Hvordan genvinder man tilliden?
Vi har for to uger siden fået en lille tævehvalp – vi har i forvejen en
tæve på 3 år. Det gik fint med at introducere dem til hinanden – selvom
den gamle ind imellem ikke lige gad alt for meget nærkontakt – men det
fik hun sagt til den lille på en pæn måde – og efter et par dage legede
de fint sammen.
Så skete det som sker tit med små hvalpe – hun satte tænderne i min mand
– og det bekæmpede vi hos den gamle ved at pibe højt og vende ryggen
til, så det gjorde min mand – og han peb ret højt for hun fik fat lige i
kanten mellem negl og tommeltot ;o) – men idet han piber og vender sig
om står den gamle lige bag ham og hun bliver simpelthen så forskrækket
og har givet vis misforstået situationen og opfattet det som skæld ud.
Hun farer ind til mig med ørerne og halen hængende helt nede ved gulvet
– skal lige dertil siges at hun er en spidshund og halen burde ligge
glad i en lille krølle på ryggen :o).
Siden da har min mand ikke kunnet kalde hende til sig – hun vil gerne
hilse når han kommer hjem – men lige så snart den lille nærmer sig
fortrækker den gamle, hvis min mand siger det mindste (vi er holdt op
med at pibe) til den lille kan det få den store til at stresse helt
vildt og gemme sig. Senest i går aftes – jeg var ikke hjemme – begge
hunde ville gerne lige en tur i haven – min mand skulle lige putte vores
datter, og i mellemtiden kommer den lille ind – han tror så den store er
med fordi det i mellemtiden er begyndt at regne – og er der noget hun
hader så er det regn – men efter at have ledt i huset efter den store
finder han ud af at hun faktisk stadig er ude i regnen – han bliver
bange for at der skulle være kommet et hul i hegnet eller noget og jager
vores søn ud i haven og lede samtidig med han selv går og kalder på
hende derude – han finder hende under en busk i den fjerneste ende af
haven – hvor hun sjældent kommer – hun vil ikke komme ind – til sidst må
han bære hende ind fordi han ikke vil lade hende sidde i regnen. Om
morgenen når det er min mand der ordner madpakkerne plejer den gamle at
sidde pænt ved siden af i køkkenet fordi hun ved de plejer at dele en
skive ost – nu ligger hun under spisebordet og kommer ikke når min mand
kalder – heller ikke selvom han nærmest står og vifter med osten.
Når min mand ikke er hjemme kan de to firebenede godt være i stue – de
leger endda ind imellem – ikke så meget som før – men lidt – og den
gamle siger også fra når den lille bliver for voldsom med sit bideri –
det gør hun ikke når min mand er hjemme – så ender det med vi må tage
den lille væk for at give den store fred.
Vi har fået det råd fra opdrætteren at vi skal prøve at inddrage dem
begge i fælles leg med én af os på gulvet evt. – sådan at den store kan
se den lille er en del af flokken – så skulle min mand gå nogen
hyggeture med lidt sjov søgning indlagt eller lign. med den store alene
– og så skulle det nok komme. Men jeg vil meget gerne høre fra nogen der
kender lignende situationer og som måske har flere ideer. Det er enormt
synd for den gamle syns vi – hun stresser helt over det, halser helt
vildt og ryster ligefrem og gemmer sig langt væk – det er ikke holdbart.
Det var vist en længere smøre – men føler jeg lige var nødt til at
forklare nøje hvad der sker – håber virkelig nogen kan hjælpe.
Sanne
