Irsk setter: temperament, pleje, sundhed og om racen passer til dig

En irsk setter er alt andet end kedelig. Her har man at gøre med en stående jagthund, der både i temperament og bevægelse udstråler elegance, nysgerrighed og en urokkelig arbejdsglæde. Racen stammer, som navnet antyder, fra Irland, hvor de første hunde blev fremavlet med ét klart formål: at finde og markere fuglevildt i det åbne landskab.

Der er ikke tale om en hvilken som helst jagthund, men om en hurtig arbejdshund med en stærk lugtesans og masser af energi. Det gør den eftertragtet blandt jægere – men trods jagtbaggrunden er den irske setter lige så glad for at være tæt på sine mennesker, som den er for at løbe i mark og skov. Med sin yndefulde fremtoning, livlige blik og karakteristiske røde pels er det let at forstå, hvorfor netop denne race har vundet så mange hjerter.

Denne guide gennemgår racens historie, udseende, temperament, behov for motion og pleje samt de sygdomme, man bør kende til, så du kan vurdere, om en irsk setter passer til din hverdag.

Oprindelse og historie

Den irske setter hører hjemme i gruppen af stående jagthunde – hunde, der „står for“ vildtet, altså fryser i en karakteristisk positur, når de har fået fært af fugle, så jægeren kan komme til. En stående hund arbejder altså i samspil med sin fører frem for selv at drive eller apportere.

Racen blev udviklet i Irland som arbejdshund til markjagt og nedstammer fra den ældre irske rød-hvide setter krydset med en ensfarvet rød hund. Allerede i 1700-tallet var typen tydeligt genkendelig. I 1882 blev den irske raceklub, Irish Red Setter Club, stiftet, og racestandarden blev nedskrevet i 1886. Det siger noget om, hvor veletableret og værdsat racen allerede var dengang.

Med tiden fandtes to varianter: den dybt kastanjebrune eller mahognifarvede, som de fleste i dag kalder den klassiske irske setter, og den sjældnere rød-hvide. Sidstnævnte blev så sjælden, at den næsten uddøde omkring år 1900, og den regnes i dag som en selvstændig race – den irske rød-hvide setter – med sin egen standard. Vil du se, hvordan den irske setter placerer sig blandt andre jagthunderacer, er det værd at sammenligne dens arbejdsstil med de apporterende og stødende racer.

Udseende og kendetegn

Det er svært at overse en irsk setter, når den bevæger sig – det er som at se en bølge af muskler og fart flyde gennem landskabet. Med sine lange ben, dybe brystkasse og atletiske bygning udstråler den både kraft og lethed.

Størrelse og bygning

Irsk setter er en mellemstor til stor hund. Hanner bliver typisk omkring 58–67 cm høje, mens tæver ligger på cirka 55–62 cm. Vægten svinger som regel mellem 24 og 32 kg afhængigt af køn og bygning. Kroppen er slank og elegant – setteren er bygget til udholdenhed og fart over store åbne arealer, ikke til styrke og træk.

Pels og farver

Pelsen er en kategori for sig selv: blød som silke, af middel længde og i varme nuancer, der spænder fra kobberrød til mørk mahogni. Håret er længst og danner frynser på bagsiden af benene, på brystet, under halen og bag ørerne, hvor det er mest udsat for filtring. Udseendet minder til dels om andre settere som gordon setter, men den irske variant har et mere slankt og elegant præg med sin ensfarvede røde dragt.

Temperament og adfærd

Bag det smukke ydre gemmer sig en hund, som elsker livet – især når det foregår udendørs. Den irske setter har en medfødt begejstring for bevægelse og bruger gerne næsen i timevis. Det gør den ikke bare velegnet til jagt, men også til familier, der holder af lange ture i naturen og har tid til at engagere sig i leg og træning.

Racen er kendt for sin tillidsfulde og kærlige natur – på den front minder den om en golden retriever – men samtidig for en vis selvstændighed og et strejf af lune, som mange erfarne hundeejere sætter pris på. Én ting skal man dog være opmærksom på: får hunden fært af vildt, forsvinder den hurtigt mentalt fra resten af flokken. Derfor kræver det konsekvent træning og forståelse for racens instinkter at opnå pålidelig kontrol, især uden snor.

Den irske setter er som udgangspunkt venlig både over for mennesker og andre hunde. Tidlig socialisering er dog vigtig, og man bør introducere den varsomt til mindre husdyr, da jagtinstinktet kan være stærkt. Uden tilstrækkelig beskæftigelse kan en understimuleret setter finde på at løbe af sted på egen hånd, grave eller gø af kedsomhed.

Motion og aktivering

Irsk setter er en udpræget aktiv race, der er avlet til at arbejde hårdt hele dagen. Den har brug for rigeligt med daglig motion – gåture alene er sjældent nok. Fri løb i et sikkert område, apportering, løbetræning og aktiviteter, der udfordrer næsen, passer racen godt.

Lige så vigtig er den mentale stimulering. En hund, der arbejder med hovedet, bliver træt på en sund måde. Aktiveringslegetøj, næsearbejde, søgeopgaver og indlæring af nye kommandoer dækker dette behov. Kombinationen af fysisk og mental udfordring er nøglen til en afbalanceret setter, der kan slappe af indendørs.

Pleje og pelspleje

Selvom pelsen er smuk, kommer den med sit ansvar. Den skal børstes flere gange om ugen for at holde den fri for knuder og snavs, især efter ture gennem skov og krat. Frynserne bag ørerne, på benene og under halen filtrer lettest og kræver ekstra opmærksomhed.

Ud over børstning hører der almindelig vedligeholdelse til: klip eller fil kløerne, når de bliver for lange, hold øje med ørerne for snavs og betændelse (de hængende ører giver mindre luft), og tjek poterne efter ture. Overdreven badning er sjældent nødvendig, da den silkebløde pels renser sig selv forholdsvis godt.

Træning

Når det gælder træning, reagerer den irske setter bedst på en venlig, tålmodig og konsekvent tilgang. Racen elsker opgaver og arbejder gerne, men mister hurtigt interessen, hvis træningen bliver ensformig eller for hård. Belønningsbaseret træning med variation og leg fungerer bedst og matcher racens medfødte nysgerrighed og lyst til at samarbejde.

Start tidligt med indkald og impulskontrol, så du kan holde hunden tæt på, når jagtinstinktet melder sig. En fast struktur og korte, hyppige øvelser giver bedre resultater end lange, monotone seancer. Mange nye ejere har gavn af at gå til lydighedstræning sammen med hvalpen for at lægge et solidt fundament.

Sundhed og typiske sygdomme

En irsk setter lever typisk 12–15 år. Som de fleste racer har den dog nogle arvelige og racetypiske sygdomme, man bør kende, inden man køber hvalp. En ansvarlig opdrætter sundhedstester forældredyrene og kan fremvise dokumentation.

• Mavedrejning (GDV) – den dybe brystkasse gør racen udsat for mavedrejning, hvor maven fyldes med luft og i værste fald vrider sig og afskærer blodforsyningen. Det er akut livstruende. Tegn er oppustet mave, rastløshed og forgæves brækforsøg – kontakt dyrlæge straks. Flere små måltider og ro efter foderet mindsker risikoen.
• Hofteledsdysplasi (HD) – en fejludvikling af hofteleddet, der kan give smerter, nedsat bevægelighed og på sigt slidgigt. Røntgenscreening af avlsdyr og kontrol af hundens vægt er vigtig.
• Progressiv retinal atrofi (PRA) – en arvelig øjensygdom, der langsomt nedbryder nethinden og fører til blindhed. Der findes gentest, så spørg opdrætteren til testresultater.
• CLAD – en sjælden, racespecifik immundefekt (canine leukocyte adhesion deficiency), der giver alvorlige infektioner hos helt unge hvalpe. DNA-test gør det muligt at avle den bort.
• Epilepsi og for lavt stofskifte – ses også i racen. Epilepsi starter typisk hos unge voksne hunde, mens for lavt stofskifte giver sløvhed, pelstab og vægtøgning.

Foder og ernæring

En aktiv jagthund som irsk setter har brug for et næringsrigt foder af god kvalitet, der passer til dens alder, aktivitetsniveau og vægt. Vælg et foder med et fornuftigt proteinindhold og undgå at overfødre, da ekstra kilo belaster leddene og øger risikoen for HD.

På grund af risikoen for mavedrejning anbefales det at dele den daglige ration i to måltider frem for ét stort, og at lade hunden hvile før og efter foderet frem for at motionere på fuld mave. Er du i tvivl om portionsstørrelsen, kan du læse mere om, hvor meget din hund skal spise, og tilpasse mængden efter hundens hold.

Irsk setter i Danmark

I Danmark har racen en lang og stolt tradition. De første irske settere kom til landet omkring midten af 1870’erne, og i 1916 blev en specialklub for racen stiftet – oprindeligt under navnet Dansk Rød Setter Klub, i dag kendt som Dansk Irsk Setter Klub. Siden har klubben fungeret som samlingspunkt og vidensbank for hundeejere, opdrættere og jægere.

Specialklubberne arbejder for ansvarligt opdræt og sundhedstest, og mange tilbyder vejledning til nye ejere – fra valg af hvalp til daglig omgang med hunden. Overvejer du en setter som brugshund, er det en god idé at sætte sig grundigt ind i valg af jagthund, før du beslutter dig.

Passer en irsk setter til dig?

Den irske setter er en fremragende hund for den rette ejer – men den er ikke for alle. Den trives bedst hos:

• Aktive familier og enkeltpersoner, der kan give flere timers motion og aktivering hver dag.
• Jægere eller folk, der vil arbejde seriøst med næsearbejde, apportering eller hundesport.
• Ejere, der kan afsætte tid til regelmæssig pelspleje og tålmodig træning.
• Husstande med plads og gerne adgang til åbne arealer eller sikre løbemuligheder.

Den er til gengæld mindre velegnet til meget stillesiddende hjem, til førstegangsejere uden tid til træning eller til dem, der ønsker en rolig lejlighedshund. Får setteren ikke dækket sit behov for bevægelse og mental udfordring, kan den udvikle uro og uvaner.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor stor bliver en irsk setter?

Hanner bliver typisk omkring 58–67 cm høje og tæver cirka 55–62 cm. Vægten ligger som regel mellem 24 og 32 kg, afhængigt af køn og bygning.

Hvor meget motion kræver en irsk setter?

Racen er meget energisk og har brug for flere timers aktivitet om dagen i form af fri løb, næsearbejde og leg, suppleret med mental stimulering. Gåture alene er sjældent nok.

Fælder en irsk setter meget, og er den allergivenlig?

Den irske setter fælder moderat hele året og er ikke en allergivenlig race. Den silkebløde pels kræver børstning flere gange om ugen for at undgå filtring.

Er irsk setter en god familiehund?

Ja, for en aktiv familie. Racen er kærlig, social og god med børn, men den kræver tid, motion og konsekvent træning for at trives, og dens jagtinstinkt skal man tage højde for.

Hvilke sygdomme er irsk setter udsat for?

De vigtigste er mavedrejning, høfteledsdysplasi, øjensygdommen PRA samt den racespecifikke immundefekt CLAD. Epilepsi og for lavt stofskifte ses også. Vælg altid en opdrætter, der sundhedstester.