Hvordan genvinder man tilliden?

Vi har for to uger siden fået en lille tævehvalp – vi har i forvejen en

tæve på 3 år. Det gik fint med at introducere dem til hinanden – selvom

den gamle ind imellem ikke lige gad alt for meget nærkontakt – men det

fik hun sagt til den lille på en pæn måde – og efter et par dage legede

de fint sammen.

Så skete det som sker tit med små hvalpe – hun satte tænderne i min mand

– og det bekæmpede vi hos den gamle ved at pibe højt og vende ryggen

til, så det gjorde min mand – og han peb ret højt for hun fik fat lige i

kanten mellem negl og tommeltot ;o) – men idet han piber og vender sig

om står den gamle lige bag ham og hun bliver simpelthen så forskrækket

og har givet vis misforstået situationen og opfattet det som skæld ud.

Hun farer ind til mig med ørerne og halen hængende helt nede ved gulvet

– skal lige dertil siges at hun er en spidshund og halen burde ligge

glad i en lille krølle på ryggen :o).

Siden da har min mand ikke kunnet kalde hende til sig – hun vil gerne

hilse når han kommer hjem – men lige så snart den lille nærmer sig

fortrækker den gamle, hvis min mand siger det mindste (vi er holdt op

med at pibe) til den lille kan det få den store til at stresse helt

vildt og gemme sig. Senest i går aftes – jeg var ikke hjemme – begge

hunde ville gerne lige en tur i haven – min mand skulle lige putte vores

datter, og i mellemtiden kommer den lille ind – han tror så den store er

med fordi det i mellemtiden er begyndt at regne – og er der noget hun

hader så er det regn – men efter at have ledt i huset efter den store

finder han ud af at hun faktisk stadig er ude i regnen – han bliver

bange for at der skulle være kommet et hul i hegnet eller noget og jager

vores søn ud i haven og lede samtidig med han selv går og kalder på

hende derude – han finder hende under en busk i den fjerneste ende af

haven – hvor hun sjældent kommer – hun vil ikke komme ind – til sidst må

han bære hende ind fordi han ikke vil lade hende sidde i regnen. Om

morgenen når det er min mand der ordner madpakkerne plejer den gamle at

sidde pænt ved siden af i køkkenet fordi hun ved de plejer at dele en

skive ost – nu ligger hun under spisebordet og kommer ikke når min mand

kalder – heller ikke selvom han nærmest står og vifter med osten.

Når min mand ikke er hjemme kan de to firebenede godt være i stue – de

leger endda ind imellem – ikke så meget som før – men lidt – og den

gamle siger også fra når den lille bliver for voldsom med sit bideri –

det gør hun ikke når min mand er hjemme – så ender det med vi må tage

den lille væk for at give den store fred.

Vi har fået det råd fra opdrætteren at vi skal prøve at inddrage dem

begge i fælles leg med én af os på gulvet evt. – sådan at den store kan

se den lille er en del af flokken – så skulle min mand gå nogen

hyggeture med lidt sjov søgning indlagt eller lign. med den store alene

– og så skulle det nok komme. Men jeg vil meget gerne høre fra nogen der

kender lignende situationer og som måske har flere ideer. Det er enormt

synd for den gamle syns vi – hun stresser helt over det, halser helt

vildt og ryster ligefrem og gemmer sig langt væk – det er ikke holdbart.

Det var vist en længere smøre – men føler jeg lige var nødt til at

forklare nøje hvad der sker – håber virkelig nogen kan hjælpe.

Sanne