SharPei

SharPien’s oprindelse

Det siges, at den blå tunge var for at skræmme onde ånder væk. SharPei’en var de fattige bønders hund, og den blev brugt både som vagthund og til jagt – især vildsvinejagt, men SharPei’en blev også serveret som middag for kineserne – specielt i perioder med hungersnød. Indtil 1970 var SharPei’en en truet race, og det siges, at der kun var ca. 20 tilbage i Hong Kong og et par enkelte i Kina. SharPei’en af i dag kan spores helt tilbage til de 20 SharPei’er fra Hong Kong. I 1960-1970 blev SharPei’en brugt til hundekampe i Hong Kong, men det viste sig, at racen ikke var særligt velegnet til formålet, og derfor blev de ”doopet” med euforiserende stoffer i håb om, at hunden ville blive mere aggressiv. SharPei’ens mange folder var med til, at hunden kunne vende sig om og forsvare sig ved et angreb fra en anden hund. De små ører var avlet frem for at undgå, at hundens ører blev flået under kamp, og den korte, stride pels skulle føles ubehagelig at få i munden for angribende hunde. Man forsøgte også at krydse SharPei’en med andre racer (f.eks. Bull Mastiff, Napolitansk Mastiff og Rottweiler) for at gøre hunden større, mere massiv og give dem mere kampgejst. Forsøget slog fejl, og SharPei’en blev dermed endegyldigt udelukket fra hundekampe.

I 1975 blev de første SharPei’er eksporteret fra Hong Kong til USA. En kinesisk opdrætter var bange for, at racen skulle uddø, og bad om hjælp fra udlandet. En anden opdrætter fra Hong Kong samlede hunde sammen fra forskellige egne af Kina, og inden længe var SharPei’en eksporteret både til Tyskland og Holland. I 1980 kom den første SharPei til Danmark.

Der findes ca. 500 SharPei’er i Danmark i dag.

Temperament og sind

SharPei’en er rolig, loyal og meget kærlig over for sin familie, og så har den sin egen mening om, hvad den vil – og specielt ikke vil. Det siges, at hvis en SharPei ikke er renlig, når den er 3 måneder er der noget galt. Lufteture og

interval skal – som med andre hvalpe – naturligvis tilpasses hundens alder. SharPei’en er en ”ægte” kineser, og det ser du ved dens værdige gang. Racen er ikke kendt for at ødelægge ting. Man skal dog som ejer af en SharPei (som med andre hunde) lære den, hvad den må og ikke må ved hjælp af stemmen. En SharPei vil behandles pænt og med værdighed, og den finder sig ikke i at blive rusket i eller råbt ad. Hvis man følger disse få råd får man en dejlig, rolig,

glad og samarbejdsvillig hund. Nogle SharPei’er skal lige se gæsterne an, før de får lov at røre hunden. SharPei’en er meget tålmodig, når den er sammen med børn, og hvis børnene går over hundens grænser, rejser

hunden sig og går sin vej. Hvis der er optræk til ballade med en anden hund, vender SharPei’en typisk sit hoved til siden i håb om, at den anden hund forstår sproget: ”Jeg ønsker ikke at slås”. Nogle hunde opfatter SharPei’en som dominant og truende på grund af de højtstående ører og hale. En SharPei er meget nysgerrig, og hvis den ser folk på sine gåture parkerer den med hele sin vægt, til den har fået sin nysgerrig stillet. Man skulle nogle gange tro, at den har ”pigge” på

fødderne, idet den er svær at flytte, hvis der er noget, der skal undersøges nærmere.

Egenskaber

En gang SharPei – altid SharPei. Har man først været ejet af en SharPei, er det svært at skifte race. En SharPei er så speciel og anderledes fra andre racer: den er meget renlig, værdig og har helt sin egen mening.

Desværre slås racen med en masse problemer, som er fremavlet gennem tiden. Nogle er meget reserverede og egner sig bedst som familiehund – hvorimod andre er meget mere kække og imødekommende. Derudover tager det mange år, at få avlet sunde gener frem, og hvor andre racer har været fremavlet i flere hundrede år, er SharPei’en stadig ung i det avlsarbejde, der er sat i gang med at få sunde og raske hunde – et arbejde, der kan tage mange år.

SharPei’en er legesyg og venlig både over for sin familie, som mod hjemmets andre dyr. De kan dog sjældent fordrage naboens kat. Man skulle tro, at den store mule hæmmer dens lugtesans – men nej – den kan lugte en kat på kilometers afstand. SharPei’en elsker at gå ture – lange som korte, og de kan sagtens deltage i familiens løbeture, ligesom den også gerne løber ved siden af cyklen. Løbe- og cykelture skal dog – som med andre hunde – tilpasses hundens alder.

SharPei’en viser vagthunden i sig med sin dybe gøen, når nogen nærmer sig dens hjem.

SharPei’en elsker varme, og finder sig gerne en solrig plads i haven, men den går heller ikke af

vejen for en tur i familiens sofa.

Du kan sagtens gå til træning med din SharPei – både lydighedstræning og agility. Dog skal du være opmærksom på, at hunden ikke vil værdige sig til at gøre de samme øvelser gang på gang. Hvis man eksempelvis går til agility, er en SharPei oftest af den opfattelse, at banen rundt 3 gange er nok, og hvis man som ejer ikke ændrer programmet, finder den selv på andre ting at muntre sig med i stedet.

Udseende og størrelse

SharPei’en findes i mange forskellige farver; fawn, rød, sort, blå, chokolade, isabella, abrikos, creme . Farven hvid er ikke tilladt. Halen og baglåret har ofte en lysere nuance, og et mørkt strejf ned langs ryggen og på ørerne er tilladt.

SharPei’en findes med 3 forskellige slags pelstyper:

• Brushcoat (den moderne udgave) ca. 1- 2,5 cm i længde
• Horsecoat (hestepels) glat, strid og børste-agtig.
• Bearcoat er dog ikke ønskelig, men det sker, at der bliver født enkelte Bearcoat- hvalpe i et kuld med både Brushcoat og Horsecoat, og det er gener helt tilbage til Hong Kong og Kina, der slår igennem. En Bearcoat ligner en blanding af en ChowChow og SharPei, og har pels som en ChowChow.

SharPei-hvalpe bliver født med masser af rynker, men de forsvinder efterhånden som hvalpen vokser til – bortset fra rynkerne på hovedet, halsen og ved halen. Den voksne SharPei bør kun have moderate rynker ved pande, hals og halerod.

Helhedsindtrykket af en SharPei er en energisk, kompakt, tætbygget hund, og kvadratisk hund. SharPei’en er af middelstørrelse, og rynkerne i panden og ved halsen, de små ører og det ”flodhesteagtige” næseparti giver en SharPei et helt specielt udseende.

En SharPei måler i skulderhøjde fra 44 til 51 cm. Hannerne er større og kraftigere end tæverne. Tunge, gane, gummer og læber foretrækkes blåsorte, men lyserøde pletter på tungen er tilladt. Hos hunde med “fortyndede” (eng. diluted) pelsfarver er tungen ensfarvet lavendelblå. Øjnene skal være mørke og mandelformede, og med et “skulende” udtryk (scowl). En SharPei har stærke kæber med perfekt saksebid. Underlæben må ikke være så fyldig, at den er til gene for biddet.

Ørerne er meget små og ret tykke, og har en form som en ligesidet trekant, let rundede ved spidsen og ansat højt på hovedet, så spidserne peger ned mod øjnene. Halen på en SharPei er tyk og rund ved basis, og tyndere udefter, så den ender i en fin spids. Halen er meget højt ansat, hvilket er et karakteristisk træk hos racen. Halen kan bæres højt og i en bue, i en stram krølle, i en bue over ryggen eller en af siderne.  Den foretrukne gangart hos en SharPei er trav med en fri, harmonisk og energisk bevægelse.

Pleje og pasning

Mange tror, at SharPei’ens folder kræver stor pleje, og at der er risiko for svampeinfektioner mellem folderne. Det er de færreste SharPei’er der har hudproblemer, men enkelte hunde er meget rynket i ørene, hvilket kan gøre det vanskeligt at holde dem rene. Derfor bør en SharPei’s ører tilses og evt. renses jævnligt, og 1 bad eller 2 om året samt en børste i fældningsperioden er, hvad de fleste SharPei’er kræver af pleje.

Unikke egenskaber ved SharPei’s

• Et unikt udseende
• En stor personlighed.
• Er meget selvstændig.
• Er meget loyal over sin ”flok”
• Er meget renlig.
• Har stor værdighed.
• Er venlig mod hunde, den møder på sin vej. Den vender som oftest det ”døve øre til”, hvisen anden hund varsler, at der er øretæver i luften.
• Hader vand og at gå i bad.
• Kan ikke købes for ”mad” og nye guffer skal som regel ”proppes” ind under læben,hvorefter hele hundens ansigt rynker sig, mens den smager på ”fænomenet”
• Er meget konservativ, hvis den eks. skal ud og køre i en ukendt bil.
• Vil langt væk fra flokken, når den skal ”på potten”
• Kan ikke fordrage at blive ”pillet” ved eller få undersøgt sine ører, og ser den en ”vatrondel” er den væk – også selv om vatrondellen ikke var tiltænkt den.
• Tag ikke fejl: Trods det, at en SharPei altid ser verdenen gennem ”nedrullede” øjenlåg, ser den alt.
• Har en fantastisk lugtesans – specielt hvis der er katte i nærheden
• Bliver aldrig slavisk lydig, som eks. en Labrador.
• Snorker højlydt
• ”Sluprer” af vandskålen,
• Kan høres i hele huset, når den ryster sin mule/hoved.
• Nidstirrer mennesker på sin tur, og ikke ”10 vilde heste” kan få den til at gå videre, før den har fået sin nysgerrighed stillet om, hvem der kommer.
• Er i de fleste tilfælde venlig og imødekommende overfor gæster. Den lader sig dog ikke altid blive klappet af fremmede, den møder på sin vej.
• Elsker at gå tur – lange som korte.
• Er din ubestridte ven for altid, hvis du ellers behandler den ordentligt, værdigt og med respekt.

Artiklen er skrevet af Mette Krog Andersen fra Kennel Hafferlaffen