Racens Oprindelse

Grand danois`en, den store danske hund, eller Deutche Dogge som den kaldes i Tyskland, har en omstridt oprindelse. Mange hundehistorikere regner den for en Tysk race, men danske eksperter mener at kunne føre racen helt tilbage til vikingetidens Danmark.

Racens Temperament

En Grand danois er en meget venlig og hengiven race, der udviser stor loyalitet for sin familie, det er en rigtig god familie hund, som har meget stor tålmodighed med børn og elsker deres selskab. De er også lette at have sammen med andre dyr, hvis de præges til det fra starten, i det hele taget er det vigtigt med en tidlig socialisering på forskellige ting, lyde osv. Af en Grand danois, da den er så følsom en race.

Dog er det vigtigt at man opdrager/træner sin Grand danois fra hvalp, da den jo ender ud med en vægt på mellem 60-80 kg. ( opdragelse og træning af en Grand danois må ikke være hård og råbende, men kærlig og konsekvens.) Med så stor en race er det også vigtigt, at man på forhånd tager en beslutning om hvorvidt den skal have lov at ligge i sofaen eller sengen, da det kan være noget nær en umulig opgave, at få det “lille“ pus ned igen.

En Grand danois kan være lidt reserveret over for fremmede mennesker i starten, men kommer som reglen hurtig over det, også kan de ikke få kæl og klap nok.

Hvis man giver sin Grand danois et par gå ture hver dag, har man en dejlig rolig hund, der bare vil elske at ligge i sin bløde kurv, eller foran brændeovnen. (Dog er det vigtigt ikke at overe motionere en lille hvalp og ung Grand danois i vægts, da den skal vokse så utroligt meget på kort tid, snak altid med din opdrætter og får vejledning i dette.) det er vigtigt at give sin Grand danois opmærksomhed og nærvær, da det er en blød selskabelig race.

En Grand danois fungere også godt som vagt hund, da det er nok med dens imponerende størrelse og gøen kan holde de fleste indbrudstyve fra døren.

Racens Egenskaber

Grand danois`en har haft flere anvendelser bl.a. til jagt på vildsvin og kronhjort, samt som vagt og selskabshund på de store herregårde og slotte. Det gav også en vis form for prestige at man kunne have så store hunde og have råd til at fodre dem.

De har ikke den store jagtdrift længere, men der er nogle imellem som har noget jagtdrift tilbage. De er meget løbeglade og kan få stor fart på, på lige afstande, så bliver de fristet af en hare eller andet vildt er der stor sandsynlighed for at de fanger det.

En Grand danois elsker bare at hygge med familien, de vil også gerne samarbejde med sin ejer til træning osv. Bare i en mere moderat tempo end de mere arbejdsrelateret hunde racer. De lære let og det er en race man ikke hele tiden behøver at være over med hensyn til træning, når først den har fået en god grundlæggende træning og opdragelse fra starten, skal der ikke meget til at den lystre sin ejer og andre.

Racens Udseende og størrelse

En Grand danois er en stor kvadratisk hund, de har meget kort og tæt liggende glansfuld pels, og fås i følgende farver: Gul m/ sort maske, tigeret m/ sort maske, harlekin, sort, mantel og blå. Der forekommer også merle (grå harlekin og grå mantel) disse er ikke godkendt til udstilling og avl.

En Grand danosi skal have et harmonisk parallelt hoved med tydligt stop, næsen skal være sort, med store næsebor. (Dog accepteres sort plettet eller kødfarvet næse hos harlekin.) De skal have veludviklet og brede kæber, kraftige sunde tænder samt saksebid. Øjnene skal være mandelformet med tætsluttende øjenrander og øjnene skal være så mørke så muligt, hos blå hunde er noget lysere øjne tilladt og hos harlekin tolereres lyse eller uens farvede øjne. Ørene skal hænge naturligt, være højt ansatte og deres forreste rand skal ligge ind mod kinderne. Halsen skal være lang og muskuløs, den skal bæres oprejst. Ryggen skal være kort, stram og svagt faldene bagud. Brystet skal nå ned til albueleddet og have en god bredde. Underlinien skal være godt optrukken bagtil så der dannes en smuk kurve fra underbrystet. Halen er højt ansat og skal nå ned til haseleddet. Albuerne skal ligge med god tilslutning til kroppen, og må hverken være ind- eller udaddrejet. Bagbenene skal være velvinklet og med kraftige brede lår, haseled skal være kraftige, stabile og hverken ind- eller udad drejet. En Grand danois skal have kattepoter med tæt sluttede tæer, kløerne skal være korte, kraftige og så mørke så muligt.

Skulderhøjde for hanner er mindst 80 cm. Og for tæver mindst 72 cm.

Pelspleje

Der er ikke meget pelspleje hos en Grand danois, de fælder som reglen kun to gange om året, hvor man let kan bruge en gummistrigle eller handske til at fjerne de løse hår med.

Unikke egenskaber ved racen

Jeg har selv haft Grand danois siden 1991, og syntes at det unikke ved denne race, er dens store personlighed og den ro de udstråler. De er meget hengivne familiehunde der er utrolig kærlig i deres omgang med mennesker og især børnene, det er en fornøjelse at se den blide kæmpe sammen med børn. Vi har selv to børn i huset, godt nok er de nu teenagere, men da de var mindre har vi aldrig været utrygge for at lade vores Grand danois være sammen med børnene og deres legekammerater.

Artiklen er skrevet af Karina Petersen fra Kennel Hot Cocio

Alle kender denne meget majstætiske hund, der med langsomme, men lange skridt nærmest svæver over jorden. Grand Danois er en af de bedst kendte hunderacer i verden, man antallet af hunde af denne race overgås af næsten alle andre racer. Men er man til store hunde er Grand Danois helt sikkert en dejlig familiehund.

Oprindelse

Der er lidt uenighed om hvor vidt Grand Danois, stammer fra Danmark eller Tyskland. Jeg ved at Grand danois klubben forsøger, om de kan få noget klarhed, men denne er ikke kommet endnu, så officielt stammer den fra Tyskland under navnet Deuche Dogge.

Temperament

En Grand Danois har et roligt temperament, en utrolig hengiven og trofast følgesvend. Kan være lidt reserveret over for fremmede mennesker, men tør som regle hurtigt op ( jeg har selv 3 hjemmeboende og de alle er meget åbne overfor alle der vil kæle) Kan være vagtsom hvis den får lov til at være leder i huset, men da 60-80 kg hund ikke er sagen hvis den får lov til at bestemme skal man med meget kærlig hånd fortælle den hvem der er herre i huset.

Egenskaber

Hvis man kigger tilbage i tiden så har en grand danois været brugt til storvildt jagter, men i dag er der ingen som bruger dem i jagt og der er ikke ret mange af dem der har “støver” genet i sig, men det dukker op hos nogen af dem, og de er mere end villige til at gå spor og blive brugt til prøver osv, men da de er blevet meget forædlet kan de ikke holde til jagter idag. En grand danois mener vist selv dens egenskab er at kunne ligge godt, blødt helst i en sofa eller seng og meget gerne foran en tændt pejs eller brændeovn. Kender flere og flere der begyndet at lave noget lydighed med dem, og mange af dem klare sig faktisk ret godt, seneste mig bekendt var en fra klubben som var oppe til lydighed og fik hele 98 piont ud af 100, så de kan godt være med i toppen hvad det angår.

Udseende og Størrelse

En grand danois skal være med en kort pels som er tæt og alligevel blød. I godkendte farver findes den som: gul med sort maske, tigerstribet, blå, harlekin, sort og mantel. Ikke godkendte farver er der: grå harlekin ( merle harlekin) og nogen får dem lavet i brunbroget, men ikke nogle farver der er ønskeligt for racen.

Den skal have et godt og tydeligt stop ( fra næsen og til skalle) mørke øjne, velansatte øre ( ej det som vi kalder vaffeløre, dvs at de løfter ørene højt og laver knæk når hunden er opmærksomme) En grand danois skal være oppe på “kattepoter) når den står, men det er heller ikke ønskeligt at den bukker over. Dette kan fremmes med C-vitamin når den er i bla tandskifte og mens den vokser meget.

Hanner skal minimun være 80 cm ved skulder og tæver 74 cm, men i dag ligger langt de fleste tæver på over 80 og hannerne over 90.

Pelspleje

Der er ikke meget pelspleje hos en grand danois, det er faktisk kun i fældeperioder man kan børste den eller bruge en handske for at mindske hårene indendøres. Fælder som regl to gange om året.

Særlige kendetegn

Det er synes er helt unikt hos vores hunde er at de har en så stor personlighed, er så hengivende familie hunde som bare ikke kan få kæl nok og så er de utrolig rolige, både når vi har dem med i byen, men også hjemme når der kommer nogen, de hilser på og så går de hen og lægger sig igen. En af de ting som vi nyder utrolig meget er at når vi er til udstillinger osv så er det meget sjældent at vi høre nogen af hundene gø eller gøre opmærksomme på dem selv. Det er nu skønt at man ikke sidder i en stor koncert.

Artiklen er skrevet af Anja Sjov, fra Kennel Lataia