Forbudte hunderacer i Danmark: de 13 racer på hundelovens liste

I 2010 indførte Danmark et forbud mod en række hunderacer, der i den offentlige debat ofte kaldes »muskelhunde« eller »kamphunde«. Da sagen oprindeligt verserede i medierne, gik historien på, at 14 racer skulle forbydes – men den lov, der rent faktisk blev vedtaget, kom til at omfatte 13 racer. Denne artikel giver et faktuelt overblik over, hvilke racer der er på listen, hvornår og hvorfor forbuddet blev indført, hvilke regler der gælder, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du ejer eller overvejer en hund, der kan forveksles med en af de forbudte racer.

Hvad er hundelovens forbudsordning?

Forbuddet mod de såkaldte muskelhunde står i hundeloven. Det blev indført med lov nr. 717 af 25. juni 2010 og trådte i kraft den 1. juli 2010. Med loven kom bestemmelsen § 1 a, der gør det forbudt at besidde og avle en række navngivne hunderacer. Du kan læse den samlede lovtekst i bekendtgørelsen af lov om hunde på Retsinformation.

To af racerne – pitbull terrier og tosa inu – havde allerede været forbudt i mange år. De blev forbudt ved en bekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. december 1991, efter en række alvorlige bidsager i slutningen af 1980’erne. Loven fra 2010 ændrede altså ikke status for disse to racer, men udvidede listen med yderligere 11 racer.

Forbuddet gælder ikke kun de rene racer. Det omfatter også krydsninger, hvori en eller flere af de forbudte racer indgår, og det gælder uanset om hunden er født i Danmark eller i udlandet. Derudover er det forbudt erhvervsmæssigt at indføre racerne og krydsninger af dem i landet.

De 13 forbudte hunderacer i Danmark

Nogle af racerne på listen er velkendte i Danmark, mens andre er næsten ukendte for de fleste hundeejere. De »oplagte« kandidater som amerikansk staffordshire terrier (amstaff) og American Bulldog optræder ved siden af en gruppe store hyrde- og vagthunde fra Centralasien, Kaukasus og Balkan, som meget få danskere nogensinde har set. Herunder er den fulde liste med racernes oprindelse og en kort beskrivelse.

Grundlæggende kan de 13 racer deles i tre grupper. Den første er terrier- og bulldogtyperne fra USA – pitbull terrier, amstaff og amerikansk bulldog – der ofte er dem, folk tænker på, når de hører ordet »kamphund«. Den anden er de store molosser- og mastifftyper som tosa inu, fila brasileiro, dogo argentino og boerboel, der historisk er brugt til jagt, vagt eller gårdhold. Den tredje og største gruppe er de oprindelige hyrde- og vogterhunde fra Tyrkiet, Centralasien, Kaukasus og Balkan – kangal, de tre ovtcharka-typer, tornjak og sarplaninac – som gennem århundreder er avlet til at bevogte fåreflokke mod rovdyr. Det er navnlig den sidste gruppe, der har fået kritikere til at sætte spørgsmålstegn ved listen, fordi disse racer stort set ikke findes i Danmark og sjældent optræder i danske bidsager.

Racerne, der allerede var forbudt

Pitbull terrier og tosa inu står i en særlig kategori. De har været forbudt siden 1991, og de er ikke omfattet af den overgangsordning, der gælder for de øvrige racer. Det betyder, at en pitbull eller tosa inu i Danmark er ulovlig uanset, hvornår ejeren har anskaffet den.

Hvorfor blev netop disse racer forbudt?

Baggrunden for forbuddet var en periode med flere voldsomme hundeoverfald, både på mennesker, på andre hunde og på mindre husdyr. Politikerne ønskede at målrette indsatsen mod de racer, der blev opfattet som særligt kraftige og potentielt farlige, og nedsatte et udvalg med blandt andre dyrlæger og repræsentanter for myndighederne og hundeverdenen til at vurdere, hvilke racer der skulle omfattes.

Valget af netop disse racer har været omdiskuteret lige siden. Flere af de forbudte racer er større vagt- og hyrdehunde, som sjældent eller aldrig har været involveret i bidsager i Danmark, mens flere af de racer, der statistisk står bag mange bid, ikke er på listen. Kritikere – herunder dyreværns- og raceorganisationer – har peget på, at et forbud baseret på race frem for på den enkelte hunds adfærd hviler på et tyndt fagligt grundlag. Det er blandt andet dette perspektiv, der behandles i artiklen om, hvordan hundeloven har ramt de forkerte.

Forhistorien rækker helt tilbage til slutningen af 1980’erne, hvor en række alvorlige bidepisoder med pitbull-lignende hunde skabte stor opmærksomhed. Det førte til det første forbud i 1991, som kun omfattede pitbull terrier og tosa inu. I løbet af 2000’erne voksede debatten om de såkaldte muskelhunde igen, blandt andet på grund af konkrete sager, hvor hunde angreb både mennesker og andre hunde. Det var på den baggrund, at Folketinget i 2010 valgte at udvide forbuddet markant. En del af kritikken går på, at udvidelsen skete under et politisk pres, hvor hensynet til tryghed kom til at veje tungere end den faglige dokumentation for, at netop de 13 racer skulle være farligere end andre.

Reglerne for forbudte hunde og overgangsordningen

Da loven trådte i kraft, blev der lavet en overgangsordning for de 11 racer, der kom til i 2010. Ejere, der havde anskaffet en af disse hunde senest den 17. marts 2010, måtte beholde den resten af dens liv. Ordningen gælder dog ikke pitbull terrier og tosa inu samt krydsninger af dem.

For hunde, der er omfattet af overgangsordningen, gælder en række stramme krav:

• Ingen overdragelse – hunden må ikke sælges, foræres væk eller på anden måde gives videre til en ny ejer.
• Snor på offentlige steder – hunden skal føres i en fast line på højst to meter, når den er på offentlige veje og arealer.
• Mundkurv – hunden skal bære en lukket mundkurv uden for hjemmet.
• Hundeskove – i indhegnede hundeskove må hunden godt løbe uden snor, men den skal fortsat have mundkurv på.

Reglerne om snor og mundkurv ligner på nogle punkter de almindelige regler om snorepåbudet, som du kan læse mere om i gennemgangen af, hvornår det er ulovligt at gå tur med sin hund uden snor, men de er væsentligt skrappere for de forbudte racer.

Konsekvensen af at holde en forbudt hund ulovligt er hård. Efter lovens § 1 b skal hunde, der holdes eller indføres i strid med forbuddet, aflives ved politiets foranstaltning. Loven giver ikke mulighed for at fravige kravet om aflivning, og forbuddet betyder desuden, at hverken privatpersoner eller turister må medbringe en forbudt hund under for eksempel et ferieophold i Danmark.

Staffordshire bull terrier og observationslisten

En udbredt misforståelse er, at staffordshire bull terrier skulle være forbudt i Danmark. Det er den ikke. Racen blev vurderet i forbindelse med loven, men et flertal i udvalget besluttede, at den ikke skulle på forbudslisten. Begrundelsen var blandt andet, at staffordshire bull terrier gennem lang tid er avlet som familiehund, at dens egenskaber i dag ikke adskiller sig meget fra andre terriere, og at den ikke bliver særligt stor. Netop forvekslingen med denne race er en af grundene til, at den gamle liste med 14 navne var upræcis.

Ved siden af forbudslisten blev der oprettet en observationsliste med racer, som myndighederne ville holde øje med, og som i princippet kunne komme på forbudslisten senere. Blandt de racer, der har været nævnt i debatten om fremtidige stramninger, er større racer som rottweiler. Det kræver dog en ændring af hundeloven at forbyde yderligere racer, og det er ikke sket siden 2010.

Hvad hvis du er i tvivl om din hunds race?

Fordi forbuddet også omfatter krydsninger, kan en blandingshund i teorien være ulovlig, hvis en af de forbudte racer indgår. Flere lovlige racer og blandinger ligner desuden de forbudte hunde så meget, at de kan forveksles. Hvis du anskaffer en hund, der minder om en af racerne på listen, er det derfor en god idé at kunne dokumentere hundens race eller type, for eksempel med stamtavle eller papirer fra opdrætteren.

Er du i tvivl om, hvorvidt en bestemt race er lovlig, kan du danne dig et overblik i artiklen om, hvilke hunderacer der er ulovlige i Danmark. Ved konkret tvivl om en enkelt hund er det myndighederne – i praksis politiet – der afgør, om hunden er omfattet af forbuddet.

Kritik og mulige fremtidige ændringer

Forbudsordningen har været kritiseret, siden den blev indført. En gennemgående kritik er, at et raceforbud rammer hunde på baggrund af udseende og afstamning frem for på baggrund af den enkelte hunds opførsel, og at det derfor både kan ramme fredelige familiehunde og overse farlige hunde af lovlige racer.

I de senere år er der også kommet forslag om at udvide listen. Her har myndighederne blandt andet peget på, at det vil være svært at begrunde et forbud mod populære racer som mops, engelsk bulldog og cavalier king charles spaniel med de samme hensyn, som ligger bag den nuværende liste, og at et sådant forbud desuden kan rejse spørgsmål i forhold til EU-retten. Listen med 13 racer har derfor stået uændret i mange år, men den kan i princippet ændres, hvis et politisk flertal ønsker det. Tjek altid den gældende lovtekst, hvis du har brug for den helt aktuelle status.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor mange hunderacer er forbudt i Danmark?

Der er 13 forbudte hunderacer på hundelovens liste. Tallet 14 stammer fra den tidlige mediedebat, hvor blandt andet staffordshire bull terrier blev regnet med, men den race endte ikke på forbudslisten.

Er staffordshire bull terrier forbudt i Danmark?

Nej. Staffordshire bull terrier blev vurderet, men holdt uden for forbudslisten, blandt andet fordi den er avlet som familiehund og ikke bliver særligt stor. Den må dog ikke forveksles med amerikansk staffordshire terrier (amstaff), som er forbudt.

Må jeg beholde min hund, hvis racen er på listen?

For de 11 racer, der kom med i 2010, gælder en overgangsordning: havde du hunden senest den 17. marts 2010, må du beholde den, men ikke overdrage den, og den skal føres i kort snor og bære mundkurv ude. Pitbull terrier og tosa inu er ikke omfattet af ordningen.

Hvad sker der, hvis man holder en forbudt hund ulovligt?

Efter hundelovens § 1 b skal en hund, der holdes eller indføres i strid med forbuddet, aflives ved politiets foranstaltning. Loven giver ikke mulighed for at fravige kravet om aflivning.

Må turister tage en forbudt hund med til Danmark?

Nej. Forbuddet mod besiddelse betyder, at det også er forbudt for privatpersoner, herunder turister, at medbringe en af de forbudte racer under for eksempel et ferieophold i Danmark.