Ruhåret hønsehund: Race, temperament, jagt, pleje og sundhed

Den ruhårede hønsehund er en af Danmarks mest udbredte stående jagthunde og kendes på sin stride, vejrbestandige pels og sit karakteristiske skæg. Racen er oprindeligt avlet til at kunne arbejde i al slags terræn – i skov, på mark og i vand – og den forener stor jagtlyst med et roligt og hengivent sind, når arbejdsdagen er slut.

På tysk kaldes racen Deutsch Drahthaar, og den er anerkendt af den internationale kennelorganisation FCI under standard nr. 98. I denne guide gennemgår vi racens historie, udseende, temperament, jagtegenskaber, pleje og sundhed – samt de danske regler om halekupering, som netop den ruhårede hønsehund er omfattet af. At være en stående jagthund betyder, at hunden standser og “fryser” i bevægelsen, når den har fundet vildt, i stedet for at jage det op med det samme.

Racens oprindelse og historie

Den ruhårede hønsehund tilhører en gruppe af kontinentale, stående fuglehunde, hvis type oprindeligt kan spores tilbage til jagthunde fra Spanien og Italien. Disse hunde blev gennem århundreder importeret til blandt andet Frankrig, England og Tyskland, hvor de blev forædlet til en række nye racer med hvert sit formål.

Selve den ruhårede hønsehund blev formet af tyske jægere i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Målet var at skabe én alsidig jagthund, der kunne bruges i stort set enhver situation, en jæger kunne komme ud for. Bag racen ligger blandt andet korthåret hønsehund, griffon korthals, pointer, stor puddel og barbet.

Et vigtigt avlsmål var en meget ru og robust pels, der kunne beskytte hunden under arbejde i skov, krat og vand. Oprindeligt indkrydsede man også ret skarpe hunde for at få et robust sind, hvilket i begyndelsen gav racen et ry for at være forholdsvis hvas. Det skarpe er dog i høj grad avlet ud, så nutidens ruhårede hønsehund er en venlig hund, der stadig har bevaret den modige og udholdende mentalitet. I dag er den en af de mest udbredte stående jagthunde i både Tyskland og Danmark.

Udseende og størrelse

Den ruhårede hønsehund er en mellemstor til stor, kraftigt bygget hund med en atletisk, firskåren krop. Ifølge racestandarden skal kroppens længde og højden ved skulderen (manken) være så ens som muligt, så hunden fremstår harmonisk og velproportioneret.

Størrelse og vægt

• Hanhunde: cirka 61–68 cm i skulderhøjde.
• Tæver: cirka 57–64 cm i skulderhøjde.
• Vægt: typisk 27–32 kg, hvor tæverne ofte ligger i den lettere ende (ned mod ca. 22 kg).

Bemærk, at kilderne angiver let forskellige tal, og at vægten varierer med hundens køn, bygning og kondition. En arbejdende jagthund er som regel slank og veltrænet.

Pels og farver

Pelsen er racens kendetegn. Den består af en hård, strid yderpels på omkring 2–4 cm over en tæt, vandafvisende underuld. Kombinationen gør pelsen næsten vejrbestandig og beskytter hunden mod regn, kulde og skarpt krat. Omkring munden er hårene længere og danner et markant skæg, og over øjnene sidder tydelige øjenbryn. Skægget får nogle til fejlagtigt at tro, at hunden er ældre, end den er.

De tilladte farver er:

• Brun skimmel med eller uden store plader.
• Sort skimmel med eller uden store plader.
• Brun, eventuelt med en hvid plet på brystet.
• Lys skimmel.

Ørerne er hængende og middelstore, og hovedet, snuden og øjnene er typisk brune i tråd med pelsens grundfarve.

Temperament og adfærd

Den ruhårede hønsehund beskrives i racestandarden som en fast, selvkontrolleret og velafbalanceret hund, der hverken er sky, skudræd eller aggressiv. Den er intelligent, loyal og meget arbejdsvillig, og den knytter sig stærkt til sin familie, selv om den samtidig har en selvstændig karakter, der stammer fra dens rolle som jagthund.

Indendørs er en veltilpas ruhåret hønsehund ofte overraskende rolig. Den lærer hurtigt at skelne mellem, hvornår der skal arbejdes, og hvornår den kan slappe af. Den uro, man nogle gange hører om, skyldes som regel for lidt motion og mental stimulering frem for racens grundtemperament.

Fordi racen oprindeligt er avlet med en vis portion mod og selvstændighed, er tidlig socialisering og hvalpetræning vigtig. En hund, der tidligt møder mange mennesker, hunde, lyde og situationer på en tryg måde, bliver typisk en afbalanceret voksen hund. Racen egner sig bedst til familier med lidt større børn, da en energisk jagthund kan være for voldsom i leg med helt små børn. Som altid bør samvær mellem hund og mindre børn foregå under opsyn.

Jagtegenskaber – den alsidige stående hund

Den ruhårede hønsehund hører til de stående jagthunde. Det betyder, at den systematisk afsøger terrænet foran jægeren, og når den får færten af vildt, “tager den stand”: den standser helt op og markerer, hvor vildtet trykker sig. Når jægeren er på skudhold, kommanderer han eller hun hunden til at rejse vildtet, så fuglen letter eller haren springer op, og der bliver mulighed for et skud.

Racens styrke er netop dens alsidighed. Den har en fremragende evne til at finde vildt, den søger effektivt og holder en fast, vedholdende stand. Men den er også en dygtig apportør, der henter nedlagt vildt både på land og i vand – og den er kendt for villigt at apportere selv ræve, hvilket ikke alle jagthunde vil. Dens vandpassion gør den velegnet til jagt på andefugle.

En anden vigtig egenskab er evnen til sporarbejde. Den ruhårede hønsehund er en af de mest anvendte racer til eftersøgning af anskudt eller påkørt vildt, hvor den følger blodspor over lange afstande. Netop spor- og schweissarbejde er en disciplin, hvor racen ofte udmærker sig. Vil du læse mere om, hvordan den placerer sig blandt andre arbejdende racer, kan du dykke ned i vores oversigt over populære jagthunderacer.

Motion, aktivering og træning

Den ruhårede hønsehund er en udpræget arbejdshund med et stort bevægelsesbehov. Dens krop og hoved kræver, at den jævnligt får lov til at løbe frit og strække ud. Får den ikke afløb for sin energi, kan den udvikle uønsket adfærd som uro, gøen eller ødelæggelser.

Det er en udbredt misforståelse, at racen kun kan trives hos aktive jægere. Den kan sagtens være familiehund uden at gå på jagt – men så skal ejeren tilbyde tilsvarende aktivering. Gode måder at aktivere racen på er:

• Daglige, lange gåture – gerne suppleret med fri løbetid i et sikkert område.
• Apporteringsøvelser – racen elsker at bære og aflevere.
• Sporøvelser – læg et spor i haven eller skoven, som hunden skal følge.
• Markprøver og andre prøveformer – både jægere og ikke-jægere kan deltage.
• Nose work og aktiveringslege – stimulerer hundens stærke næse.

Fordi racen er intelligent og lærenem, reagerer den godt på positiv, konsekvent træning. Den tåler dårligt hårdhændede metoder. Mental aktivering er mindst lige så vigtig som fysisk motion for en hund med så stærke jagtinstinkter.

Pleje og pasning

Den stride pels er praktisk og kræver mindre pleje end mange langhårede racer, men den skal passes regelmæssigt:

• Børstning: Børst pelsen cirka to gange om ugen med en kraftig, stiv børste, så løst hår og urenheder fjernes, og pelsen holdes i orden.
• Skægget: Skægget kan filtre og samle snavs og foder. Klip det forsigtigt til, hvis det bliver sammenfiltret.
• Ørerne: De hængende ører giver dårligere luftcirkulation, hvilket øger risikoen for øreinfektioner. Tjek ørerne jævnligt for snavs og gammel ørevoks, især efter ture i vand og krat.
• Negle: Hold øje med kløerne, og klip dem efter behov, så hunden ikke får problemer med gangen.
• Bad: Racen har sjældent brug for hyppige bade; pelsens naturlige beskyttelse bevares bedst, hvis man ikke overdriver badning.

Da pelsen er vejrbestandig, har de fleste ruhårede hønsehunde ikke brug for hundetøj i dansk vejr, men ældre, syge eller nyklippede hunde kan have glæde af ekstra varme på kolde dage.

Sundhed og levetid

Den ruhårede hønsehund er generelt en robust og sund race, men som mange mellemstore og store hunde kan den arveligt være disponeret for visse lidelser. De mest omtalte er:

• Hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD): fejludvikling af hofte- eller albueled, der kan give halthed og slidgigt. Seriøse opdrættere røntgenfotograferer avlsdyr for at mindske risikoen.
• Von Willebrands sygdom: en arvelig blødersygdom, der kan testes for.
• Entropion: indadvendte øjenlåg, der irriterer øjet.
• Øreinfektioner: som følge af de hængende ører.
• Grå stær hos ældre hunde.
• Mavedrejning (GDV): en akut, livstruende tilstand, som især kan ramme dybbrystede racer. Ro omkring fodring og undgåelse af hård motion lige efter måltider anbefales ofte som forebyggelse.

Levetiden ligger typisk på omkring 12–14 år. En stor britisk undersøgelse fra 2024 fandt en median levetid på cirka 13 år for racen, hvilket er lidt over gennemsnittet for hunde generelt. En sund kost, passende motion og regelmæssige dyrlægebesøg er med til at give et langt og godt hundeliv. Mange nye ejere vælger desuden at tegne en hundeforsikring, så man er dækket ved sygdom og uheld.

Halekupering og de danske regler

Den ruhårede hønsehund er en af de få racer, hvor halekupering stadig kan være lovlig i Danmark. Halekupering vil sige, at man opererer en del af halen af – traditionelt fjernes omkring halvdelen – for at mindske risikoen for, at hunden slår halen til blods, når den arbejder i tæt krat.

Som udgangspunkt er kosmetisk hale- og ørekupering forbudt i Danmark og har været det siden 1991. Reglerne findes i dyrevelfærdsloven og i den gældende bekendtgørelse om hold af hunde. Hovedreglen er, at kupering kun må ske, hvis det konkret er påkrævet af veterinære hensyn.

For fem jagthunderacer gælder dog en undtagelse, der tillader halekupering af hvalpe efter stambogsførte forældredyr:

• Ruhåret hønsehund
• Korthåret hønsehund
• Weimaraner
• Vizsla
• Breton

Selv for disse racer er der strenge betingelser. Indgrebet må kun foretages af en dyrlæge, hvalpen må ikke være mere end fire dage gammel, og den skal bedøves og samtidig have længerevarende smertebehandling. Modsat de fleste andre kuperede hunde må en ruhåret hønsehund, der lovligt er halekuperet efter disse regler, godt udstilles og fremvises til bedømmelse.

Det er værd at bemærke, at myndighederne ikke har videnskabelig dokumentation for, at netop disse fem racer skulle have flere haleskader end andre racer, hvis de ikke kuperes, og at undtagelsen jævnligt bliver debatteret. Reglerne kan ændre sig, så tjek altid den aktuelle lovgivning, hvis det er relevant for dig.

Passer den ruhårede hønsehund til dig?

Den ruhårede hønsehund er en fremragende hund i de rette hænder, men den er ikke for alle. Den trives bedst hos aktive mennesker, der kan give den rigelig motion, mental udfordring og tydelig, kærlig opdragelse.

Racen passer godt til:

• Jægere, der ønsker en alsidig stående hund og apportør.
• Aktive familier med lidt større børn og adgang til plads og natur.
• Ejere, der kan tilbyde daglig motion og aktivering året rundt.

Racen passer mindre godt til:

• Meget stillesiddende husstande uden tid eller lyst til daglig aktivering.
• Førstegangsejere, der ikke har sat sig ind i racens behov.
• Et liv i en lille lejlighed uden mulighed for fri løbetid.

Overvejer du en stående jagthund, kan det være en god idé at sammenligne med beslægtede racer som den ungarske vizsla eller kleiner münsterländer, før du beslutter dig. De deler mange egenskaber, men adskiller sig i pels, temperament og pasningsbehov.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Er den ruhårede hønsehund en god familiehund?

Ja, den kan være en dejlig familiehund, forudsat at familien er aktiv og kan dække dens store behov for motion og aktivering. Den er hengiven og loyal, men egner sig bedst til hjem med lidt større børn på grund af sin energi.

Hvor stor bliver en ruhåret hønsehund?

Hanhunde bliver typisk 61–68 cm høje over skulderen, og tæver 57–64 cm. Vægten ligger som regel på 27–32 kg, hvor tæverne ofte er lettere. Det er altså en mellemstor til stor, kraftigt bygget hund.

Hvor meget motion har racen brug for?

Meget. Den er avlet som arbejdende jagthund og har brug for daglige, lange ture samt fri løbetid og mental aktivering. Får den for lidt at lave, kan den udvikle uro og uønsket adfærd.

Må man halekupere en ruhåret hønsehund i Danmark?

Ja, racen er en af fem jagthunderacer, hvor halekupering af hvalpe efter stambogsførte forældre er tilladt. Det må kun foretages af en dyrlæge, mens hvalpen er højst fire dage gammel, og under bedøvelse med efterfølgende smertebehandling.

Hvor gammel bliver en ruhåret hønsehund?

Racen lever typisk omkring 12–14 år. En britisk undersøgelse fra 2024 fandt en median levetid på cirka 13 år, hvilket er lidt over gennemsnittet for hunde. Sund kost, motion og regelmæssige dyrlægebesøg hjælper til et langt liv.