Kleiner Münsterländer

Hunde af kleiner münsterländer-type kan spores tilbage til 1400-tallet. Man formoder, at det er tyske vagtelhunde og spaniels, der ligger til grund for racen. Hvad man ved med sikkerhed er, at to tyske brødre begyndte at avle systematisk på racen omkring 1890. De rejste rundt i store dele af Tyskland for at finde gode eksemplarer at avle på. Det, de gik efter, var en forholdsvis lille hund, der ikke blot kunne spore vildtet og tage stand for det men tillige apportere det. Med andre ord ville de have en god allround-hund, og det fik de avlet frem i den hund, der kom til at hedde kleiner münsterländer.

Kleiner münsterländeren blev ret hurtigt udbredt især blandt de tyske bønder og på grund af racens alsidighed havde de stor gavn af den og brugte den til jagt på alt fuglevildt. Desuden havde de fundet en hund, der tog stand for harer, hvad der ikke er mange andre hunde, der gør.

Jægernes hund

I 1912 blev den tyske kleiner münsterländerklub grundlagt, og allerede i 1915 blev de første to kleiner münsterländere bragt til Danmark af lensgreve Reventlow. I en årrække hører man imidlertid intet om racen i Danmark, men i 1951 begyndte en dansk dame ved navn Ann-Lis Fischer at importere kleiner münsterländere fra Tyskland og oprettede Kennel Storebælt. Så kom der skred i tingene, og i 1967 blev Dansk Münsterländer Klub grundlagt.

Dengang som nu er det jægere, der har racen, og vi har et princip i klubben om ikke at sælge hvalpe til ikke-jægere. Der er simpelthen så meget jagt i kleiner münsterländeren, at de skal have lov at komme på jagt. Det er det, de virkelig kan, og de værdsætter det enormt.

Kleiner münsterländer som race er meget stor i hjemlandet i dag – specialklubben har ca. 5000 medlemmer  – og i Danmark er den blandt de tre mest populære race indenfor de stående hønsehunde; altså de hunde, der tager stand for vildtet. Det anslås, at der findes ca. 1500-2000 eksemplarer herhjemme. I Dansk Mynsterlænder Klub er der for nuværende ca. 800 medlemmer, hvoraf en del har flere hunde.

Egenskaber og Temperament

Kleiner Münsterländer er en alsidig og intelligent hund, der gennem generationer har været anvendt som stående jagthund. Med sine stærke instinkter og naturlige evne til at samarbejde med sin fører udmærker racen sig i både mark, skov og vand. Hundens arbejdsglæde er tydelig i dens opmærksomme blik og energiske bevægelser, som gør den til en fremragende makker for den aktive ejer.

Temperamentet er præget af venlighed, lydhørhed og loyalitet over for både voksne og børn, hvilket gør den velegnet som familiehund – så længe den får opfyldt sine behov. Kleiner Münsterländer har en tydelig vilje til at lære og en udpræget evne til at tilpasse sig nye situationer, men den kræver en ejer, der kan tilbyde både struktur og variation i hverdagen.

Træning bør foregå i et tempo, der holder hunden engageret, gerne med positiv forstærkning og tydelige rammer. Venlighed og konsekvens i opdragelsen giver de bedste resultater, da hunden reagerer dårligt på hård behandling. Når den stimuleres mentalt og fysisk, udvikler den sig til en tryg og samarbejdsvillig hund, der knytter sig stærkt til sin familie.

Fordele og Ulemper

En af de største fordele ved Kleiner Münsterländer er dens alsidighed. Den er ikke blot en dygtig jagthund, men også en hengiven familiehund, der værdsætter samvær og opgaver. Dens naturlige nysgerrighed og energi gør den oplagt til forskellige aktiviteter såsom sporarbejde, lydighedstræning eller agility – alt sammen noget, der tilfredsstiller dens behov for både bevægelse og mental stimulering.

Pelsplejen er forholdsvis overkommelig, noget nemmere end en pomeranian. Den mellemlange, let bølgede pels kræver blot en grundig gennembørstning én gang om ugen for at holde sig i god stand. Racen fælder moderat og har typisk en smuk farvetegning med brune pletter på hvid baggrund.

På den anden side kan hunderacens store aktivitetsbehov være en udfordring for ejere, der ikke har tiden eller energien til at tilbyde daglig motion og mentalt krævende opgaver. Uden tilstrækkelig aktivering kan hunden udvikle rastløs eller destruktiv adfærd. Hertil kommer, at visse individer kan være disponerede for sundhedsproblemer såsom hofteledsdysplasi og hudallergier, hvilket gør sundhedsundersøgelser og ansvarlig avl nødvendigt.

Desuden er det vigtigt at understrege, at Kleiner Münsterländer ikke er en hund, der udelukkende trives som selskabshund. Den har behov for at bruge sin næse og sine naturlige jagtegenskaber i praksis, og uden den slags udfordringer risikerer man at understimulere den.

Giver Aldrig op

Som sagt er kleiner münsterländeren en meget alsidig hund, da den er meget udholdende og kan løbe en hel dag i højt tempo, bare der er indlagt små pauser. Den er dygtig til at opspore vildtet og tage stand for det, men jeg vil sige, at den er endnu bedre til efterskudsarbejdet; altså det arbejde, der skal udføres, når jægeren har skudt.

Kleiner münsterländeren er specialist i at finde det nedlagte vildt. Den er utrolig vedholdende og giver ikke op, før den har fundet vildtet. Derefter apporterer den det villigt. Faktisk kan man se dens apporteringsinstinkt allerede fra hvalpestadiet, hvor den ynder at samle ting op og bære dem rundt.

Er vildtet blevet anskudt eller påkørt af en bil, er kleiner münsterländeren også et godt bud på en hjælper, idet den er helt fantastisk til at ”følge fod”; altså til at følge skadet vildt.

Godt nervesystem

Selvom kleiner münsterländeren er en forholdsvis selvstændig hund, er den meget samarbejdsvillig. Den er nem at træne op, men man skal sørge for at vedligeholde træningen hele tiden. Til gengæld er münsterländeren vild med at blive trænet – bare det er de rette evner, den får udfoldet. Alt jagtrelateret arbejde er den altid med på. I den forbindelse er den meget arbejdsivrig; der er ikke noget med, at man skal trække den op af hullerne.

En ting, der er medvirkende til at gøre arbejdet med kleiner münsterländeren let, er dens gode nervesystem. Den bliver ikke sådan lige slået af pinden. Uanset om man er på jagt med hunden, eller om man er på en træningsplads med masser af andre hunde, er den god til at bevare koncentrationen, og den er i stand til at abstrahere fra næsten enhver form for udenomsmotivation.

Stort aktivitetsbehov

Når kleiner münsterländeren får tilfredsstillet sine aktivitetsbehov, har man en meget nem og velafbalanceret hund. Hundene er gode til at holde sig selv i form, især hvis de er flere sammen og f.eks. har mulighed for at tumle i en have. Men man skal tilbyde dem regelmæssig motion, og de bør have lov at strække ud på store arealer et par gange om ugen, ligesom de gerne skal have et par ugentlige jagtrelaterede aktiviteter.

En glimrende familiehund

Kleiner münsterländeren er jo først og fremmest en jagthund, men den er også en glimrende familiehund, der sætter stor pris på menneskeligt selskab. Den er venlig, søger typisk menneskelig kontakt og er ganske kælen. Det er også en hund, der har nemt ved at indordne sig i hierarkiet, så den er nem at have såvel i familien som i en hundeflok. Kleiner münsterländeren er en hengiven hund, der knytter sig meget til sin familie.

Også fremmede bliver mødt med venlighed. Der er ikke så meget vagthund i kleiner münsterländeren, men den fortæller da altid, hvis der er nogen ved døren. Selvom den typisk forholder sig temmelig roligt indendørs, holder den øje med, hvad der sker, og intet går forbi den opmærksomme hunds næse.

Konklusion

Kleiner Münsterländer er et oplagt valg for den aktive familie, der ønsker en hengiven, lærenem og arbejdsglad hund, som samtidig er trofast og venlig over for både børn og voksne. Dens stærke jagtinstinkter og udholdenhed gør den velegnet til både fritidsjagt og hundesport, mens dens sociale væsen sikrer, at den trives i samvær med sine mennesker.

Men racen kræver engagement. Det er afgørende, at kommende ejere er villige til at investere tid og energi i både fysisk træning og mental stimulering. Den kræver desuden konsekvent socialisering fra en tidlig alder for at sikre, at den bliver tryg i nye situationer og omgås fremmede og andre hunde med ro.

Valget af en Kleiner Münsterländer bør derfor ikke træffes spontant, men med omtanke og forståelse for hundens behov og natur. Når den får de rette rammer, kvitterer den med loyalitet, intelligens og en ukuelig vilje til samarbejde – kvaliteter, der gør den til en uforglemmelig ledsager gennem mange år.

Ofte stillede spørgsmål