Newfoundlænder

Oprindelse

Newfoundlænderen er en af de ældste hunderacer der findes. Der er idag flere teorier omkring dens oprindelse.

En teori går ud på, at racen udviklede sig fra en blanding af indianernes hunde og de store pyrenæerhunde som spanske og portugiske fiskere bragte med sig til den nordamerikanske kyst. En anden teori siger, at Skandinaviske Vikinger med Leif Eriksson i spidsen, omkring år 1000 ankom til øen Newfoundland med nogle store bjørnelignende hunde. En tredje teori er at hunden nedstammer fra den Tibetanske Mastiff som blev bragt til øen fra Asien via Beringstrædet. Både den Tibetanske Mastiff og den store Pyrenæerhund adskiller sig dog væsentligt i temperament ift. Newfoundlænderen. Begge har et kraftigt vogterinstinkt og er reserverede overfor fremmede, hvorimod Newf’en er venlig og imødekommende.

Man mener at kunne føre racen tilbage til starten af 1600 tallet, men racen blev først navngivet i 1775 af George Cartwright, og et par år senere illustreret og beskrevet af naturforskeren Bewick.

Racen har (på nær et par små detaljeringer) været opdrættet efter den nuværende standard i mere end 100 år.

Anvendelse

Newfoundlænderen hjalp indianerne med at trække telte, brænde m.m, når de skulle flytte fra sommer- til vinterbolig. Herudover hjalp de med at trække de tunge fiskegarn, men også som vagt og selskabshund satte indianerne stor pris på hundene. De betragtede dem som gaver fra guderne.

Fiskerne på øen Newfoundland havde stor glæde af hundene, der hjalp med at trække garn og både på land. Herudover blev hundene brugt til at apportere ting der blev tabt i vandet, – dette galdt også hvis en af fiskerne faldt overbord.

Desuden spillede de en stor rolle for postvæsnet på øen, hvor de indtil 1941 transporterede post, tømmer og madforsyninger rundt på øen. Dette skete oftest i grupper på mellem 6 og 12 hunde.

Newfoundlændere er også blevet brug som slædehunde. Den opdagelsesrejsende Elisha Kent Kane brugte et hold grå Newf’er i Grønland. De blev ikke blot brugt til at transportere forsyninger, men også som redningsteam til andre patruljer der for vild på øen.

Vand- & Redningsinstinktet

Newfoundlænderens rolle som redningshund er blevet højt værdsat gennem tiden, og det er netop her at Newfoundlænderen virkelig udmærker sig. Dens uovertrufne evner i vandet og dens bekymring for mennesker omkring den, har været årsag til at den har reddet mange menneskeliv.

Newfen er altid opmærksom på mennesker i nød, og svømmer instinktivt ud for at redde dem i land, uanset om den har lært det eller ej. Deres redningsinstinkt er nogle gange så stærkt, at de kan finde på at forsøge at redde hvem som helst i land – uanset om der er behov for det eller ej.

Newfoundlænderen er en stærk og robust svømmer, hovedsageligt pga. dens svømmeteknik,

den megen svømmehud mellem tæerne, den stærke krop, den vandskyende pels og underulden som er med til at “bære” den i vandet. Derudover fungerer den store buskede hale som et styreror og Newf’en bevæger under svømningen sine forben udad i en skrå vinkel (a’ la brystsvømning) istedet for at svømme normal “hundesvømning”.

Temperament

Racebeskrivelsen siger “ en Newfoundland’s udtryk afspejler godmodighed og mildhed. Den viser sin glæde på en værdig måde, er opfindsom og kendt for sin fuldt pålidelige venlighed og ro”.

Det er en meget venlig og imødekommende hund, der har brug for tæt kontakt med sin familie. Den er meget lærenem, og som regel lærevillig men kan være noget stædig. Newf’en er ikke specielt vagtsom, men beskyttende når det er påkrævet.

Udseende og størrelse

Gennemsnitlig skulderhøjde: hanner 71 cm. – tæver 68 cm. Gennemsnitlig vægt: hanner 68 kg. – tæver 54 kg.

Farver: Sort, Hvid/sort og Brun. I nogle lande er Grå også en ankerkendt farve.

Racestandarden siger bl.a.: “ en Newfoundland er massiv, med en kraftfuld krop, godt muskuløs og med velkoordinerede bevægelser. Der ønskes god størrelse, som dog ikke må gå på forud for harmoni, generel sundhed, knoglekraft og korrekt bevægelse.”

Pelspleje

Newfoundlænderen kræver en del pelspleje. Det er derfor vigtigt, allerede fra starten at vænne hvalpen til at stå/ligge pænt på et striglebord.  En ordentlig plejet pels er af afgørende betydning for hundens velbefindende!

Newf’ens pels er en vandafvisende dobbeltpels. Den består af et tykt lag underuld, samt et lag lange dækhår. Hvalpepelsen er lidt finere og endnu ikke vandskyende. Hunden fælder ca. 2 gange om året, og dette i anseelige mængder.

Det er meget vigtigt at hundens pels vedligeholdes ved børstning, gerne dagligt, men mindst et par gange om ugen, både for at rede filttotter ud, men også for hurtigst muligt at opdage flåter, lopper, sår eller andet der kan sidde i pelsen. En pels der ikke bliver vedligeholdt kommer hurtigt til at lugte og se kedelig ud, og dens velbefindende afhænger meget af, om den er velplejet.  Når der børstes, skal man være opmærksom på at komme helt ind i bunden af pelsen, ellers vil man bare komme til at rede løse hår og snavs ind i bunden af pelsen og dermed danne grundlag for filt.

Newf’en skal også vaskes en gang imellem, hvor ofte afhænger naturligvis af hvor hunden færdes. Sørg altid for at den er gennemredt inden vask, da evt. filt ellers vil blive meget svær at rede ud. Sørg for at hunden aldrig kommer i filt, da dette både gør ondt på hunden, og kan føre til (hot spots) store åbne sår i huden.

Hvis din hund begynder at lugte surt, kan det være fordi den er våd for længe ad gangen. Derfor er det en god ide’ at skylle hunden grundigt efter den har været ude at bade, og herefter blowe den helt tør. For megen fugt, kan også medføre svamp og sår i huden. En anden grund til dårligt lugt, kan stamme fra ørerne, som altid skal holdes pænt rene.

Newfoundlænderen kort fortalt

Fysiske egenskaber

• Modnes sent. Kønsmoden ca. 10-12 mdr. Mental moden ca. 3 år

• Tager ca. 1 kg. på pr. uge i det første leveår, hvorfor det er særdeles vigtigt ikke at overmotionere hunden i vækstperioden. (ca. 18 mdr.) Ligesom det er yderst vigtigt at holde hunden slank, pga. den store belastning af knoglerne under væksten. Naturligvis er foderets sammensætning også af største vigtighed, hvorfor der altid skal vælges et godt kvalitetsfoder beregnet til gigantracer.

Psykiske egenskaber

• Har behov for tæt kontakt med familien

• Venlig og imødekommende overfor de fleste

• Meget lærenem, og som regel lærevillig men kan være noget stædig

Legemønster

• Har en tendens til at “sætte” sig ovenpå de andre hunde under leg.

• Kan virke noget “overrumplende” overfor andre hunde.

• Som regel ingen aggressivitet overfor andre hunde.

Tips til træning

• Træn i korte pas, da Newfoundlænderen kan have svært ved at holde koncentrationen i længere tid. Men lækre godbidder virker som regel hver gang :).

• Elsker at træne i vand, hvilket også er den sundeste motionsform for Newf’en. Og det er skønt at give Newfoundlænderen mulighed for at bruge og udvikle sit redningsinstinkt i vand.

• Sporarbejde er også noget de fleste Newf’er synes om.

Motion

Da Newfoundlænderen tilhører gigantracerne og forøger sin vægt omkring 100 gange i løbet af det første år, sker der en enorm belastning på dens led og knogler. Derfor er det meget vigtigt, at den kun får moderat motion i vækstperioden (de første 18 mdr.) og skånes for belastninger som ex.vis trapper, spring, glatte gulve, voldsom leg osv. Herunder bør det nævnes at netop vandtræning hører til blandt den mest skånsomme motionsform for Newffoundlænderen.

Artiklen er skrevet af Bettina Bang Dalgaard, Kennel Savarna