeste regler hos politiet eller Fødevarestyrelsen inden afrejse.

• Transit — tilladt ved direkte gennemrejse til et andet land uden unødige ophold.
• Ferieophold — ikke tilladt for racer på forbudslisten.
• Under korte stop — kort snor og mundkurv er påkrævet.

Debatten om hundeloven og fremtiden

Hundeloven er jævnligt til debat. Flere dyreværnsorganisationer og eksperter argumenterer for, at man bør fokusere på den enkelte hunds adfærd og på ejerens ansvar frem for på racens navn. Tilhængere af forbuddet peger omvendt på, at ordningen vurderes at have haft en forebyggende effekt og at have styrket borgernes tryghedsfølelse.

Indtil videre er forbudslisten bevaret stort set uændret. Som hundeejer bør du derfor holde dig orienteret via officielle kanaler, hvis du vil følge med i eventuelle ændringer af reglerne.

Råd før du anskaffer en kraftig hund

At kende reglerne er det første skridt mod et trygt hundeliv. Er du blot det mindste i tvivl om en hunds ophav, bør du enten afstå fra købet eller insistere på en officiel stamtavle. For ejere af lovlige racer, der ligner de forbudte, er god socialisering, lydighedstræning og korrekt dokumentation de bedste værktøjer til at undgå problemer med myndighederne.

Danmark er et godt land at være hundeejer i, så længe man overholder de spilleregler, der er sat op af hensyn til alles tryghed. Et bevidst valg af race og papirer i orden er den sikreste vej uden om en potentielt hjerteskærende sag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke hunderacer er ulovlige i Danmark?

Der er 13 forbudte racer: Pitbull Terrier, Tosa Inu, Amerikansk Staffordshire Terrier, Fila Brasileiro, Dogo Argentino, Amerikansk Bulldog, Boerboel, Kangal, Centralasiatisk Ovtjarka, Kaukasisk Ovtjarka, Sydrussisk Ovtjarka, Tornjak og Sarplaninac. Krydsninger med disse racer er også omfattet.

Er blandingshunde også ulovlige?

Ja. Hvis blot én af de forbudte racer indgår i blandingen, betragtes hunden som udgangspunkt som ulovlig i Danmark. Det gælder uanset, hvor stor en del af afstamningen den forbudte race udgør.

Må jeg tage en forbudt hund med på ferie i Danmark?

Nej. Det er ikke tilladt at tage en hund fra forbudslisten med på ferie i Danmark, heller ikke som turist. Kun ren gennemrejse er tilladt, og her skal hunden blive i bilen bortset fra korte lufteture med snor og mundkurv.

Er Staffordshire Bull Terrier ulovlig?

Nej. Staffordshire Bull Terrier er fuldt lovlig i Danmark. Den forveksles dog ofte med Amerikansk Staffordshire Terrier (Amstaff), som er ulovlig, så en stamtavle er god at have ved hånden.

Hvad skal jeg gøre, hvis min hund ligner en forbudt race?

Sørg for at have dokumentation klar – helst en stamtavle. Hvis politiet får begrundet mistanke, er det dig som ejer, der skal kunne bevise, at hunden ikke er en forbudt race eller en krydsning heraf.