Chow Chow: urhund fra Kina – historie, pleje og temperament

Chow Chow er en af verdens ældste og mest karakteristiske hunderacer. Med sin løvelignende manke, sit alvorlige ansigtsudtryk og den berømte blå-sorte tunge er den let at kende – men bag det bamsede ydre gemmer sig en selvstændig og værdig hund med dybe rødder i det gamle Kina. I denne guide gennemgår vi racens historie, udseende, temperament, pleje og sundhed, så du kan danne dig et nøgternt billede af, hvad det indebærer at leve med en ægte urhund.

Historie og oprindelse

Chow Chow hører til blandt de såkaldte urhunde – gamle racer, der har ændret sig forholdsvis lidt gennem tiden, og hvis slægtskab med ulven ligger længere tilbage end hos de fleste moderne racer. Hos den internationale hundeorganisation FCI er racen placeret i gruppe 5 (spidshunde og hunde af oprindelig type), afdelingen for asiatiske spidshunde. Oprindelseslandet er Kina.

En af verdens ældste hunderacer

Moderne DNA-forskning understøtter, at Chow Chow er en af de mest oprindelige (basale) hundelinjer, tæt beslægtet med andre østasiatiske racer som shar-pei og Akita. En genetisk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet BMC Genomics anslår, at racen opstod fra den kinesiske landhund for omkring 8.300 år siden.

Alle hunde nedstammer fra ulven, men fordi Chow Chow er så gammel en linje, bevarer den flere oprindelige træk end mange yngre racer. Det er netop derfor, man taler om en “urhund”. Det betyder ikke, at den er mere ulv end for eksempel en Alaskan Malamute – begge er blot gamle spidshunde, der stammer fra hver sin del af verden.

De ældste konkrete spor er kunstneriske. Chow Chow er afbildet på keramik fra Han-dynastiet (206 f.v.t.–220 e.v.t.) med flere af de kendetegn, vi ser i dag: en firkantet, kompakt krop, strittende ører, kraftig pels om halsen og en hale, der ruller op over ryggen. Racen er altså dokumenteret i Kina i over 2.000 år.

Brugshund gennem årtusinder

Historisk har Chow Chow haft mange roller. Den er blevet brugt som vagt- og hyrdehund, som jagthund og som trækdyr – blandt andet til at trække slæder og udstyr, hvilket Marco Polo beskrev på sine rejser. Racens kraftige bagben vidner om en hund, der kunne tilbagelægge lange afstande.

Mindre charmerende, men veldokumenteret, er det, at Chow Chow i dele af Kina også blev opdrættet for kødets og pelsens skyld. Det er en del af racens historie, men har naturligvis intet med nutidens familiehund at gøre.

Hvor kommer navnet fra?

Navnet “Chow Chow” er ikke kinesisk, og dets oprindelse er ikke sikkert fastlagt. Den mest udbredte forklaring er, at britiske søfolk og handelsmænd i 1700- og 1800-tallet brugte pidgin-udtrykket “chow chow” om blandede varer og kuriositeter fra Østen – og at hundene, der kom med skibene, fik navnet med på købet.

De kinesiske navne er mere beskrivende. Racen har blandt andet været kaldt “songshi quan” (løve-hund) og “hei she tou” – sort tunge – efter sit mest iøjnefaldende træk.

Udseende og kendetegn

Chow Chow fremstår kompakt, kraftig og værdig med et karakteristisk “surt” eller alvorligt ansigtsudtryk, som opstår, fordi de små, tykke ører hælder let fremad. Det samlede indtryk beskrives i racestandarden som løveagtigt.

Den blå-sorte tunge

Det mest berømte kendetegn er den blå-sorte tunge. Hos en racetypisk Chow Chow er ikke blot tungen, men også gummer og mundhule mørkt pigmenterede. Hvalpe fødes med lyserød tunge, som gradvist bliver mørkere i løbet af de første måneder. En lyserød eller plettet tunge regnes i standarden som en alvorlig fejl hos en udstillingshund.

Pels: rough og smooth

Mange ved ikke, at Chow Chow findes i to pelsvarianter:

• Rough (langhåret) — den klassiske, fyldige pels med en grov dækpels over en blød, uldet underuld og en tydelig manke om halsen. Det er denne variant, de fleste forbinder med racen.
• Smooth (korthåret) — en kort, tæt og stiv pels med plysagtig tekstur, men uden den lange manke. Hunden er den samme race, blot med kortere pels.

De godkendte farver er ensfarvet sort, rød, blå, fawn (lysebrun), creme og hvid. Pelsen må gerne have nuanceforskelle, men ikke være plettet eller flerfarvet.

Størrelse og vægt

Chow Chow er en mellemstor hund. Ifølge FCI’s racestandard er højden ved skulderen:

• Hanner: 48–56 cm
• Tæver: 46–51 cm

Selve racestandarden angiver ikke en officiel vægt, men en voksen Chow Chow vejer typisk omkring 20–32 kg afhængigt af køn og bygning. Du kan læse hele den gældende FCI-racestandard for Chow Chow med alle detaljer om bygning, bevægelse og fejl. Standarden angiver racens formål som vagt- og selskabshund.

Temperament og adfærd

Chow Chow er kendt for at være rolig, selvstændig og værdig – ofte beskrevet som næsten katteagtig i sin uafhængighed. Den knytter sig typisk stærkt til én person eller sin nære familie og kan være reserveret og afventende over for fremmede. Det gør den til en naturlig vagthund, men stiller samtidig krav til ejeren.

Racen har gennem årene fået et ry for at være “bidsk”. Det er en sandhed med store modifikationer. En veltrænet og godt socialiseret Chow Chow er ikke aggressiv, men dens reserverede natur og lave legelyst betyder, at den ikke uden videre byder alle velkommen. Tidlig, konsekvent og venlig socialisering er derfor afgørende.

Chow Chow er intelligent, men også egenrådig. Den adlyder sjældent for at behage og kræver en tålmodig, konsekvent ejer, der kan sætte rammer uden hårdhed. Hanhunde kan have en udtalt tendens til at ville dominere andre hunde.

Netop racens rolige, men reserverede væsen var en af grundene til, at man i 1960’ernes Tyskland krydsede Chow Chow med wolfspitz (keeshond) og senere samojede for at skabe den mere omgængelige familiehund Eurasier.

Pleje og pelspleje

Den tætte pels er Chow Chowens signatur – og dens største plejekrav. Pelsen skal børstes grundigt flere gange om ugen for at undgå filt og sammenfiltrede knuder, især i manken, bag ørerne og på bagben. Både rough- og smooth-varianten har underuld, der kræver pasning.

Racen fælder kraftigt, og to gange om året skifter den underuld i en periode med meget voldsom fældning. I disse uger er daglig børstning nærmest nødvendig. Vil du vide mere om pelsskifte og hvad du kan gøre, kan du læse om fældning efter trimning.

Ud over pelsen skal du være opmærksom på:

• Øjne og hudfolder — den rigelige hud omkring hovedet kan give problemer med øjnene (se afsnittet om sundhed). Hold området rent og tørt.
• Varme — den tykke pels gør Chow Chow meget følsom over for varme. Undgå motion i middagsheden, og sørg altid for skygge og vand om sommeren.
• Negle, poter og tænder — som hos alle racer skal negle klippes efter behov, poter tjekkes og tænder passes.

Fodring og motion

Chow Chow har et moderat motionsbehov. Et par daglige gåture og lidt aktivering er rigeligt for de fleste individer – racen er ikke bygget til lange, hårde løbeture, og dens varmefølsomhed sætter yderligere grænser. Pas især på unge hunde, da for hård belastning kan være skadelig for led og vækst.

Foderet bør være afbalanceret og tilpasset hundens alder, vægt og aktivitetsniveau. Fordi Chow Chow let kan sætte sig på huld, er det vigtigt ikke at overfodre. Er du i tvivl om mængden, giver vores guide til hvor meget din hund skal spise et godt udgangspunkt.

Sundhed og typiske sygdomme

Chow Chow lever typisk 8–12 år. Som mange renracede hunde er den disponeret for en række arvelige lidelser, som en ansvarlig opdrætter sundhedstester forældredyrene for. De vigtigste at kende er:

• Entropion — indadrullende øjenlåg, hvor øjenvipperne gnider mod øjet. Det er smertefuldt og kræver ofte operation. Det er en af racens mest omtalte lidelser og hænger sammen med den rigelige hud om hovedet.
• Hofte- og albueledsdysplasi — fejludvikling af led, der kan give halthed, smerter og slidgigt.
• Patellaluksation — ustabil knæskal, der kan hoppe ud af position.
• Hypothyreose — nedsat stofskifte, der blandt andet kan påvirke pels og vægt.
• Mavedrejning (GDV) — en akut, livstruende tilstand hos dybbryst­ede hunde, hvor maven drejer. Kræver øjeblikkelig dyrlæge.

Flere kilder peger desuden på en øget risiko for visse kræftformer, herunder mavekræft og melanom. Vælg altid en opdrætter, der kan dokumentere sundhedsundersøgelser af begge forældredyr, og hold hunden i normalt huld hele livet.

Passer en Chow Chow til dig?

Chow Chow er ikke en begynderhund i klassisk forstand. Den passer bedst til mennesker, der:

• sætter pris på en rolig, værdig og selvstændig hund frem for en altid legesyg kammerat,
• har tid og tålmodighed til konsekvent, venlig opdragelse og tidlig socialisering,
• kan afsætte tid til regelmæssig pelspleje,
• bor i et klima og en hverdag, hvor hunden kan skånes for stærk varme.

Omvendt er den sjældent det bedste valg, hvis du ønsker en udadvendt familiehund, der byder alle gæster velkommen, eller hvis du ikke har tid til pelsen. Er du i tvivl om, hvilken race der matcher din hverdag, kan du få hjælp i vores guide til at finde den perfekte hund til netop dig.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvorfor har Chow Chow blå tunge?

Den blå-sorte tunge skyldes kraftig pigmentering af slimhinderne og er et racetypisk, arveligt træk. Hvalpe fødes med lyserød tunge, som bliver mørkere i løbet af de første måneder. Chow Chow og den nært beslægtede shar-pei er de eneste hunderacer, hvor en mørk tunge er standard.

Er en Chow Chow farlig eller bidsk?

Nej, racen er ikke farlig i sig selv. Den har et ry for at være bidsk, men det bunder i dens reserverede og vagtsomme natur snarere end aggression. En veltrænet og godt socialiseret Chow Chow er rolig og afbalanceret. Tidlig socialisering og konsekvent opdragelse er afgørende.

Hvor meget fælder en Chow Chow?

Den fælder moderat det meste af året, men to gange årligt skifter den underuld i en periode med meget kraftig fældning. I disse uger kan det være nødvendigt at børste dagligt for at holde styr på de løse hår.

Hvor gammel bliver en Chow Chow?

En Chow Chow lever typisk 8–12 år. Med god pleje, sund vægt, motion tilpasset racen og regelmæssige dyrlægebesøg giver du den de bedste forudsætninger for et langt og sundt liv.

Passer en Chow Chow til en familie med børn?

Den kan fungere godt i en familie, men er sjældent en udpræget “legehund”. Den er tålmodig og loyal over for sin familie, men tåler ikke altid hårdhændet håndtering. Samvær mellem hund og mindre børn bør altid foregå under opsyn, og børnene skal lære at respektere hundens grænser.