Jagthunde racer: de 7 grupper af jagthunde og deres racer

At vælge jagthund handler ikke kun om race, men lige så meget om hvilken opgave hunden skal løse i marken. En jagthund er avlet til ét eller flere bestemte stykker arbejde – at finde vildtet, rejse det, drive det, hente det eller spore det, der er anskudt. I Danmark inddeler man derfor jagthundene i grupper efter deres primære funktion, og inden for hver gruppe findes der flere racer med hver sine styrker. Denne guide gennemgår de syv grupper af jagthunde, de mest udbredte racer i hver gruppe, og hvad du bør overveje, før du køber.

Hvad er en jagthund?

En jagthund er en hund, der er avlet og trænet til at hjælpe jægeren før, under og efter skuddet. Ordet dækker over mange forskellige typer hunde, fordi arbejdet på en jagt er meget varieret: Nogle hunde skal finde vildtet, andre skal rejse det, så det kan skydes, og atter andre skal apportere – altså hente – det nedlagte vildt eller spore et dyr, der er såret.

Fælles for jagthundene er, at de er avlet gennem generationer til at samarbejde med mennesket og til at bruge især deres næse intensivt. Mange af racerne er samtidig populære familiehunde, men det er vigtigt at huske, at jagtinstinktet sidder dybt. En hund fra en jagtrace har typisk et stort behov for bevægelse, aktivering og mental udfordring, uanset om den rent faktisk bruges til jagt.

Begreberne forklares løbende i denne guide: Når vi skriver, at en hund tager stand, mener vi, at den står helt stille og med kroppen peger mod vildtet. Når den rejser vildtet, får den det til at lette eller løbe, så jægeren kan skyde. Og når den apporterer, henter den det nedlagte vildt uden at beskadige det.

Sådan inddeles jagthunde i Danmark

Jagthunde deles ofte op efter, hvad de primært bruges til. En meget brugt dansk inddeling opererer med syv grupper. Mange racer kan dog løse flere opgaver, og grænserne mellem grupperne er ikke skarpe – en god jagthund er ofte alsidig. Inddelingen er alligevel nyttig, fordi den fortæller, hvilken type arbejde en race er avlet til, og dermed hvad du kan forvente af temperament, energiniveau og træningsbehov.

De syv grupper er stødende hunde, stående hunde, apporterende hunde (retrievere), støvere, korttidsdrivende hunde, gravsøgende hunde og schweisshunde. Den opdeling bruges blandt andet i opslagsværket Den Store Danske, og den afspejler, hvordan jagten foregår i praksis i Danmark. I tabellen nedenfor får du et hurtigt overblik, og i afsnittene bagefter ser vi nærmere på hver enkelt gruppe og de racer, der hører til.

Stødende hunde

Stødende hunde arbejder tæt på jægeren. Deres opgave er at gennemsøge terrænet lige foran føreren, finde vildtet og støde det – altså få det til at lette eller løbe – inden for skudhold. Fordi de arbejder i kort afstand, opfattes de ofte som lette at styre, og flere af racerne er samtidig blandt de mest populære familiehunde.

Typiske stødende racer er spaniels, for eksempel engelsk springer spaniel og engelsk cocker spaniel. De bruges især til fasanjagt og anden jagt på fuglevildt i tæt bevoksning, hvor hunden flittigt skal arbejde i buske, siv og højt græs. En stødende hund skal være lydig og holde sig inden for rækkevidde, for hvis den støder vildtet for langt væk fra jægeren, kommer skuddet aldrig.

Stående hunde

Stående hunde søger på større afstand end de stødende og dækker meget terræn i brede, systematiske slag foran jægeren. Når hunden får fært af vildt, der trykker sig i græs eller afgrøde, tager den stand: Den fryser i en pegende stilling og holder vildtet fast med sin blotte tilstedeværelse, indtil jægeren er klar og giver ordre til at rejse vildtet. Dette samspil beskrives af mange som det tætteste makkerskab mellem jæger og hund.

De stående hunde deles traditionelt i to undergrupper.

Engelske stående racer

De engelske racer er pointere og settere, herunder engelsk setter, gordon setter og irsk setter. De er typisk hurtige, vidtfavnende og elegante i deres søg og passer godt til åbent terræn, hvor der er plads til at bruge farten.

Kontinentale stående racer

De kontinentale racer omfatter blandt andet ruhåret hønsehund, korthåret og langhåret hønsehund, münsterländer, weimaraner samt ungarsk vizsla. De er ofte mere alsidige end de engelske og kan i mange tilfælde både stå, apportere og spore. En anden alsidig kontinental race er breton, der trods sin beskedne størrelse er en energisk og effektiv jagthund.

Apporterende hunde (retrievere)

Apporterende hunde, i daglig tale retrievere, arbejder primært efter skuddet. Deres opgave er at markere, hvor vildtet falder, finde det og hente det uskadt tilbage til jægeren – både på land og i vand. Et blødt gab, så byttet ikke beskadiges, og en rolig, samarbejdsvillig natur er centrale egenskaber.

De mest kendte racer er labrador retriever og golden retriever. Labradoren er i dag en af de allermest udbredte jagthunde i Danmark, fordi langt de fleste jagtformer kræver en egnet apporterende hund til at samle vildtet op. Retrievere er samtidig kendt som venlige, lærenemme familiehunde, hvilket gør dem til et oplagt valg for mange førstegangsejere – forudsat at hundens behov for aktivering bliver dækket.

Støvere og korttidsdrivende hunde

Drivjagt med hund er en af de ældste jagtformer. Her løber hunden eller en flok hunde (et kobbel) løs, opstøver vildtet og forfølger det under høj gøen, så jægeren kan følge med og komme på skudhold. Gøen tjener to formål: Den skræmmer vildtet op og fortæller jægeren, hvor hunden befinder sig.

Man skelner mellem to typer. Støvere forfølger vildtet over længere afstande og i længere tid; typiske danske repræsentanter er gravhund, drever og beagle. Korttidsdrivende hunde arbejder tættere på jægeren og vender hurtigere tilbage til føreren, hvilket gør dem velegnede til mindre terræner; her ses blandt andet tysk jagtterrier og tysk wachtelhund.

Hvis du overvejer en drivende hund som familiehund, skal du være opmærksom på, at jagtlysten sidder meget dybt. Mange af disse hunde kan være svære at luft løs, fordi de stikker af, så snart de får fært af vildt. Derfor skal de enten luftes på store, indhegnede arealer eller i snor.

En historisk form for drivjagt er parforcejagt, hvor jægere til hest fulgte et kobbel hunde. Den form er i dag forbudt i Danmark, og den klassiske rævejagt med hundekobbel har også været forbudt i England og Wales, siden Hunting Act 2004 trådte i kraft i 2005. Den kendte Hubertusjagt i Dyrehaven nord for København er i dag et ceremonielt rideløb uden levende vildt – altså ikke rigtig jagt.

Gravsøgende hunde

Gravsøgende hunde, også kaldet gravhunde i funktionel forstand, er små, modige hunde, der kan gå ned i ræve- og grævlingegrave og drive dyret ud til jægeren. Arbejdet kræver en hund, der er fysisk lille nok til at følge vildtet ned i gangene, men samtidig mentalt stærk og selvstændig nok til at arbejde alene under jorden.

Typiske racer er jack russell terrier og foxterrier samt forskellige gravhunde. Det er krævende og specialiseret arbejde, og mange gravsøgende hunde er kendt for et stort temperament og en betydelig selvstændighed – egenskaber, der gør dem til udfordrende, men ofte meget vedholdende arbejdshunde.

Schweisshunde – eftersøgning af anskudt vildt

En schweisshund er trænet til at spore anskudt vildt, altså dyr, der er såret, men ikke umiddelbart fundet. Ordet kommer af det tyske “Schweiss”, som betyder blod. Når et stykke klovbærende vildt som råvildt eller kronvildt er anskudt, er jægeren forpligtet til at eftersøge det, og her er en dygtig sporhund uvurderlig for at kunne afslutte eftersøgningen hurtigt og dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt.

Specialiserede racer er bayersk bjergschweisshund og hannoveransk schweisshund, men også mange stående hunde, drivende hunde og retrievere kan trænes til at gå på blodspor. Sporarbejde er desuden en god aktivering for mange brugshunde, selv om de ikke bruges til egentlig eftersøgning.

Sådan vælger du den rigtige jagthund

Det vigtigste valg er ikke mellem to racer, men mellem to måder at jage på. Begynd derfor med at spørge dig selv, hvilken jagt du primært vil dyrke, og hvor meget tid du har til træning og motion. En hund, der er avlet til én bestemt opgave, trives bedst, når den får lov at bruge sine medfødte egenskaber.

• Jagtform — Skal hunden stå for fuglevildt, apportere i vand, drive eller spore? Funktionen bør styre racevalget.
• Terræn — Åbne marker passer til vidtfavnende stående hunde, mens tæt skov og mindre arealer passer til stødende eller korttidsdrivende hunde.
• Tid og aktivering — Jagthunde har typisk et stort behov for bevægelse og mental stimulering hver dag, også uden for jagtsæsonen.
• Erfaring — Førstegangsejere har ofte bedre gavn af en alsidig, samarbejdsvillig race som en retriever end af en meget selvstændig gravsøgende eller drivende hund.
• Familieliv — Overvej, om racens temperament passer til børn, andre dyr og jeres hverdag resten af året.

Vil du dykke dybere ned i selve købsprocessen, finder du mere i vores guide til køb af jagthund og til valg af jagthund, hvor vi gennemgår opdrætter, sundhed og de praktiske overvejelser trin for trin.

Jagttegn, lovgivning og krav

For at gå på jagt i Danmark skal du have et gyldigt jagttegn, som kræver en bestået jagtprøve og løbende fornyelse. Jagttegnet er dog ikke knyttet til hunden, men til jægeren. For visse jagtformer stilles der desuden krav om, at hunden har bestået en bestemt prøve – for eksempel en apporteringsprøve for at måtte jage visse arter af vandfugle.

Ved eftersøgning af anskudt klovbærende vildt gælder særlige regler, og mange eftersøgninger udføres af autoriserede hundeførere med registrerede schweisshunde. Uanset jagtform er du som ejer altid ansvarlig for, at hunden er under kontrol og ikke er til fare eller gene for andre. Tjek altid de gældende regler hos myndighederne, inden du begynder, da krav og datoer kan ændre sig fra sæson til sæson.

Typiske fejl ved køb af jagthund

Mange nye jægere vælger hund med hjertet frem for hovedet. Det kan give en dejlig familiehund, men en skuffende makker i marken – eller omvendt en fremragende jagthund, der keder sig og bliver urolig i hjemmet, fordi dens behov ikke dækkes.

• At vælge efter udseende — Racens funktion og temperament betyder langt mere end farve og pels, når hunden skal arbejde.
• At undervurdere energiniveauet — De fleste jagtracer har brug for timevis af aktivering dagligt; uden den opstår der let adfærdsproblemer.
• At springe træningen over — Selv den bedste avl kræver konsekvent træning, før instinkt bliver til brugbart jagtarbejde.
• At vælge en uprøvet opdrætter — Sundhedsundersøgte forældredyr og dokumenterede jagtegenskaber betaler sig på den lange bane.
• At glemme hverdagen — Hunden er en del af familien året rundt, ikke kun i jagtsæsonen.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor mange grupper af jagthunde findes der?

En udbredt dansk inddeling opererer med syv grupper: stødende hunde, stående hunde, apporterende hunde, støvere, korttidsdrivende hunde, gravsøgende hunde og schweisshunde. Mange racer kan dog løse flere af opgaverne, så grænserne er ikke skarpe.

Hvilken jagthund er bedst til begyndere?

Der findes ikke én bedste race, men alsidige og samarbejdsvillige retrievere som labrador og golden retriever er populære blandt førstegangsejere, fordi de er lærenemme og alsidige. Det vigtigste er, at racen passer til din jagtform og til den tid, du kan give hunden.

Kan en jagthund også være familiehund?

Ja, mange jagtracer er glimrende familiehunde. Men jagtinstinktet forsvinder ikke, fordi hunden bor i en lejlighed eller et parcelhus. Den har brug for rigelig motion og mental aktivering hver dag, ellers kan der opstå uro og uønsket adfærd.

Må jeg lufte min jagthund uden snor?

Det afhænger af hunden og af reglerne, hvor du befinder dig. Drivende og stående racer med stærkt jagtinstinkt kan være svære at kalde tilbage, hvis de får fært af vildt, og bør kun luftes løs på store, sikre arealer. I naturen gælder desuden snorpligt i dele af året.

Skal jeg have jagttegn for at eje en jagthund?

Nej, du må gerne eje og træne en hund af en jagtrace uden jagttegn. Jagttegnet kræves kun, hvis du selv vil gå på jagt. Vil du bruge hunden til egentlig jagt eller autoriseret eftersøgning, er der til gengæld både krav til dig og i visse tilfælde prøvekrav til hunden.