Yorkshire terrier

Racens oprindelse

Racen blev ”startet” tilbage i 1880’erne, da fattige arbejdere fra Skotland søgte jobs i Yorkshire i England, og medbragte deres egne arbejdshunde, Clydesdale terrier og Paisley terrier – altså langt større hunde end vore dages yorkier. Disse parrede man så med English black and tan toy terrier og Skye terrier, og for lige at give racen dens smukke silkepels ”blandende” man den smukke hvide malteser ind over også.

Således og meget kort fortalt, kan man sige at selve racen – YORKSHIRE TERRIER – blev “grundlagt”.

Den var særlig velegnet til at tage rotter i minerne INDEN mandskabet gik ned, og til dette formål blev den brugt, dengang vejede racen dog omkring 6 kg. Den var lige så lynende hurtig som dem vi kender i dag.

Det siges at stamfaderen til vore dages yorkier er en hanhund ved navn ”Huttersfield Ben” opdrættet af en englænger ved navn Mr. Eastwood. Huddersfield Ben blev opført i den engelske kennel klub som ”broken haired Scottish terrier”, men det blev hans søn ved navn ”Mozart” der kom til at ændre dette til YORKSHIRE TERRIER. Huddersfield Ben nåede at blive far til en del yorkier, inden han 6 år gammel blev kørt over af en hestevogn og døde. Hans pels var mere strid end den vi foretrækker og kender i dag, men fordi racen er sådan en slags ”blandingsrace” af mange typer terriere og mange størrelsesvarianter, kan man lidt groft sagt sige at det er det der af og til stadig og ind imellem ”slår igennem” når man pludselig som opdrætter måske står med et lidt stort eksemplar af racen, og med en måske ikke helt korrekt steelblue/tan farve – det er altså simpelthen generne fra ”gammel tid” der stadig spiller ind.

Temperament

Yorkshire terrieren er utrolig intelligent, den nyder at blive udfordret og løse opgaver, hjælpe til med forskellige ting i hjemmet, hente avisen eller posten ind, ja sågar agility og svømning kan den sagtens klare – trods sin liden størrelse.

Dog skal man ikke påbegynde agility før hunden er ordentlig udviklet/udvokset i sine led og muskler – hvilket vil sige omkring 1 års alderen. En agility bane beregnet til kaniner er f.eks. utrolig god til en Yorkie.

Terrierens jagtinstinkt er bevaret og selv om yorkien holdes som familiehund, må man ikke glemme at jagthunden ligger skjult og “lige under pelsen”.

yorkshire terrier hvalp der er godt i gang med at grave huller

Yorkshire terrieren er generelt utrolig modig, nysgerrig og noget gøende, det er jo en ”alarmhund” – der nok skal alarmere sin flok (familie) hvis noget galt er på færde, den kaster sig gerne og modigt ud i et slagsmål for at redde sin familie – selv om den på forhånd vil tabe – for den tror selv den er en langt større hund end den er – den har et ego uden lige og den er utrolig elegant og yndefuld på en og samme tid.

De fleste yorkier er selvsikre og selvstændige, og kan godt være noget stædige, hvis ikke den lige gider, jamen så gider den altså ikke fordi DU beder den om det…..

De er intelligente, charmerende, livlige og aktive, legesyge og altid med på narrestreger og oplagt til sjov og ballade, de har dagligt behov for flere gåture og udfordringer ude som inde.

Terrier betyder jord – og en yorkie kan godt lide at grave i jord f.eks. i ens have, det må man være klar over hvis man har en meget smuk græsplæne – hurtigt kan denne nemlig forvandles til en ”18 hullers golfbane”.

Racens egenskaber

Yorkshire terrieren hører under gruppe 3 (terrier) i FCI/DKK regi, og er med sin lille størrelse (max vægt iflg. standarden 3.2 kg.) det mindste medlem i terrier gruppen, og med sin lange smukke silkepels måske også det smukkeste eksemplar i denne gruppe.

Selv om Yorkshire terrieren er terrier med STORT T – og selv mener den er en stor hund i en lille krop – og fuldt ud besidder alle de egenskaber en terrier bør have; den er vagtsom og elsker at gø, grave huller i haven, er meget selvstændig, den vil gerne tage magten og udvikle sig til en lille hustyran hvis ikke man giver den bare en smule opdragelse og udfordringer hver dag, ja så hører racen ikke ind under terrier klubben når det gælder specialklub.

I stedet hører den under ”Klubben for små selskabshunde” – der også er kendt under forkortelserne KSS, eller ”Canis-Minor” – og den lever da også fuldt ud op til navnet ”selskabshund” – den ELSKER nemlig selskab, naturligvis først og fremmest fra sin familie, men også når der kommer gæster på besøg – eller også gerne fra en artsfælle eller flere, hvorfor mange da også vælger at have en eller to yorkier sammen, naturligvis lader det sig fint gøre da racen er så lille og handy, og et par yorkier sammen har da også utrolig meget glæde af hinanden i hverdagen.

Da racen er en selskabshund egner den sig ikke til at være alene hjemme mere end max. 5-6 timer pr. dag.

Størrelse og udseende

Yorkiens krop er kompakt og firkantet med en glat lang silke pels delt på midten af en lige skilning, pelsen hænger fint, smukt og lige ned på begge sider af hunden, hårtoppen er smukt sat op med en sløjfe. Ørerne skal stå op og være fremad rettet, ca. 1/3 af håret skal være fjernet så dette ikke tynger øret ned. Poterne skal være klippet pænt rundt, og neglene klippet så de ikke ”stritter ud” under hårene.

Farverne er iflg. standarden Steelblue/tan.

Vægten må iflg. standarden gå op til 3.2 kg.

Pasning og Pleje

Yorkien er en såkaldt pelsrace, derfor må man være forberedt på at der følger en del pelspleje med. Hunden skal dagligt børstes, så den ikke filtrer, den skal have vasket bagdel og skæg, have fjernet evt. øjen klatter og have sat en elastik i sin hårtop så den kan kigge ud på verden med sine små gavtyve agtige øjne.

Hunden bør bades hver 10-14 dag med en god shampoo og balsam, og skal efterfølgende børstes og tørres med en føntørrer. Der findes forskellige shampoo- og balsam der er egnede til racen – spørg din opdrætter eller dyrehandel. Man må aldrig bade en filtret hund, den vil filtre endnu mere efter et bad og dens pels vil blive som ”en kogt sok” – altså helt ødelagt og ganske umulig at rede ud. Så start inden badet altid med at frisere hunden godt ud, også helt ned i bund, da filtret pels for det meste starter helt nede ved huden og kan give mange gener og irritere og give eksem og kløe i huden.

Hvalpen fødes helt sort, med tan farvede aftegninger, ja faktisk så ligner den lidt en Rottweiler i mini format, pga. aftegningerne i pelsen, en pels som er ganske kort, og langsomt vokser således at yorkien ikke har sin lange smukke pels før den er omkring 3 år gammel.

Derfor er det naturligvis meget vigtigt at man ikke nedklipper sin hund, hvis man vil have den udstillet – for der går altså lige 3 år inden den kan deltage på lige fod med andre udstillere – hvis den har været klippet…

Når hvalpen er omkring 6-10 måneder, begynder hvalpepelsen langsomt at skifte over til den mere voksne pels, men allerede langt tidligere er der mange der ”farver langsomt ud” som man kalder det – altså begynder at lysne – dette er et led på vejen mod den endelige farve, der jo netop gerne skulle ende ud i ”Steel Blue/tan” – altså stålblå/tan – som racens standard foreskriver.

Hvalpen fødes med hænge ører, det er derfor vigtig at man hele tiden holder håret kort på flipperne og langs kanterne så ørerne kan komme op og stritte som de skal. En hvalp bør have sine ører oppe omkring 8-12 ugers alderen, men mange er lidt længere om det, dem kan man evt. hjælpe med lidt plaster eller en elastik.

opdrætter/ejer Conny & Stig Christensen, Kennel Con’Danica

Mange oplever at deres yorkier ”taber” ørerne igen omkring tandskiftet, dette er helt normalt og betyder som regel ikke noget – de skal nok komme op igen når tandskiftet er overstået, og ellers så hjælp blot ørerne lidt på vej med tape eller en elastik i nakken.

Lidt populært plejer man at sige at ”det hår der krøller i øregangen” er det der skal hives ud/fjernes ca. hver gang hunden har været i bad. Hvis det får lov at blive siddende kan det forårsage ”varme øregange” med deraf mider, inficering og almindelig kløe – til stor gene for hunden.

Mange vælger at klippe deres hund ned i en såkaldt ”hvalpeklip”. Pelsen skal naturligvis stadig børstes og plejes, men for mange ejere er det langt mere overskueligt, hvis man ikke ønsker at udstille sin hund.

Naturligvis hjælper opdrætterne hellere end gerne deres hvalpekøbere med at vise hvordan en yorkie pels skal passes og plejes. Mange holder kurser og hvalpedage hvor man kan lære det, og ellers så er det som med alt andet her i livet ”øvelse gør mester.

Man må dog overveje med sig selv INDEN anskaffelsen af en yorkie, om man har den fornødne tid og orker en pelshund – for en uplejet yorkie er næsten noget af det værste man kan støde på – især når man ved hvordan sådan en hund lider under den enorme pels med filt og knuder til følge, så må man hellere vælge en korthåret race der ikke kræver så meget pelsarbejde i det daglige.

Tænder

Racen har tendens til ikke selv at kunne tabe sine mælketænder, hvorfor man skal påregne udgifter til dyrlæge til afhjælpning af dette. Nogle yorkier må omkring dyrlægen et par gange, inden den første fødselsdag, for at få checket bid/tænder og kæbe, det er meget vigtigt at man løbende holder øje med kæbens udvikling, og i øvrigt gør sig klart at over og underkæbe ikke vokser lige hurtigt, og at to yorkier (eller to hunde for den sags skyld…..) ikke er ens.

En yorkie skal have såkaldt saksebid, hvis den evt. får over eller underbid, eller måske udvikler en skæv tand, kan denne f.eks. genere ganen og give hunden smerter når den spiser.Opdrætter Lene Johansen, Kennel Yorkieland’s Opdrætter Lene Johansen, Kennel Yorkieland’s Derfor er det altid en god ide at påregne et årligt tandcheck, måske incl. en tandrensning, da racen er kendt for at danne en del tandsten – i øvrigt ligesom mange andre af de små hunderacer.

Man kan naturligvis gøre en del selv for at afhjælpe problemet, bl.a. ved dagligt at give gulerodsstave som hunden kan gnave i, de specielle tandrensende ben man kan købe i butikkerne, pulver til at strø over maden, og endelig naturligvis tandbørstning – nogle yorkier nyder ligefrem dette, hvis bare hunden er vænnet til det fra starten.

Unikke egenskaber

Da racen ingen underuld har, er den kendt for at være meget allergivenlig til familier der har det problem.Dog må man huske at den godt kan fryse en del om vinteren, og derfor gerne må iføres et lille lunt dækken, så den kan boltre sig i sneen og tage en rask travetur i regn og slud – trods vejret.Husk i øvrigt altid at tørre hunden godt efter hjemkomsten, giv den evt. et dejlig varmt bad – den vil nyde det, for lige så meget den elsker at grave huller i jorden, gå gennem en vandpyt eller tumle i skovbunden, ligeså meget elsker den at blive badet, føntørret, børstet og redt og få sat en lille elastik i hårtoppen, så den kan se sig omkring med sine gavtyve agtige øjne, der i øvrigt altid følger levende med i alt.

Yorkshire terrieren egner sig både til at bo i hus og i lejlighed, den er ikke så pladskrævende, men bor man på en etage må man hver gang man skal op og ned være forberedt på at skulle bære hunden, i hvert fald i dens første leveår, da dens muskler/led ikke er stabile nok til at den selv kan tåle at ”gå på trapper”.

Man må dog ikke af uvidenhed eller godhed, undlade at lade den bruge sine ben – tværtimod – den har netop fået 4 af slagsen for at bruge dem – den skal dagligt motioneres, dog med måde i starten hvor den som sagt endnu ikke er ”helt færdigudviklet”, og hvorfor man skal undlade at lade hunden hoppe op og ned fra seng og sofa, ligeså skal man passe på med alt for glatte gulve.

Små børn og yorkier kan sagtens gå godt i spænd – men som med alle andre hunde bør der altid være en voksen person til stede samtidig – kort sagt, lad ikke barn/børn og hund være alene sammen uden opsyn. En lille barne hånd kan sagtens af misforstået kærlighed trække yorkien i skægget, eller måske ville undersøge den fine hårtop, ligesom næsen måske skal undersøges nærmere, og det er jo ikke altid lige noget yorkien er ”med på” – omvendt er yorkier jo også” kærligheden selv” så den vil elske at få lov at ligge med i barnevognen, få lov at nusse den lille, snuppe en sok, en hagesmæk eller lidt legetøj – så hvis man i familien er indstillet på det, og IKKE gør forskel – en yorkie kan nemlig sagtens blive jaloux – jamen så skal det nok gå fint, og yorkien vil være stolt som en pave over at ”køre tur” med sin menneske søster eller bror.

Artiklen er skrevet af Lene Johansen fra kennel Yorkielands

Leave a Reply