Bullmastiff – race, temperament, sundhed og pasning

Bullmastiffen er en af de store engelske molosser – en kraftfuld, muskuløs vagthund, der trods sin størrelse er kendt for at være rolig, hengiven og tæt knyttet til sin familie. Den blev oprindeligt avlet til ét bestemt formål: at stoppe krybskytter på de store engelske godser. I dag er den først og fremmest en selskabs- og familiehund, men den bærer stadig et stærkt beskyttelsesinstinkt og en selvstændighed, der kræver en erfaren og konsekvent ejer. Denne guide gennemgår racens baggrund, udseende, temperament, sundhed og pasning – og hjælper dig med at vurdere, om bullmastiffen passer til din hverdag.

Bullmastiffens oprindelse og historie

Bullmastiffen stammer fra Storbritannien, hvor den opstod i løbet af 1800-tallet. Dens tilnavn er »the Gamekeeper’s Night Dog« – skovfogedens nathund. På den tid var krybskytteri en alvorlig forbrydelse, og godsernes skovfogeder havde brug for en hund, der kunne arbejde lydløst i mørket, indhente en flygtende person og holde vedkommende nede uden at bide – indtil skovfogeden nåede frem.

For at få den rette kombination af fart, styrke og nerver krydsede man den tunge engelske mastiff med den dengang mere atletiske gamle engelske bulldog. Traditionelt beskrives blandingen som cirka 60 procent mastiff og 40 procent bulldog, men det tal skal ses som en tommelfingerregel snarere end en dokumenteret opskrift, for racens tidlige udvikling er dårligt dokumenteret.

Bullmastiffen blev anerkendt som selvstændig race af den britiske Kennel Club i 1924, og den internationale hundeorganisation FCI godkendte den endeligt i 1955. I FCI’s system har racen standardnummer 157 og hører til gruppe 2 blandt de molosser-agtige hunde af mastiff-type. Et kuriosum fra racens historie er, at diamantselskabet De Beers i slutningen af 1920’erne importerede bullmastiffer til Sydafrika for at bevogte minerne.

Udseende og racestandard

Bullmastiffen giver et indtryk af stor kraft uden at virke klodset. Kroppen er symmetrisk og muskuløs, hovedet bredt og kvadratisk, og udtrykket er årvågent. En racestandard er det officielle regelsæt, som beskriver racens ideelle udseende og temperament; her følger de vigtigste punkter fra den gældende standard.

Størrelse og vægt

Bullmastiffen er en stor til meget stor hund. Ifølge den officielle racestandard er målene:

• Hanner: 64–69 cm i skulderhøjde og 50–59 kg.
• Tæver: 61–66 cm i skulderhøjde og 41–50 kg.

Målene er vejledende og beskriver idealet – den enkelte hund kan ligge lidt uden for intervallet. En voksen bullmastiff vejer altså typisk lige så meget som et voksent menneske, hvilket er værd at huske, både når det gælder plads i hjemmet og den fysiske styrke, du skal kunne håndtere i enden af snoren.

Pels og farver

Pelsen er kort, hård og vejrbestandig og ligger fladt mod kroppen. Lang, silkeagtig eller uldet pels er uønsket. De tilladte farver er alle nuancer af brindle (stribet), fawn (gulbrun) og rød, og farven skal være ren og klar. Et sort næseparti (maske) er et vigtigt kendetegn, mens en lille hvid plet på brystet er tilladt. Andre hvide aftegn er ikke ønskede.

Temperament og sind

Standarden beskriver bullmastiffen som kraftfuld, udholdende, aktiv og pålidelig – og i sindet som livlig, årvågen og trofast. Det er en intelligent hund, der hurtigt vurderer en situation og handler selvstændigt. Netop selvstændigheden er central: en bullmastiff adlyder ikke blindt, men tænker selv, og det stiller krav til ejeren.

Forholdet til familien

Over for sin egen familie er bullmastiffen typisk kærlig, rolig og meget loyal. Den trives bedst, når den er tæt på sine mennesker, og den vælger ofte en plads, hvorfra den har overblik over hjemmet og haven. Mange beskriver racen som god over for børn, men på grund af hundens størrelse og vægt bør samvær mellem store hunde og små børn altid foregå under opsyn – en venligt sindet bullmastiff kan nemt vælte et lille barn ved et uheld.

Over for fremmede og andre hunde

Beskyttelsesinstinktet er stærkt. Bullmastiffen er ofte reserveret og afventende over for fremmede, og den har en naturlig tendens til at holde øje med, hvem der kommer og går. Det gør den til en opmærksom vagthund, men det betyder også, at tidlig og grundig socialisering er afgørende, så hunden lærer at skelne mellem normale situationer og reel fare. Nogle bullmastiffer kan være dominante over for hunde af samme køn, hvilket også bør trænes og styres fra hvalp.

Træning og socialisering

En hund på op mod 60 kg, der ikke respekterer sin ejer, er ikke til at styre. Derfor er træning ikke valgfrit med en bullmastiff – den skal begynde allerede, mens hunden er hvalp, og foregå med faste, tydelige rammer.

Racen reagerer bedst på rolig, positiv og konsekvent træning med godbidder og ros frem for hårdhændede metoder. Bullmastiffen er desuden en mester i at »forhandle«: den kan sætte et bedrøvet blik op og lade, som om den ikke forstår, hvad du siger. Lad dig ikke narre – det er sjældent manglende intelligens, men et forsøg på at slippe uden om en kedelig besked. Nøgleordet for ejeren er tålmodighed og vedholdenhed.

God hvalpetræning og tidlig socialisering lægger fundamentet for en tryg og velafbalanceret voksen hund. Jo flere mennesker, hunde, lyde og situationer hvalpen møder på en positiv måde, desto mere robust bliver den som voksen.

Motion og aktivering

Bullmastiffen har et moderat motionsbehov. Den er ikke en udholdenhedsatlet som en vizsla eller border collie, men den har brug for daglige gåture og mental aktivering for at trives og holde vægten nede.

Vær særligt forsigtig, mens hunden er i vækst. Store og tunge racer har brug for skånsom motion i det første leveår, fordi led og vækstzoner er sårbare – hård løb, lange ture og spring op og ned fra høje kanter bør begrænses, indtil knoglerne er færdigudviklede. Som voksen klarer bullmastiffen fint rolige, længere gåture, men den er ikke skabt til at løbe maraton ved siden af cyklen.

Et vigtigt forbehold: bullmastiffens korte næseparti gør den følsom over for varme. I sommervarmen skal du motionere den i de køligere timer, sørge for skygge og vand og aldrig efterlade den i en varm bil.

Pleje og pasning

Selve pelsplejen er enkel. Den korte pels kræver blot regelmæssig børstning for at fjerne løse hår, og hunden fælder moderat. Til gengæld kræver racen opmærksomhed på andre punkter:

• Hudfolder og maske: folderne i ansigtet og omkring næsepartiet bør holdes rene og tørre for at undgå irritation.
• Savl: bullmastiffer savler en del, især efter mad og vand – det er helt normalt for racen.
• Vægt: overvægt belaster led og hjerte hos en i forvejen tung race. Hold hunden slank og afstem fodermængden efter alder og aktivitet.
• Negle, ører og tænder: som hos alle hunde skal negle klippes, ører tjekkes og tænder passes jævnligt.

Sundhed og typiske sygdomme

Bullmastiffen er en kæmperace, og som hos de fleste store hunde er den forventede levetid kortere end hos små racer – typisk omkring 7–10 år. En ansvarlig opdrætter sundhedstester forældredyrene, og det er noget af det vigtigste at spørge ind til, før du køber en hvalp.

Led og vækst

Hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi er fejludviklinger i led, hvor leddet ikke passer korrekt sammen. Det giver slitage, smerter og halthed med alderen. Seriøse opdrættere får røntgenundersøgt (HD- og AD-fotograferet) deres avlsdyr for at mindske risikoen.

Mavedrejning (GDV)

Mavedrejning, også kaldet bloat eller GDV, er en akut og livstruende tilstand, hvor maven fyldes med luft og kan dreje om sig selv, så blodforsyningen afskæres. Det ses oftest hos store, dybbrystede racer som bullmastiffen. Tegn er en oppustet, spændt mave, rastløshed og forgæves forsøg på at kaste op. Mistænker du mavedrejning, skal hunden omgående til dyrlæge – minutter tæller.

Kræft og øvrige lidelser

Racen har en øget forekomst af visse kræftformer, blandt andet lymfekræft (lymfom), knoglekræft (osteosarkom) og mastcelletumorer. Derudover ses blandt andet udvidet hjertemuskel (dilateret kardiomyopati), den arvelige øjensygdom progressiv retinaatrofi (PRA), indadrullede øjenlåg (entropion) og nedsat stofskifte. Regelmæssige dyrlægebesøg og tidlig opsporing er den bedste måde at tackle disse risici på.

Med en race, der er disponeret for så omfattende – og ofte dyre – lidelser, er det værd at overveje en hundeforsikring, så en uventet operation ikke bliver en økonomisk nødsituation.

Bullmastiff og dansk lovgivning

Mange forbinder store, muskuløse hunde med den danske forbudsordning, men bullmastiffen er ikke forbudt i Danmark. Hundelovens liste over forbudte racer omfatter 13 racer og krydsninger med dem – herunder pitbull terrier, tosa inu, amerikansk staffordshire terrier, fila brasileiro, dogo argentino, amerikansk bulldog, boerboel og flere ovtcharka-typer. Bullmastiffen står ikke på listen og må derfor lovligt holdes og avles i Danmark.

Det er dog værd at huske, at den generelle hundelov gælder for alle hunde: du har som ejer det fulde ansvar for, at hunden ikke er til fare eller gene for andre. Med en så stærk og beskyttende race er ansvarlig opdragelse og fuld kontrol i det offentlige rum ikke bare en god idé – det er en forudsætning. Du kan læse mere om racer på og uden for listen i vores oversigt over rottweileren, der ofte fejlagtigt antages at være ulovlig.

Er bullmastiffen den rigtige hund for dig?

Bullmastiffen er ikke en hund for alle. Den egner sig bedst til ejere, der har tid, overskud og erfaring med store, selvstændige racer – og som kan være rolige, tydelige ledere uden at ty til hårdhed.

Overvej racen, hvis du:

• har plads i hjemmet og en bil, der kan rumme en stor hund.
• vil prioritere konsekvent træning og tidlig socialisering fra hvalp.
• er indstillet på en kortere levetid og mulige sundhedsudgifter.
• ønsker en rolig, hengiven familiehund med et naturligt vagtinstinkt frem for en energisk motionsmakker.

Er du i tvivl, kan det være en god idé at sammenligne med andre store molosser som den danske nationalrace broholmeren, inden du beslutter dig. Tænk også på de løbende omkostninger – læs mere om hvad det koster at have hund – og brug god tid på at finde den rette hund til dig og din livsstil. En bullmastiff kan være en fantastisk følgesvend, men kun i de rette hænder.

Standarden og de officielle avlsregler kan læses hos the Royal Kennel Club i den officielle racestandard.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Er en bullmastiff en god familiehund?

Ja, over for sin egen familie er bullmastiffen typisk rolig, kærlig og loyal. Den kan være en god familiehund, forudsat at ejeren er erfaren og konsekvent, og at samvær mellem hunden og små børn altid sker under opsyn på grund af hundens størrelse.

Hvor stor og tung bliver en bullmastiff?

Hanner måler 64–69 cm i skulderhøjde og vejer 50–59 kg, mens tæver måler 61–66 cm og vejer 41–50 kg. Det gør bullmastiffen til en stor til meget stor race, der i vægt svarer til et voksent menneske.

Hvor længe lever en bullmastiff?

Den forventede levetid er typisk omkring 7–10 år. Som hos de fleste kæmperacer er levetiden kortere end hos mindre hunde, blandt andet på grund af øget risiko for ledproblemer, hjertesygdom, mavedrejning og visse kræftformer.

Er bullmastiffen forbudt i Danmark?

Nej. Bullmastiffen står ikke på hundelovens liste over 13 forbudte racer og må lovligt holdes og avles i Danmark. Den generelle hundelov gælder dog, så ejeren har altid det fulde ansvar for hundens adfærd.

Hvor meget motion skal en bullmastiff have?

Bullmastiffen har et moderat behov og klarer sig med daglige, rolige gåture og mental aktivering. Vær forsigtig med hård motion, mens hunden er i vækst, og motionér den i de kølige timer om sommeren, da det korte næseparti gør den varmefølsom.